Eksperthjælp: En lort er vel en lort eller....

MysteriousAngel skriver:

Enig. Forstår slet ikke den tilgang at man forhindrer børns udvikling fordi man siger at de ikke må bruge ord som skrid, røv, kælling, passe og lort. 

Men det er jo heller ikke det der bliver sagt. 

Altså en lort er vel en lort, men derfor er det nu ikke et super pænt ord og det er nok ikke lige det ord vi kommer til at bruge når vi er på besøg hos oldemor eller lignende ligesom det at man går ud og skider, det lyder nu ikke så pænt. Det er nok en tand for havnearbejder til ude brug. 

mor:) skriver:

Du kan da sagtens have din holdning, det er helt fint. Men det som patriark skrev til dig og dit svar hænger jo slet ikke sammen. Det er da tydeligt du ikke har forstået indlægget.

Tak for dit svar. 

mor:) skriver:

Du kan da sagtens have din holdning, det er helt fint. Men det som patriark skrev til dig og dit svar hænger jo slet ikke sammen. Det er da tydeligt du ikke har forstået indlægget.

1. At begrænse børns sprog er at begrænse deres udvikling.
2. Det handler om kontekst. Ikke ordet som et selvstændigt term.
3. Nu er kælling et lortet eksempel da vi ikke bruger ordet i vores hjem, i hverdagen, men det er trods alt ikke det samme som at begrænse ham i hans sproglige udvikling. Vi bruger heller ikke gynækolog, mejetærsker eller laserkanon dagligt...
4. For mig handler det ikke om, om ordet er pænt eller grimt at høre på, men om det bliver brugt i en sårende kontekst eller ej.
5. Børn skal have grænser, helt enig. Men grænser, ift. adfærd, og begrænsninger, ift. sproget, er ikke det samme og her mener jeg man sætter en barriere op for barnets udvikling, hvis man har en kasse med "fy-ord".
6. Børns udvikling hænger uløseligt sammen med, at de får lov til at udforske verdenen, også uden mors fordømmende pegefinger.

Det her er alle de citater som jeg jo åbenbart ikke har forstået ifølge flere af jer.

Jeg synes, at man gerne må sige der er ord der ikke skal bruges i daglig tale. Så er jeg ligeglad med om det er en fy-kasse eller ifølge citat nr 1 at det er begrænse deres udvikling.  For mig handler det mere om, at sørge for de kan indgå i en social sammenhæng på de bedst mulige vilkår, og jeg synes ikke det er at give sine børn de bedste betingelser hvis man ikke giver dem grænser. Børn elsker grænser. Oh jo synes også at der skal være grænser ift sproget. Mine børn har da sagt for fanden en enkelt gang og så har jeg pænt sagt, at det sprog bruger vi ikke herhjemme. Og så har den været lukket der.

Desuden synes jeg heller ikke at ord som lort/kælling kan sammenlignes med ordet mejetærsker, gynækolog eller laserkanon. 

Nu gider jeg ikke diskutere længere hvorvidt jeg har forstået et indlæg eller ej. Det her er klart min holdning. Ja en lort er en lort men derfor behøver vi ikke kalde den det. Ligesom bræk ikke hedder bræk hos os men opkast eller urin ikke hedder pis. 

Hav en god dag. 

MysteriousAngel skriver:

1. At begrænse børns sprog er at begrænse deres udvikling.
2. Det handler om kontekst. Ikke ordet som et selvstændigt term.
3. Nu er kælling et lortet eksempel da vi ikke bruger ordet i vores hjem, i hverdagen, men det er trods alt ikke det samme som at begrænse ham i hans sproglige udvikling. Vi bruger heller ikke gynækolog, mejetærsker eller laserkanon dagligt...
4. For mig handler det ikke om, om ordet er pænt eller grimt at høre på, men om det bliver brugt i en sårende kontekst eller ej.
5. Børn skal have grænser, helt enig. Men grænser, ift. adfærd, og begrænsninger, ift. sproget, er ikke det samme og her mener jeg man sætter en barriere op for barnets udvikling, hvis man har en kasse med "fy-ord".
6. Børns udvikling hænger uløseligt sammen med, at de får lov til at udforske verdenen, også uden mors fordømmende pegefinger.

Det her er alle de citater som jeg jo åbenbart ikke har forstået ifølge flere af jer.

