Min kæreste er nærig

Anonym skriver:

Jeg har købt tingene som gaver.. Når han har set noget som han kunne tænke sig, eller jeg har set en bog som ville være noget for ham.. Og han bliver jo rigtig glad hver gang, og det gør mig glad!

 

Han sparer op til en større lejlighed.. Som han køber vel og mærke, og jeg kan så få lov til at leje mig ind.

Det bliver ikke os der ejer den.

 

jeg har tænkt mig at tage snakken med ham i aften, og simpelthen kræve at vi lægger et budget for hvordan økonomien skal se ud fra 1 oktober. Ellers tror jeg, at jeg bliver idiot med tiden. 

Det dræner vores forhold i mine øjne. Han bemærker det slet ikke.

 

Hvis han vil have noget, må han selv købe det. 

Det er jo klart at dine penge for svinder, mens hans ikke, når du køber de ting han vil ha. 

Du er nødtil at finde ud af om han gider jer, eller ej. For hvis han ikke gider at betale noget nu. Hvad så hvos du en dag står uden bleer eller mme, hvis barmet bliver flaskebarn.  

Du er nød til at slå i bordet og sige STOP. Fortæl ham at det her er JERES familie, JERES barn, ellers kunne du jo ligeså godt være enlig mor, hvilket du jo er, når du betaler alt.Du kan få lov til st leje dig ind, men han boede gratis hos dig?. Jeg synes helt sikkert at hvad du har betalt i husleje m.m siden han har boet hos dig, bør han betale før du begynder at betale husleje.. 

Du er nød til st have en ALVORLIG snak med ham, og soge at den måde han opfører sig på, ikke er ok, og du vil ikke finde dig i ar blive trådt på, som en dørmåtte, og at han er næd til at begynde at spytte i kassen,  for i er en familie og familie hjælper hinanden. 

Yurie skriver:

Hvis han vil have noget, må han selv købe det. 

Det er jo klart at dine penge for svinder, mens hans ikke, når du køber de ting han vil ha. 

 

Du er nødtil at finde ud af om han gider jer, eller ej. For hvis han ikke gider at betale noget nu. Hvad så hvos du en dag står uden bleer eller mme, hvis barmet bliver flaskebarn.  

Du er nød til at slå i bordet og sige STOP. Fortæl ham at det her er JERES familie, JERES barn, ellers kunne du jo ligeså godt være enlig mor, hvilket du jo er, når du betaler alt.Du kan få lov til st leje dig ind, men han boede gratis hos dig?. Jeg synes helt sikkert at hvad du har betalt i husleje m.m siden han har boet hos dig, bør han betale før du begynder at betale husleje.. 

Du er nød til st have en ALVORLIG snak med ham, og soge at den måde han opfører sig på, ikke er ok, og du vil ikke finde dig i ar blive trådt på, som en dørmåtte, og at han er næd til at begynde at spytte i kassen,  for i er en familie og familie hjælper hinanden. 

Jeg synes virkelig det er en svær snak, for jeg ved at han vil blive utrolig stødt på manchetterne. 

Han vil føle, at jeg tager hans hårdt tjente penge direkte op af hans lomme.. Og de ligger dybt i lommen. Meget dybt. 

M_V skriver:

Jeg synes din kæreste er rigtig tarvelig! Han burde betale i hvert tilfælde halvdelen af udstyret til jeres FÆLLES barn. Man kan selvfølgelig ikke pålægge ham at indgå fælles økonomi, men i min verden er det ikke fair, hvis alle de faste udgifter skal deles 50/50, når han tjene så meget mere end dig, og kan spare op og spare op, og så sidder du med sølle 500 tilbage til lommepenge til dig selv. Lur mig om det ikke også bliver dig, der kommer til at stå for tøj osv til den lille.

