Eksperthjælp: En lort er vel en lort eller....

Patriark skriver:

Stort set, ja.

Det handler om kontekst. Ikke ordet som et selvstændigt term.

Jamen hvis nu din dreng siger til dig, hold lige op din dumme kælling. Hvad vil du så sige? 

lineog4 skriver:

Det sjove er de ord fuldstændig mister deres tiltrækningskraft når de voksne ikke reagerer ved at falde ned af stolen... 

Mine børn skal ikke løbe rundt og sige en masse bandeord - vi afprøver dem og så forklarer jeg dem, at de lyder grimme i manges øre og at vi har jo en masse gode ord vi kunne bruge i stedet for, eller rettere vi kan nuancere vores sprog ved at sige: jeg synes det der skete lige nu gjorde at vi ikke kunne lege videre, frem for at sige: det der skete lige nu var noget lort. 

En af vores yndlingssange er Hr skægs Bandeordssangen hvor vi skråler lige så højt vi kan.... Og vi elsker: muldvarpen der ville vide hvem der lavede lort på dens hoved (de er efterhånden for store)

Jeg synes ikke at det ændrer deres tiltrækningskraft. Og uanset hvor meget jeg hører bandeord skærer det stadig i mine ører når jeg hører en 0. klasse sige, fuck for fanden hvor gjorde det pisse ondt. Så får jeg tics. 

MysteriousAngel skriver:

Jamen hvis nu din dreng siger til dig, hold lige op din dumme kælling. Hvad vil du så sige? 

Så ville jeg tale med ham om hvad kælling betyder og hvordan man kan bruge det i den rette kontekst. 

Nu er kælling et lortet eksempel da vi ikke bruger ordet i vores hjem, i hverdagen, men det er trods alt ikke det samme som at begrænse ham i hans sproglige udvikling. Vi bruger heller ikke gynækolog, mejetærsker eller laserkanon dagligt...

MysteriousAngel skriver:

Hun siger jo netop også at hun mener ikke folk er udannede men at de bruger udannede ord. 

Joh men hun taler os om miljø og white trash. Så ka godt være hun siger hun ikke mener at lige det ene ord ik gør en udannet men hun hentyder til lavere status osv

Patriark skriver:

Så ville jeg tale med ham om hvad kælling betyder og hvordan man kan bruge det i den rette kontekst. 

Nu er kælling et lortet eksempel da vi ikke bruger ordet i vores hjem, i hverdagen, men det er trods alt ikke det samme som at begrænse ham i hans sproglige udvikling. Vi bruger heller ikke gynækolog, mejetærsker eller laserkanon dagligt...

Jeg er vild med din argumentation. Jeg har en dreng der bliver 4 om et par måneder. Og hold op et ordforråd han også kan diske op med. Han hører mange ord i børnehave og fra sine ældre søskende. Han kan godt udbryde "av for fanden" eller "fuck mand". Da han lige havde opdaget fuck og første gang han sagde det kom jeg sådan til at grine fordi det kom så uventet så det ord blev jo sjovt at bruge. Han kunne så også finde på at sige "din dumme fuck eller du er en fuck. 

Jeg hidser mig ikke op over det men forklarer ham pænt at der findes andre ord man kan bruge, eller andre måder at forklare at han synes man er dum. men det at de stifter bekendtskab med de forskellige ord, både bandeord osv, giver dem jo en god sprogindsigt tænker jeg. Og det er vel kun ved at prøve de ord af at de lærer hvornår noget et passende og hvornår noget ikke er. 

Men at tale om at brug af ord er udannet. Det kan jeg ikke følge. Det handler mere om hvordan de er, deres opførsel osv. Men om man kan tale om dannet/ udannet ved så små børn, synes jeg også er lidt skudt ved siden af.

Patriark skriver:

Så ville jeg tale med ham om hvad kælling betyder og hvordan man kan bruge det i den rette kontekst. 

Nu er kælling et lortet eksempel da vi ikke bruger ordet i vores hjem, i hverdagen, men det er trods alt ikke det samme som at begrænse ham i hans sproglige udvikling. Vi bruger heller ikke gynækolog, mejetærsker eller laserkanon dagligt...

Jeg synes ikke du kan drage paralleller imellem mejetærsker og kælling. 

Kælling er et nedladende ord hvor mejetærsker simpelthen er en betegnelse for en maskine. Så det kan godt være i ikke bruger det dagligt.

Hvis man lærer sit barn enten at sige de ord eller "det må de gerne" så giver man dem nogle værdier som jeg ikke tror er forlignelige med samfundets normer. 

