Bryst eller flaske?

Hvor er det befriende at høre så mange historier om amning der er slået fejl, eller hvad man nu skal kalde det :-) Jeg har oplevet nogenlunde det samme som Maria, og måtte efter 9 dage give op. Det var de mest forfærdelige 9 dage i mit liv, og hvis ikke min mor havde stoppet mig, er det muligt jeg var endt i en depression. Jeg havde kuldegysninger, og græd hele tiden. Også når jeg ikke ammede. Bare tanken om at min dreng skulle i nærheden af mig, gjorde at jeg begyndte at græde. Tænk at sidde og kigge på sit eget barn, og det eneste man har lyst til er at tude... Det er ikke de følelser man regner med at skulle gennemleve det første stykke tid når babyen er ankommet... Men man får tudet ørerne fulde af at selvfølgelig skal man da amme. Fra pjecer, brochurer, jordemoderen, lægen, veninder, andre mødre, mødregruppen. ALLE STEDER. Og det er lissom ikke acceptabelt at sige nej. Og man skal jo ikke kun prøve... Man skal jo virkelig lide før det er okay at sige fra. Okay i andres øjne! Hvorfor? Min jordemoder sagde til mig: "Alle kan jo amme. Hvad tror de gjorde tilbage i urtiden da der ikke fandtes modermælkserstatning?" Tjaa, tænker jeg. Børnene døde. Det er jo en grund til at børnedødeligheden var så høj frem til det 19. århundrede...!! Tænk at få sig selv til at sige sådan noget til en nybagt mor! Jeg har et meget mere afslappet forhold til amning nu, og synes det må være op til den enkelte. Jeg har nummer to i maven, og er HELT afklaret i forhold til min krop og hvornår jeg skal sige stop. Den her gang skal jeg i hvert fald ikke forsøge at leve op til noget ideal onkring den perfekte amning!!

Sjovt at høre nogen har samme oplevelse som mig. Jeg er mor til 3, og da jeg fik min den første, for 8 år siden,fik jeg også tudet ørene fulde om, at det var bedst at amme pga allegi osv. Jeg fandt bare ud af at amning ikke var mig og jeg har 3 børn der aldrig er syge eller nogen form for allegi. Men alt står jo til debat. For 8 år siden blev jeg endda rådet af en jordmor til at tage et glas rødvin hvis jeg synes det var svært at amme - det det ville få mælken til at løbe bedre.. Dette frarådes jo kraftigt idag. Hilsen Charlotte

Synes det er spændende at høre om andres amme/flaske historier. Jeg har selv troet at det var ren teknik at amme. Selvfølgelig kan der være problemer med for lidt mælk osv., men det med at det gøre ondt, er det ikke bare fordi teknikken er forkert? Mor til datter på 5 uger

