Samvær hjemme hos far - nyfødt?! HJÆLP

MilleMus1988 skriver:

ALT for meget for min mening .. .

hvis du syntes det er fair at han skal være der så meget som muligt, så må du tage dig sammen og invitere ham ind. . 

for baby er interesseret i mor , ikke far, for han har ikke malkevognen på det tidspunkt . . 

baby genkender jo dig på duften, og er du væk når baby har mest brug for det, ja så det bestemt ikke sundt eller godt . . 

 

og for det hele andet, et spædbarn på kun få dage kan ikke huske særligt langt , så det er ikke for barnets skyld i gør det, men for farens

 

men håber i finder ud af det for babys skyld i sidste ende 

Altså nu har jeg ikke tænkt mig at gå fra ham i flere timer - og jeg går, som sagt, ikke længere væk end at jeg kan være tilbage indenfor få minutter hvis der er det mindste. I får det til at lyde som om jeg vil aflevere mit barn og aldrig komme igen? Det er jo ikke amerikanske tilstande, hvor han bliver passet 80% af tiden af andre. Det er en time ad gangen, to gange om ugen. Kam ikke selv se problemet, men tak for jeres svar alligevel 

Jo da, men så er jeg jo også med. Det var mere det at baby skal forholde sig til et nyt sted uden mor. 

Jeg det er rigtigt, men kan sagtens finde på at sludre med søster i stuen mens den anden søster går rundt med ham -i et andet rum - jeg tror vi gør det mere kompliceret end det er. Det kan være det fungerer vildt godt eller også græder baby og de finder ud at det slet ikke går. 

Anonym skriver:

Hej alle,

Venter en søn til november. Faren og jeg er ikke sammen. Vi havde været sammen i få uger da jeg gik fra ham - vi passede ikke sammen, og jeg begyndte at få det direkte dårligt i hans selskab, og har det stadigvæk. Han er en skide sød fyr, det er bare mig der har problemer med andre mennesker. Vi snakker fint og er enige om hvordan det skal fungere med den lille - som han selvfølgelig skal have samvær med jævnligt fra dag 1! Han er babyens far og fortjener lige så meget som jeg et godt forhold til den lille.

Problemet er bare, at jeg på ingen måde har lyst til at samværet skal foregå i mit hjem. Vi har aftalt at samvær de første par måneder foregår en time af gangen, 2 gange om ugen. Herefter sættes det gradvist op, som nu det passer til babyen og vores liv.

Spørgsmålet går så på, kan jeg godt aflevere babyen hos ham når der skal være samvær? Eller SKAL det være hjemme hos mig? Jeg tænker at sørge for at babyen er godt mæt, køre baby hjem til sin far, og så gå en tur eller tage ned og kigge i nogle butikker, mens de hygger sig, bare de to, derhjemme hos ham i den ene time (gradvist længere tid jo ældre barnet bliver). Eller bliver barnet mon forvirret over det? Over at være et nyt sted? Uden mig? Jeg er jo aldrig længere end en SMS eller et opkald væk, hvis det nu er. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg ønsker virkelig ikke at samværet skal foregå hjemme hos mig.

Kan man det? Altså etablere samvær i farens hjem allerede fra starten?

På forhånd tak for svar!

 

 

Går ikke ud fra du har født endnu? For måske får du det sådan at du slet ikke kan bære at gå fra en lille nyfødt, selv om det kun er en time. Sådan har jeg det i hvert fald selv - og det vidste jeg ikke før jeg havde født 

Jeg tror reelt set ikke babyen tager direkte skade af det, men omvendt synes jeg personligt det er meget vigtigt at babyen har en nær relation til sin mor og umiddelbart skurrer det lidt i mine ører at efterlade babyen. Jeg ville ikke gøre det eller anbefale det til nogen. 

Du kan vel godt holde ham ud i en time ad gangen?

Det synes jeg lyder som en meget dårlig ide.. 

Synes er at indtil barnet er ihvertfald 6 måneder SKAL du være tilstede når der er samvær.. Barnet har en for og far, ja. Men de er slet ikke bevidste om far på det tidspunkt, de er meget knyttet til deres mor fra maven, og hvis barnet bliver utrøsteligt fordi det vil have sin mor og der så går bare 5 min inden mor kommer, så er det altså ikke godt ... Barnet vil føle sig svigtet... (Læser bla psykologi, deriblandt også børne) 

og og alt jeg har lært er at mor (eller den primære omsorgsperson) er ekstremt vigtig

g.. 