Jeg synes, at man gerne må sige der er ord der ikke skal bruges i daglig tale. Så er jeg ligeglad med om det er en fy-kasse eller ifølge citat nr 1 at det er begrænse deres udvikling.  For mig handler det mere om, at sørge for de kan indgå i en social sammenhæng på de bedst mulige vilkår, og jeg synes ikke det er at give sine børn de bedste betingelser hvis man ikke giver dem grænser. Børn elsker grænser. Oh jo synes også at der skal være grænser ift sproget. Mine børn har da sagt for fanden en enkelt gang og så har jeg pænt sagt, at det sprog bruger vi ikke herhjemme. Og så har den været lukket der.

Desuden synes jeg heller ikke at ord som lort/kælling kan sammenlignes med ordet mejetærsker, gynækolog eller laserkanon. 

Nu gider jeg ikke diskutere længere hvorvidt jeg har forstået et indlæg eller ej. Det her er klart min holdning. Ja en lort er en lort men derfor behøver vi ikke kalde den det. Ligesom bræk ikke hedder bræk hos os men opkast eller urin ikke hedder pis. 

Hav en god dag. 

Men urin hedder sikkert tis

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror, ordet "lort" er under udvikling fra et "grimt" ord til et næsten stuerent - ligesom "sgu" efter mange års slid ikke længere opfattes/kategoriseres som bandeord. Det fremgår i hvert fald tydeligt både her og i andre sammenhænge, at mange slet ikke sidestiller det med "pis", men snarere "tis". 

Det lyder stadigvæk ikke kønt i mine ører, hverken i et lille barns eller en ældres mund, men for det første er jeg halvgammel, for det andet kan jeg godt finde på at sige "sikke noget lort" eller "jeg har trådt i en hundelort" - det er faktisk kun i konteksten, hvor man omtaler menneskeafføring, at jeg stejler lidt - men jeg omtaler faktisk også sjældent afføring sådan generelt. 

Jeg tror overhovedet ikke på, at man kan kategorisere brugere af alle ord som hhv. dannede og udannede - nogle ord er som nævnt under udvikling, og der kan både alder, geografisk tilhørsforhold, dialekt osv. spille ind. 

Jeg ville til gengæld trække på smilebåndet, hvis et lille barn sagde "afføring" eller "fæces" 

Måske har du ret. Måske handler det i virkeligheden om at "vi" er begyndt at snakke åbent om noget der ikke blev snakket så åbent om før, så nu er der brug for et dagligdagsord, og der er manges valg faldet på "lort".

Vi sad rundt om bordet efter maden hjemme ved mine svigerforældre forleden aften. Som man nu gør efter børnene er spurtet afsted. Og så faldt snakken på min drengs afføringsmønstre. Han har haft voldsomme forstoppelser, så det er noget vi har arbejdet meget med, så helt naturligt spørger min svigermor ind til hvordan det går. Pludselig udbryder svigerfar at der godt nok er sket et skifte siden den gang han havde børn, for der havde de godt nok aldrig siddet rundt om bordet og snakket om lort.

Nu er vi nok nogen af dem der, qua vores søns afføringsproblemer, har haft behov for at italesætte lorten. Min søns problemer var "psykiske", så det var vigtigt at vi fik gjort det afslappet og uhøjtideligt, og i den sammenhæng syntes selve ordet vigtigt. Det skulle være et ord der ikke tog afstand, som fx pu-ha gør. Det måtte bestemt ikke være noget der indikerede at det var noget der skulle skjules, som alle de ord der bliver brugt hvor man snakker lidt uden om (fx nummer2 eller lave stort). Og det skulle være et ord der ikke var alt for ukonkret, som fx afføring og fæces. Vi havde svært ved at finde andre, bedre udtryk, end lort. En lort er en lort

mor:) skriver:

Men urin hedder sikkert tis

Det gør det nemlig! 

Trine skriver:

Trine Andreasen

Hej Trine.

Jeg skriver til dig da min datter snart skal starte i vuggestue. Jeg har lagt mærke til at mange pædagoger kalder børns afføring for lort. Jeg synes personligt det er et grimt ord, men deres argument er at det jo er det det er. Det synes jeg er et dårligt argument, for man kalder jo heller ikke tis for pis? Og hvis du er til lægen spørger han heller ikke hvor tit du laver lort?
Mit spørgsmål er derfor: er der en faglig begrundelse siden man er begyndt at bruge dette ord, og kan man bede pædagogerne om ikke at brude det overfor min datter?

Venlig hilsen mor04

Trines svar

Kære mor04

Tak for dit spørgsmål, det er faktisk et emne som regelmæssigt kommer op også blandt det pædagogiske personale.

