lineog4 skriver:
En baby vil ofte instinktivt (måske ikke på 10 mnd men de yngre) forsøge at indynde sig hos en ny omsorgsperson hvis den der gav den mad forsvinder.
En baby handler ud fra devicen om at overleve og skrig er ikke nødvendigvis vejen til overlevelse.
Vi kan ikke tro baby har samme ressonement som vi har, de er langt mere biologiske og instinktive. Og vi kan ikke tolke: de græder ikke ergo er de glade eller trygge.
Vi kan regne med en vis form for utryghed hvis de primære omsorgspersoner forsvinder, ligesom hvis vi ændrer for meget ved rutiner.
det betyder ikke det er uforsvarligt at baby i dette tilfælde tager en uge med sin far, men det er at skyde sig selv blår i øjnene hvis man tror det alene er lutter lagkage for en baby på 10 mnd at mangle sin mor i en periode som for en på 10 mnd føles som en evighed eller som er splitsekund. Det samme gør sig gældende når man afleverer sin 10 mnd i vuggestue - jeg vidste da min søn oplevede et svigt, og fik frygten for jeg blev væk helt ind på livet. Men det var omstændighederne, jeg måtte ud på arbejde for at kunne betale regninger, men jeg vil da aldrig påstå det bare peace of cake for min søn.
Vælger man far skal have en uges ferie, så tilfører det nogetm giver en skøn oplevelse med far, men det tager også noget og de to ting mp kan opveje mod hinanden og vælge det som er bedst for barnet og ikke for storebror, mor, far eller...
Jeg er skam ikke uenig, for jo det kan godt bane ud i et svigt, fordi et barn ikke kan vide hvor længe mor er væk og det kan ikke fortælle at det savner mor, men som en anden sagde, det kan også være at han bare nyder det, at have sin far.
Vi kommer jo nok aldrig til at vide hvad spædbørn og små børn tænker, men man kan forældre se på sine børn og spørge sig selv; Kan mit barn klare det her?
Men som sagt børn er forskellige, nogen mennesker er de trygge ved, andre vil de ikke i nærheden af. Her kan moster bare holde sig væk,(hun går langt væk, men kommer alligevel tit og er hjemme 1-4uger af gangen) hun skriger hvis hun skal op til hende, men en veninde til moren måtte godt holde hende, og pigen har ikke set hende siden hun var 6måneder gammel(13måneder nu) Så her er det helt sikkert skriget, der viser om hun føler sig tryg eller ej. Rutinerne ødelægger heller ikke rigtigt noget her, så længe hun får mad og flaske, så kan der ske alt muligt omkring hende.
Jeg har heller aldrig sagt at det er lutter lagkage, men jeg siger bare at jeg ikke kan se det forfærdelig i at far har ham en uge, når han alligevel har ham så meget som det lyder som om han har. Men der er noget tid til, og måske ændre drengen sig, som sagt han vil være 10måneder, seprationsfasen, og ja det kan ende i en skrigeri, og så håber jeg da at faren er så meget far, at han acceptere at det ikke bliver denne gang sønnen kommer med.
Og så synes jeg at det er skønt at faren er så meget sammen med sin søn, sådan at drengen er tryg ved at være sammen med ham.
Men som sagt, jeg tror ikke selv jeg ville kunne gøre det, ikke en hel uge, med sådan en lille en.
