Jeg har brug for, at få lidt friske øjne på sagen omkring min kærestes og min økonomi.
Vi har været kærester i et års tid og venter vores første barn her om 2 måneder.
Min kæreste tjener godt. Rigtig godt. Han har 37.000 udbetalt hver måned, og jeg har 12.500 udbetalt hver måned.
Alt i alt har vi forudsætningerne for at have en god og sund økonomi.
Han flytter først officielt ind til mig d. 1, men har siden januar faktisk boet der vel og mærke uden at betale husleje, da hans lejlighed har stået til salg og han derfor har haft realkreditlånet at betale.
Jeg har derfor betalt husleje, el, vand, varme, internet, nyanskaffelserne til vores barn, dagligdagsting osv. Han har dog betalt halvdelen af barnevognen.
Nu skal jeg på barselsdagpenge, og går derfor ned i løn, og min økonomi er drænet. Kassen er tom.
Jeg havde en forestilling om, at når man bliver en familie, så er man et hold, og så ryger pengene i en fælles kasse, men min kæreste er imod at få fælles økonomi.
Han er simpelthen bange for at jeg vil tage hans penge, men er det ikke netop det han gør ved mig?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Han har det jo som blommen i et æg, og jeg har nærmest kun 500 kr. Til overs hver måned.
hvad pokker skal jeg gøre?
Synes simpelthen ikke det er i orden, at han malker mig på den måde når det er HAM der tjener pengene.
Jeg har aldrig fået en gave af ham, udover en parfume til jul, og han inviterer aldrig på middag eller lign., men skal bilen have nye bremser, så betaler han glædeligt!
Jeg er virkelig ked af det her, og han mener ikke det er et problem 
Hvis han ikke vil have fælles økonomi så må han jo betale halvdelen af husleje, el, varme osv. samt til husholdning.
Nyanskaffelser til baby burde slet ikke være til diskussion - selvfølgelig skal I deles om disse udgifter. Det er jo ikke dit barn, men Jeres.
Men I må tale om det og få lagt et budget I begge synes er retfærdigt...helst inden baby kommer, for så får I rigeligt at se til med at finde Jer til rette i jeres nye roller