Der er mange holdninger til hvad man skal kalde det og mange gode argumenter for både det ene og det andet.

Et af de argumenter jeg også selv høre er, at det jo er lort, så hvorfor kalde det noget andet.

Om man kan lide ordet eller ej synes jeg ikke er så vigtigt. Det der er vigtigt er at børn i vuggestue alderen skal begynde at lære at forbinde de fornemmelser der kommer i kroppen, inden der kommer noget ud, med det at skulle gå på wc. På den måde lærer de også at sætte ord på det der kommer og selvfølgelig lærer de også at holde det tilbage.

Det er meget abstrakt at lærer at holde sig og derfor er det vigtigt at de voksne holder det konkret når der tales om at gå på wc. Og derfor vælger mange at kalde det lort, frem for f.eks. pølser som jo også er noget man kan spise eller prut som så igen også er noget andet. Ordet afføring, hører jeg fra mange, er for klinisk og som du selv siger, noget man bruger hos lægen.

Samtidig er det sådan at det pædagogiske personale simpelthen ikke kan bruge tid på at huske og hvad hver enkel forældre gerne vil have at man kalder det. I en vuggestue er der normalt 12 børn på hver stue og ofte 2-3 stuer hvilket giver 36 mulige præferencer.

Nå det så er sagt, så vil jeg da opfordre dig til at tage en snak med det pædagogiske personale om hvad de kalder det og om de evt. kunne overveje at kalde det noget andet, hvis de siger lort. Særlig hvis du synes det fylder meget hos dig. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke at der er vigtigere ting at tale om når din datter starter i vuggestue.

Når din datter begynder at få et sprog kan du også lære hende at der er forskel på hvad man siger i børnehaven og hvad man siger derhjemme.
En god måde er at gentage hvad hun siger men i stedet for at bruge ordet lort kan du bruge det ord som du synes er passende. På den måde irettesætter du hende ikke men får fortalt hvilket ord du gerne vil have hun bruger.

Håber du kan bruge mit svar ellers er du velkommen til at skrive igen.

Hilsen Trine

www.naturligopdragelse.dk


Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Hej Trine. Helt ærligt tror jeg ikke ts kan bruge dit svar til noget, da du ikke rigtigt svarer på det du bliver spurgt om. Derudover synes jeg, at det er noget underligt noget at skrive, at der da er vigtigere ting at tale om, når ts' datter starter i vuggestue. Måske kan det pædagogiske personale ikke huske hvad alle forældre kalder børns afføring, men de kan i det mindste lade være med at bruge et bandeord. Jeg må sige, at jeg er chokeret over at så mange mennesker i Danmark finder det i orden at benytte så grimt og latrinært et udtryk. Jeg gad vide, om de samme mennesker ville synes det var i orden at andre faggrupper som læger og sygeplejesker brugte ordet "lort" i flæng? Jeg vil i hvert fald blive rigtig ked af at en eller anden pædagog lærer mit barn at omtale sin afføring sådan!

MysteriousAngel skriver:

Det gør det nemlig! 

Men du anerkender vel, at ord skifter både betydning og "pænhedsværdi", og at der - uden at du og jeg har set det komme - kan være en opblødning og stuerenhedsudvikling af ordet på vej, så det i nogles øjne netop er på niveau med "tis"? 

Jeg synes, man skal være varsom med egenhændigt at definere, om ord er sobre eller ej. Vi er altid nogen, der vil sidde tilbage og være sene til at opdage, at et "grimt" ord er blevet comme il faut i manges øjne eller mund. Vi kan holde fast i vores normer på hjemmebane, men der er ingen grund til at skyde på andre for at have divergerende af slagsen. 

noder1 skriver:

Hej Trine. Helt ærligt tror jeg ikke ts kan bruge dit svar til noget, da du ikke rigtigt svarer på det du bliver spurgt om. Derudover synes jeg, at det er noget underligt noget at skrive, at der da er vigtigere ting at tale om, når ts' datter starter i vuggestue. Måske kan det pædagogiske personale ikke huske hvad alle forældre kalder børns afføring, men de kan i det mindste lade være med at bruge et bandeord. Jeg må sige, at jeg er chokeret over at så mange mennesker i Danmark finder det i orden at benytte så grimt og latrinært et udtryk. Jeg gad vide, om de samme mennesker ville synes det var i orden at andre faggrupper som læger og sygeplejesker brugte ordet "lort" i flæng? Jeg vil i hvert fald blive rigtig ked af at en eller anden pædagog lærer mit barn at omtale sin afføring sådan!

Men er det nu også et bandeord?