Springfarligt emne det her. ;) Personligt er jeg helt klart FOR at amme. Jeg har ammet alle mine 6 unger mellem 6 mdr. og 2½ år. Amning er i mine øjne det bedste og det nemmeste for babyer. Mælken er præsis sat sammen som barnet har brug for efter alder og det styrker mundmotorikken på en helt anden måde end flaske gør. Når det så er sagt, så er det for ingen mor (eller far) muligt at gøre ALT det bedste for deres børn og det skal man heller ikke. Vi har forskellige muligheder og vores livssituationer er forskellige og ud fra det må vi gøre det så godt vi kan. Jeg står af over for dem som vælger amning fra på forhånd, uden at vide hvad det indebærer. Jeg står af over for dem som ikke vil amme, fordi de tror det ødelægger deres bryster og de begynder at hænge. Da jeg fik mine tvillinger (første fødsel), syntes jeg det var MEGET overvældende at skulle amme og det gjorde vanvittig, hamrende ondt!!! Det tog dage før mælken rigtig løb til og jeg sad med malkemaskine for at få gang i det. Min datter tabte sig 330g, hvilket var 30g for meget (mindre end 1 pk. gær!!!) og da de var født 3 uger for tidligt, blev der holdt MEGET øje med dem. For meget, for faktisk skabte personalet flere problemer end de hjalp, for jeg blev vildt stresset og nervøs og som førstegangsfødende var jeg ret meget overladt til "eksperternes hænder". Min datter fik erstatning som suplement, men da mælken løb til, så blev erstatningen droppet igen. Jeg lå på sygehuset i 8 dage og ja, havde jeg ikke haft fået gang i amningen inden jeg kom hjem, så havde jeg nok droppet det. Personalet var ihvertfald ikke gode til at berolige mig og de stolede ihvertfald ikke på at naturen godt kunne mætte de børn den havde skabt. Og jeg tror at det ofte er problemet. Man stoler ikke på at naturen er rigtig indrettet og man griber ind, inden den får en chance. Små børn er født med en "madpakke", så de kan klare sig de første par dage indtil mælken løber til. Nogen børn sover meget de første par døgn, måske netop for at bruge tiden effektivt, indtil mælken løber til. Mine 2 yngste drenge har haft en høj fødselsvægt (4850g og 4490g) og begge gange har personalet ville give erstatning næsten med det samme, for sådan store børn har brug for ekstra meget mad. Men jeg lod naturen selv styre og de fik lov at sove når de ville sove og spise når de var vågne. Det betød så, at min ene søn kun fik noget at spise 2 gange i løbet af det første døgn, men han havde bare mere brug for at sove. Og ja, jeg endte med at amme ham i 2½ år. Hvis man har problemer med amningen eller er usikker i starten, så er det EN RIGTIG GOD IDE at ringe til en AMMERÅDGIVER!!! Dem finder man hos Forældre & Fødsel og de står til fri rådighed og INGEN spørgsmål er for små!!! Og man skal ikke være medlem for at få råd af dem, så det er bare at ringe.

I min verden er amning helt klart også at foretrække. Men igen - hvis ikke man kan - så kan man ikke!!! Og det er ikke noget man skal være hverken flov eller skamme sig over !! Vi har et vennepar som fødte en lille dreng med hjerteproblemer - hvor de stadig kæmper med maden !! Han har fast sonde - da han ikke kan/vil spise et helt måltid selv - og hvert måltid er en kamp !!! Han er tre uger ældre end vores den yngste - men vejer 3 kg. mindre !!!!:( .. man bliver så taknemmelig for at ens største bekymring er amning eller MME !?!!!! For ALT der gør at ens barn trives og har det godt er RIGTIGT - uanset om det er bryst eller flaske !! :) :) Men jeg forstår heller ikke hvis man vælger det fra uden at prøve. Det er nemmere, billigere - og jeg tror også det er sundere. :) Nu kalder junior - så nu skal der laves grød !! :) ... men tak for en god debat - det er sjovt at høre andre folks oplevelser / erfaringer...!! :cheer:

Jeg er mor til 2 børn og der er ingen af mine børn som jeg har kunnet amme. Hurtigt bliver man dømt til at være en "dårlig" mor, og mange mente jeg gav op for hurtigt. Men hvad gør man når barnet ikke tager fat, og ens bryster er fyldt med sår og er ømme, og man bare kan se at ens barn er sulten??. Det har virket for mig med sutteflaske. men man bliver hurtigt ked af det fordi man hele tiden for at viden at amning er det eneste rigtige. Men det er det altså ikke. Man er ingen dårlig mor, og man kan få lige så god kontakt og samvær med sit barn når man giver flaske som hvis man ammer. Så lad være med at dømme andre. Det er ikke forkert at give flaske.

Som det er nævnt mange gange ovenover, så er vi mennesker pattedyr og det er en naturlig ting at amme. Når det så er sagt, så er det også i høj grad en kulturbestemt ting. I Frankrig og USA fx bliver de fleste børn i dag ikke ammet. Nu kan man have mange fordomme om hhv. franskmænd og amerikanere, men det kan vel næppe tilskrives dette ;)

den bog vil jeg prøve at finde!