Ville snakke seriøst med ham. Ville fortælle ham at du synes det bliver meget skævt jeres forhold i og med han skal have så meget mere end dig. Hvis kan så gav en lille middag eller lidt tøj til dig en gang imellem, så var det måske en anden sag. 

 

Min mand har 25.000 udbetalt om måneden og jeg har 5400 kr. (su). Her har vi fælles økonomi og havde vi ikke det, havde jeg ingen penge overhovedet tilbage efter de faste udgifter. I min verden er penge også noget man er fælles om når man stifter familie. 

Min fornemmelse er også, at jeg kommer til at stå for tøjindkøb m.m. Til vores barn, selv om jeg går ned i indtægt. 

Men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge som argument, når han siger at det jo er ham der har taget en lang uddannelse og ham der tjener pengene. For han har jo ret. 

Det er hans penge. Men det er vores familie.

Jeg er ikke tilhænger af ordningen fælles økonomi. Min mands løn er hans, min løn er min. Blot fordi man er en familie, er man i min optik ikke fælles om alt.

Får min mand eksempelvis en stor bonus, så afspejler den en indsats, som HAN har præsteret. Derfor skal han også bruge den, som han har lyst.

Personligt ville jeg føle, at jeg tiggede penge af ham, hvis jeg tjente mindre end ham og bad om fællesøkonomi.

Derfor:  hvis det var mig, ville jeg sætte udgiftsniveauet, så jeg kunne imødekomme halvdelen af udgifterne. Hvis han (fx på grund af de forventede nedskæringer i forbrugsgoderne) ønskede at afholde flere af udgifterne, ville det selvfølgelig være fint. Men jeg ville aldrig gå tiggergangen.

Men selvfølgelig skal han betale halvdelen af udstyret til jeres barn.

female skriver:

Jeg er ikke tilhænger af ordningen fælles økonomi. Min mands løn er hans, min løn er min. Blot fordi man er en familie, er man i min optik ikke fælles om alt.

Får min mand eksempelvis en stor bonus, så afspejler den en indsats, som HAN har præsteret. Derfor skal han også bruge den, som han har lyst.

Personligt ville jeg føle, at jeg tiggede penge af ham, hvis jeg tjente mindre end ham og bad om fællesøkonomi.

Derfor:  hvis det var mig, ville jeg sætte udgiftsniveauet, så jeg kunne imødekomme halvdelen af udgifterne. Hvis han (fx på grund af de forventede nedskæringer i forbrugsgoderne) ønskede at afholde flere af udgifterne, ville det selvfølgelig være fint. Men jeg ville aldrig gå tiggergangen.

Men selvfølgelig skal han betale halvdelen af udstyret til jeres barn.

 

Men så kommer vi jo ikke til at eje noget sammen, og kommer ikke på ferier m.m, medmindre han vil spytte mere i kassen så længe jeg er under uddannelse og ikke tjener mere end jeg gør.

Jeg havde forestillet mig, at nu når han nægter fælles økonomi, så kunne en løsning være, at han betaler 2/3 af de faste udgifter vi har fælles, såsom husleje, el, vand, varme, vores barn osv. 

Så har jeg også lidt lommepenge til mig selv. 

Min kæreste er også mega nærig... Det har skabt mange diskussioner. Netop fordi han på INGEN måde kan se problemet. Han vil feks ALDRIG købe en lækker Jordbærtærte, men æder gerne over halvdelen. Det er irriterende, at jeg skal sørger for de lidt ekstra gode ting, på min regning altid. Pludselig valgte han og købe 2 rejser til os på kort tid. I starten fik jeg flottegaver, men den kasse er tom. Fik feks ingen fødselsdag sidste år, ej heller i år(han købte rejsen pga hans families forargelse da jeg nævnte det) Nu fordi han har gjort det, så tror han, at han er undskyldt. Men gør man tingene op, så er jeg stadig langt foran i "gaveboden". 