Christine skriver:

Går ikke ud fra du har født endnu? For måske får du det sådan at du slet ikke kan bære at gå fra en lille nyfødt, selv om det kun er en time. Sådan har jeg det i hvert fald selv - og det vidste jeg ikke før jeg havde født 

Jeg tror reelt set ikke babyen tager direkte skade af det, men omvendt synes jeg personligt det er meget vigtigt at babyen har en nær relation til sin mor og umiddelbart skurrer det lidt i mine ører at efterlade babyen. Jeg ville ikke gøre det eller anbefale det til nogen. 

Du kan vel godt holde ham ud i en time ad gangen?

Som jeg har skrevet længere oppe har jeg en søn på 4.. Og ham kunne jeg sagtens overlade en smule til min mor i starten. 

Jeg synes det er vildt, at i får det til at lyde som om, at hele mor-barn forholdet lider et alvorligt knæk hvis ikke barnet hænger i patten 24/7... Det ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud. Vil også helst have mit barn hos mig hvert minut året rundt, men uanset hvad, hvis samværet foregår i mit hjem sidder jeg i mit soveværelse mens de hygger sig i stuen. Synes det er vigtigt, for dem begge to, at babyen også får alene tid med sin far. Det er sgu da heller ikke fedt for ham at jeg sidder og overvåger dem?

Jeg syntes at det lyder som en rigtig fin ide! Og baby ka sagtens være alene med sin far i 1 time, så længe at du ik er mere end en SMS væk. Det har min i hvert fald sagtens kunne!

Og far er jo altså også en primær person i baby's liv og ka da sagtens gi baby alt den nærvær og tryghed som mor ka, så ser slet ik problemet.

Syntes det er dejligt at i begge vil gå så langt, for at baby får et ordentligt forhold til sin far fra starten! Vh stine

Anonym skriver:

Altså nu har jeg ikke tænkt mig at gå fra ham i flere timer - og jeg går, som sagt, ikke længere væk end at jeg kan være tilbage indenfor få minutter hvis der er det mindste. I får det til at lyde som om jeg vil aflevere mit barn og aldrig komme igen? Det er jo ikke amerikanske tilstande, hvor han bliver passet 80% af tiden af andre. Det er en time ad gangen, to gange om ugen. Kam ikke selv se problemet, men tak for jeres svar alligevel 

Hvis du ikke selv kan se problemet hvad vil du så bruge vores svar til?  

Respekt til dig, endelig en mor som ikke tror hun har ene patent på et fælles barn! Syntes det er nogle vildt gode overvejelser du gør. 

Jeg er ikke selv så god til, at forlade mine nyfødte børn, men en time hvor du har fodret barnet godt af ser jeg seriøst ikke som et problem. 

Du har min fulde opbakning og jeg tager hatten af for din måde at til gode se både barn og far. 

Får far også lov at overværer fødslen? ( blot interesse spørgsmål hvis ikke du vil svare er det helt ok ) 

Anonym skriver:

Som jeg har skrevet længere oppe har jeg en søn på 4.. Og ham kunne jeg sagtens overlade en smule til min mor i starten. 

 

Jeg synes det er vildt, at i får det til at lyde som om, at hele mor-barn forholdet lider et alvorligt knæk hvis ikke barnet hænger i patten 24/7... Det ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud. Vil også helst have mit barn hos mig hvert minut året rundt, men uanset hvad, hvis samværet foregår i mit hjem sidder jeg i mit soveværelse mens de hygger sig i stuen. Synes det er vigtigt, for dem begge to, at babyen også får alene tid med sin far. Det er sgu da heller ikke fedt for ham at jeg sidder og overvåger dem?

Det også EN HELT anden snak hvis du er 5-10 sekunder væk, (soveværelse) 

end hvis der går flere minutter... Det er to vidt forskellige ting. 

Men hvorfor spørger du hvis du alligevel ikke vil have vores svar? 

StineW79 skriver:

Jeg syntes at det lyder som en rigtig fin ide! Og baby ka sagtens være alene med sin far i 1 time, så længe at du ik er mere end en SMS væk. Det har min i hvert fald sagtens kunne!

Og far er jo altså også en primær person i baby's liv og ka da sagtens gi baby alt den nærvær og tryghed som mor ka, så ser slet ik problemet.

Syntes det er dejligt at i begge vil gå så langt, for at baby får et ordentligt forhold til sin far fra starten! Vh stine

TUSIND tak for dit svar.  Var begyndt at tro at det var mig der var helt fra den. Synes jo nemlig også det lyder som en fin løsning, og jeg kommer jo altid med det samme hvis den lille bliver ked af det, eller bare mangler sin mor. Man kan jo altid regulere det alt efter hvad der passer til lige netop vores barn, og jeg tror det bliver en fin løsning for os.