Hvorfor gør det ondt at amme? 1) Hvis man får svamp i brystvorterne har man lyst til at skrige (eller gør det ligefrem), når barnet lægges til. Det føles som en kniv, der skærer i brystet, i de første minutter. Svamp får man fx når barnet sutter for længe / for meget, så brystvorterne er fugtige for længe ad gangen. 2) Mælkeknuder (forstadie til brystbetændelse) får områder i brystet til at hæve og spænde - og gør mere og mere ondt - i timevis, indtil man har varmet / masseret / ammet dem væk! Mælkeknuder opstår, når barnet ikke tømmer brystet ordentligt, fx pga dårlig sugeteknik. Jeg har prøvet begge dele ved mit første barn - og de første 2 måneder af hans liv var amning ingen fornøjelse. Det var det til gengæld de næste 12 måneder! Amningen af min datter var helt uproblematisk, indtil hun et par dage efter hun var fyldt 2 år glemte hyggen ved brystet i et par dage - og jeg stoppede. Indtil jeg fik min søn havde jeg jævnligt brystspændinger / ømme bryster; op til min menstruation kunne jeg fx spænde så meget omkring brystvorterne i kulde, at jeg var nødt til at sætte mig klistret op ad en radiator, når jeg kom indenfor, for at varme dem op igen - det gjorde vildt ondt! Brysterne var "knudrede" at mærke på i lange perioder. Det problem er jeg overbevist om, at jeg har "ammet væk" - i dag har jeg meget "blødere" bryster. Forleden var jeg hos lægen, fordi jeg havde fået ondt i brystet, hun skulle mærke efter, om der var knuder - og bemærkede, at det var supernemt at mærke, at det var der ikke. Jeg har fuld forståelse for, at amning i sjældne tilfælde ikke er muligt - har fx været i mødregruppe med en kvinde, der var brystopereret og en anden, hvis dreng havde en skæv mund. Men jeg er fuldt og fast overbevist om, at rigtigt mange kvinder opgiver amning, fordi de dels ikke tror på at det kan lykkes, dels ikke får den fornødne støtte, dels ikke prioriterer amning. Jo, vi er skabt til amning, men det har jo også til alle tider været sådan, at man har kunnet få råd og hjælp, når det ikke fungerede. For min skyld er man velkommen til at fravælge amning - både af lyst og af nød. Men jeg er træt af at det skal fremstilles som forkert at have en hylende sulten unge i de første 2 1/2 døgn - det er normalt at mælken løber til efter 2-3 døgn, så børn er altså skabt til at sulte i et par døgn. Jeg er også træt af at det skal fremstilles som forkert at kæmpe sig igennem ammeproblemer - rigtig meget, der ender godt og dejligt kræver, at man kæmper sig igennem en mindre sjov fase. Nej, livet er ikke altid nemt! Det kan ikke planlægges i detaljer, der sker udforudsete ting, og nogen gange må vi bede om hjælp, fordi vi ikke kan finde ud af det hele alene. Fuld amning i 6 mdr. betyder, at man ikke kan drikke vin til en barnedåb, som er en perfekt planlagt fest for 100 mennesker. Man kan være nødt til at aflyse en cafeaftale, fordi man har brug for mere hyggetid med babyen. Man kan ikke sove igennem. Man kan have svært ved at gå fra sin baby en hel aften. Det er ok med mig, at andre kvinder ikke prioriterer amning af deres babyer højere end alt andet. Og jeg savner faktisk en højere fokus på tilvalgene - for kun at fokusere på den umulige amning er en dårlig undskyldning for rigtigt mange, som jeg har kendt, og hvor amning blev fravalgt for at gøre andre ting mulige.

Hej med jer Synes det er et super godt emne at tage op, for hvor er der mange meninger og holdninger omkring det at amme kontra flaske Jeg har 2 børn, en på snart 6 og en på 2,5 mdr, den første blev ammet fuldt ud til hun var 6 mdr, her vejede hun 11,7 kg, og var nærmest en sumobaby B) :laugh: hun manglede ihvertfald ingenting :silly: nr 2, tja hun bliver supp. med flaske fordi hun ikke tager nok på og jeg har bare ikke mælk nok, har været super ked af det og havde slet ikke forestillet mig at jeg ville få problemer med amning, men ikke desto mindre er det sådan, og jeg har måttet bruge lang tid på at overbevise mig selv om at det var okey, og ikke stresse barn og mig selv ved at blive ved med at prøve, for det vigtigste er jo da at hun bliver mæt og glad, og ikke ligger og skriger ved brystet:( :S MHT. astma/allergi den første fik astma alligevel, så amning er ingen garanti for at slippe for den slagsB) B) hilsner Tanja