Sende baby på ferie med far og bedsteforældre?

Carina:-) skriver:

Men selv om andre kan være den primære omsorgsperson så har mor stadg en meget stor rolle i et barns liv. 

Mit barnebarn der har boet hos os i snart 2 år og som ser mig som primær omsorgsperson ( kalder mig mor osv - selv om h an godt ved jeg er farmor) han går altid til mig når der er noget også selv når hans forældre er på besøg. han har været udsat for svigt og ser ikke sin mor i lange perioder,.

Men når mor træder ind af døren så lyser hans øjne op og han har helt klart et bånd til hende som ingen kan bryde. Jeg er stadig den han går til hvis han f.eks slår sig osv men mor er noget særligt. Selv hans far er ligegyldig hvis mor er der. 

Og ifølge familievejleder og hans psykolog så er det helt naturligt og noget de ser hele tiden ved børn i pleje. Som den ene sagde så havde de sager hvor et barn f-eks var blevet tævet ,misbrugt og mishandlet på alle måder af sin mor og alligevel så var mor den der blev nævnt når barnet skulle åbne op for sit savn og hvad det manglede i sit liv- det er trist men ikke mindre sandt at navlesnoren er ubrydelig. også selv om mor ikke burde have ret til at kalde sig mor ....

Så jo de 9 mdr betyder ufatteligt meget for børn og gør at ligegyldigt hvad så vil et barn altid mangle sin mor ligegyldigt hvor godt det ellers har det.

Du har sikkert ret, der er nok noget helt biologisk - vi har jo også deres dna i hjernen - en lille rest af dem fra de var i maven (elsker jeg at tænke på, at det er ikke bare noget man siger, men rent faktisk bærer man altid sit barn med sig).

men man kan heller ikke tage væk, at netop fx trygheden, viden om denne person kan tilfredsstille mine basale behov det er noget der bygges op og i spædbarnsalderen er det helt basic: mad, varme, overlevelse.

Flere skriver: han er fars dreng, han søger ham osv. Jeg har verdens bedste far til mine børn, han har altid udstrålet den tryghed der gør de falder til ro hos ham. Men selv nu hvor de er store er der ingen tvivl når øjnene panikker og de frygter smerten, følelserne så er det mig de søger. Ønsker de trygheden i form af hvem der kæmper mod den løve der kommer så er det far. 

Lyder totalt gammeldags kønsroller, men det er altså ikke noget vi har gjort. Men noget de gør. De tror jeg forstår dem et hundrede procent, mens de tvivler mere på far.

Nå men det var en anden historie, ville bare sige jeg tror du har ret. Men den basale tryghed kommer et andet sted fra, de børn som fx er blevet slået og mishandlet oplever ikke den basale tryghed, men de oplever den basale kærlighed som de føler for deres mor.

Yurie skriver:

 

Ja men det var mere pointe om at den barnet er tættest på, ikke må være væk så længe.

Jeg ved ikke om jeg kunne sende mit 10måneder gamle barn af sted.

Men som sagt ts' søn har klaret de tre dage fint, er vant til sin far, så hvorfor ikke lade ham tage sønnen på tur?

Jeg synes bare det er skønt  at han vil tilbringe  så meget tid med drengen.

Det tror jeg helt dybt nede heller ikke et barn har godt af når de er så små. Men omstændighederne kan gøre at det bliver nødvendigt og så må man forholde sig til den situation og arbejde ud fra den præmis. Og vide børn er robuste til en grænse.

At jeg så slet ikke kan forestille mig at være så lang tid væk fra mit barn, for den sags skyld sove uden mit barn på 5 uger er en helt anden historie. Men det er jo præmissen for ts, og derfor er det måske lige til højrebenet at sønnen tager på campingtur...

lineog4 skriver:

Det tror jeg helt dybt nede heller ikke et barn har godt af når de er så små. Men omstændighederne kan gøre at det bliver nødvendigt og så må man forholde sig til den situation og arbejde ud fra den præmis. Og vide børn er robuste til en grænse.

At jeg så slet ikke kan forestille mig at være så lang tid væk fra mit barn, for den sags skyld sove uden mit barn på 5 uger er en helt anden historie. Men det er jo præmissen for ts, og derfor er det måske lige til højrebenet at sønnen tager på campingtur...

 

Måske ikke, men jeg ville ikke se så voldsomt på det, når det er en uge på et helt år (ved godt at han er hos far flere dage) og at moren kan hente ham hvis det går helt galt.  

Yurie skriver:

Måske ikke, men jeg ville ikke se så voldsomt på det, når det er en uge på et helt år (ved godt at han er hos far flere dage) og at moren kan hente ham hvis det går helt galt.  

Det handler egentlig ikke om hvor mange dage på et år, for nej det er da ikke meget at undvære mor 7 dage ud af 365. Det handler om det er 7 dage i træk.