Jeg hører feks ikke en direktør sige til sine medarbejdere at de er nogle kællinger, en lærer sige til eleverne at de er nogle skiderikker eller en medarbejder i netto sige til kunderne at de bare er nogle sataner. Derfor mener jeg at det er en del af vores opdragelse at lære vores børn hvilke ord der er acceptable og hvilke der ikke er. 

Derved kommer jeg tilbage til de første indlæg, at det kan godt være at mine børn ikke render rundt og siger lort/kælling eller skrid men til gengæld tror jeg på, at jeg opdrager dem til det samfund vi er i dag. 

Patriark skriver:

Så ville jeg tale med ham om hvad kælling betyder og hvordan man kan bruge det i den rette kontekst. 

Nu er kælling et lortet eksempel da vi ikke bruger ordet i vores hjem, i hverdagen, men det er trods alt ikke det samme som at begrænse ham i hans sproglige udvikling. Vi bruger heller ikke gynækolog, mejetærsker eller laserkanon dagligt...

Desuden synes jeg ikke at der er en rette kontekst for kælling i min verden. 

Jeg synes ikke du kan drage paralleller imellem mejetærsker og kælling. 

Kælling er et nedladende ord hvor mejetærsker simpelthen er en betegnelse for en maskine. Så det kan godt være i ikke bruger det dagligt.

Hvis man lærer sit barn enten at sige de ord eller "det må de gerne" så giver man dem nogle værdier som jeg ikke tror er forlignelige med samfundets normer. 

Jeg hører feks ikke en direktør sige til sine medarbejdere at de er nogle kællinger, en lærer sige til eleverne at de er nogle skiderikker eller en medarbejder i netto sige til kunderne at de bare er nogle sataner. Derfor mener jeg at det er en del af vores opdragelse at lære vores børn hvilke ord der er acceptable og hvilke der ikke er. 

Derved kommer jeg tilbage til de første indlæg, at det kan godt være at mine børn ikke render rundt og siger lort/kælling eller skrid men til gengæld tror jeg på, at jeg opdrager dem til det samfund vi er i dag. 

 

 

Rigtig godt indlæg  Vi har ikke børn endnu, men jeg kan garantere for, at der kommer til at blive snakket om, hvilke ord, der er socialt acceptable (om ikke andet i vores familie) og hvilke, der ikke er. Så kan det godt være, at der kommer nogle år, hvor det er "spændende og forbudt" at bruge de ord, som jeg ikke mener er passende for os, men jeg er af den overbevisning, at de med alderen bliver mere fornuftige og vender tilbage til de (blandt andet) sprogmæssige værdier vi gerne vil give videre. 

Hos os vil der blive sagt "pøller", "afføring", "nr 2" eller slet og ret at man skal på toilettet, for for mig er "lort" et bandeord, og det er ikke noget, jeg vil bakke op om som kommunikationsform. Det bliver ikke tabu, overhovedet, men vi vil afgjort snakke med dem om de forskellige ord, og hvad man udstråler og udtrykker, når man vælger "lort" eller "skide" fremfor "at gå op toilettet". Ens sprogbrug synes jeg i høj grad afspejler ens socialklasse, og det er vigtigt for mig at give mit barn en sproglig ballast som gør, at h*n ikke falder igennem og lyder som en havnearbejder. 

RGN skriver:

Nej, der siger vi bare tis. 

Ja, han siger han skal ud at lave afføring.

Jeg tror, folk synes det lyder lidt sjovt. Han har jo trods alt også sagt det allerede som 2 årig. Men jeg synes det er vigtigt at have et pænt sprog.
Sådan er jeg opdraget og det hænger ved som voksen. 

Jeg siger også afføring og synes heller ikke at det er spor klinisk. Derimod synes jeg at lort er lidt noget der hører dyreriget til; hundelort mv.

jeg har aldrig tænkt over det med afføringen om ordet ikke hørte hjemme blandt børn? Synes det er et meget almindeligt ord. Ligesom at spise, og ikke æde.

Patriark skriver:

Så ville jeg tale med ham om hvad kælling betyder og hvordan man kan bruge det i den rette kontekst. 

Nu er kælling et lortet eksempel da vi ikke bruger ordet i vores hjem, i hverdagen, men det er trods alt ikke det samme som at begrænse ham i hans sproglige udvikling. Vi bruger heller ikke gynækolog, mejetærsker eller laserkanon dagligt...

Jeg er fuldstændig enig. Vi er begge forfattere herhjemme, vi lever af sproget og hylder dets mangfoldighed. Vi bander selv, og har ingen problemer med at vores 3-årige siger "det klør i røven". Men hvis han siger "du er en røv" til en anden person, så får han at vide at sådan taler man ikke til andre mennesker, fordi de bliver kede af det.

For mig handler det ikke om, om ordet er pænt eller grimt at høre på, men om det bliver brugt i en sårende kontekst eller ej.