Og en lille skat på 10 mnd vil formodentlig ikke give signaler om det er galt. Den meget almindelige reaktion fra en baby er instinktivt at blive rolig, medgørlig osv når denne oplever faren for at blive forladt af mor og af flokken. En baby der skriger og brokker sig er et godt tegn, en baby der bliver stille er et dårligt tegn.

men igen denne baby er vant til mor forsvinder, har formodentlig lært den erfaring at han ikke dør fordi mor forsvinder - og skriver dør, for det er det babys instinkter handler om: overlevelse. Så en uge nu gør måske ikke det store.

lineog4 skriver:

Det handler egentlig ikke om hvor mange dage på et år, for nej det er da ikke meget at undvære mor 7 dage ud af 365. Det handler om det er 7 dage i træk.

Og en lille skat på 10 mnd vil formodentlig ikke give signaler om det er galt. Den meget almindelige reaktion fra en baby er instinktivt at blive rolig, medgørlig osv når denne oplever faren for at blive forladt af mor og af flokken. En baby der skriger og brokker sig er et godt tegn, en baby der bliver stille er et dårligt tegn.

men igen denne baby er vant til mor forsvinder, har formodentlig lært den erfaring at han ikke dør fordi mor forsvinder - og skriver dør, for det er det babys instinkter handler om: overlevelse. Så en uge nu gør måske ikke det store.

Ja hvis barnet ikke så faren ret meget, eller vant til at være væk fra mor et par timer, ville jeg ikke sende af sted i en uge, men som det lyder med o og hans far, tror jeg godt o ka  klare en uge, er tryg nok ved far. 

Yurie skriver:

Ja hvis barnet ikke så faren ret meget, eller vant til at være væk fra mor et par timer, ville jeg ikke sende af sted i en uge, men som det lyder med o og hans far, tror jeg godt o ka  klare en uge, er tryg nok ved far. 

Det ville jeg nok også som situationen er, men jeg stiller stadig spørgsmålstegn ved om at vænne et barn til at kunne det i en alder af 10 mnd er hensigtsmæssigt. Og hvems behov man har tilfredsstillet. Men har i hvert fald ikke tænkt over at en nyfødt reagerer instinktivt, er drevet af instinkter og ikke fornuft

Yurie skriver:

Han vil være 10måneder.

Jeg kender en der har sine børnebørn en uge hver sommerferie, de har været helt nede til et år, og de elsker det, de har et fantastisk forhold til deres bedstemor(tre af dem bor 100km fra bedstemor), og ingen af dem lider af svigt, 5børn.

Jeg har passet min nevøer næsten en hel uge, da den yngste var lille, fordi forældrene skulle på riget, og blev derovre til bryllup. Passede weekender, og alt muligt. De er gladeste drenge.

 

 

Du ved da ikke om børnene mens de var små har følt at de manglede deres omsorgsperson men ikke har kunne give udtryk for det. 

Min dreng har også et enorm trygt og tæt forhold til sin farmor og farfar og har sovet der tit - men idag sover han der sjældent, fordi han selvom han hygger sig når han er der, siger at han savner os og godt vil sove med sin far og mor - måske fordi han nu kan give udtryk for sine følelser? 

Uanset kunne jeg ikke finde på at sende baby på ferie i en hel uge i en alder af 10 måneder - det tror jeg ikke nogle eksperter på børneområdet vil anbefale. 

mor:) skriver:

Du ved da ikke om børnene mens de var små har følt at de manglede deres omsorgsperson men ikke har kunne give udtryk for det. 

Min dreng har også et enorm trygt og tæt forhold til sin farmor og farfar og har sovet der tit - men idag sover han der sjældent, fordi han selvom han hygger sig når han er der, siger at han savner os og godt vil sove med sin far og mor - måske fordi han nu kan give udtryk for sine følelser? 

Uanset kunne jeg ikke finde på at sende baby på ferie i en hel uge i en alder af 10 måneder - det tror jeg ikke nogle eksperter på børneområdet vil anbefale. 

Hvis de savnede mor eller far, sagde de det eller græd, og så kom de og hentede dem. Nej en på 10måneder kan ikke sige det, men kan vise hvis han er utryg. De kan godt vise at de savner uden at bruge ord.

Jeg tror skam heller ikke jeg ville kunne, men derfor er det jo ikke forkert eller skader barnet.

Yurie skriver:

Hvis de savnede mor eller far, sagde de det eller græd, og så kom de og hentede dem. Nej en på 10måneder kan ikke sige det, men kan vise hvis han er utryg. De kan godt vise at de savner uden at bruge ord.

Jeg tror skam heller ikke jeg ville kunne, men derfor er det jo ikke forkert eller skader barnet.

Hvad hvis barnet blot tilpasser sig og dermed ikke giver udtryk for sin savn?

Yurie skriver:

Måske ikke, men jeg ville ikke se så voldsomt på det, når det er en uge på et helt år (ved godt at han er hos far flere dage) og at moren kan hente ham hvis det går helt galt.  

Men barnet har da ikke noget tidsbegreb om hverken uger eller år