Jeg VED hvordan du har det. Det er så drænende... Det er ikke kun uretfærdigt, men man føler sig ofte udnyttet og ikke værdisat. 

female skriver:

Jeg er ikke tilhænger af ordningen fælles økonomi. Min mands løn er hans, min løn er min. Blot fordi man er en familie, er man i min optik ikke fælles om alt.

Får min mand eksempelvis en stor bonus, så afspejler den en indsats, som HAN har præsteret. Derfor skal han også bruge den, som han har lyst.

Personligt ville jeg føle, at jeg tiggede penge af ham, hvis jeg tjente mindre end ham og bad om fællesøkonomi.

Derfor:  hvis det var mig, ville jeg sætte udgiftsniveauet, så jeg kunne imødekomme halvdelen af udgifterne. Hvis han (fx på grund af de forventede nedskæringer i forbrugsgoderne) ønskede at afholde flere af udgifterne, ville det selvfølgelig være fint. Men jeg ville aldrig gå tiggergangen.

Men selvfølgelig skal han betale halvdelen af udstyret til jeres barn.

 

men female tjener du en del mindre end din mand?  som ts.

Marts<3 skriver:

Min kæreste er også mega nærig... Det har skabt mange diskussioner. Netop fordi han på INGEN måde kan se problemet. Han vil feks ALDRIG købe en lækker Jordbærtærte, men æder gerne over halvdelen. Det er irriterende, at jeg skal sørger for de lidt ekstra gode ting, på min regning altid. Pludselig valgte han og købe 2 rejser til os på kort tid. I starten fik jeg flottegaver, men den kasse er tom. Fik feks ingen fødselsdag sidste år, ej heller i år(han købte rejsen pga hans families forargelse da jeg nævnte det) Nu fordi han har gjort det, så tror han, at han er undskyldt. Men gør man tingene op, så er jeg stadig langt foran i "gaveboden". 

Jeg VED hvordan du har det. Det er så drænende... Det er ikke kun uretfærdigt, men man føler sig ofte udnyttet og ikke værdisat. 

TAK! Sidder her og føler mig som den eneste i verden med det her problem med en nærig kæreste. 

Man bliver virkelig træt, og føler sig netop ikke værdsat. Man er ikke ligeværdige.

Anonym skriver:

Jeg synes virkelig det er en svær snak, for jeg ved at han vil blive utrolig stødt på manchetterne. 

 

Han vil føle, at jeg tager hans hårdt tjente penge direkte op af hans lomme.. Og de ligger dybt i lommen. Meget dybt. 

Så vis ham tingene. Lav mad til dig selv, ikke ham. Køb noget til dig selv. 

Ja det virker barnligt, men jeg ville ikke finde mig i at jeg skulle betale ALT når jeg var en familie.. hvad hvis det en dag ændre sig, og han står uden pengene. 

Han er nød til at forstå at når man er en familie, så hjælper man hinanden. Og der er ingen der tager fra den anden.

Jeg kunne finde på at sige, at jeg ville have huslejen for de måneder, han boede hos dig, som ville gå til barnet. 

Og så skal der bsre spyttes i den kasse, ellers tror jeg faktisk jeg havde sagt; ses.. du kan komme tilbsge når du er voksen og vil være en familie. For hsn lære intet, hvis du ikke siger og gør noget. Han vil blive ved med at træde på dig, for han ændre sig ikke.. han eæsker den måde han lever på, hvorfof skulle han ændre det? 

Og hvis han bliver sur/fornærmet, så må han blive det. Hanser voksen,  skal være far, flytte sammen som en familie, så har man et ansvar. Pg hvis det er første gang han bor sammen med en, må du jo forklarer ham hvordan det fungere. 

Spørg dine, hans forældre, venner hvordan deres økonomi er og vis ham, så han ksn se se at det er normalt at være fælles om det.

du kan jo ikke leve for 500 med et barn på en hel måned.

Jeg fortalte det lige til en anden og han sagde; stop med at betal.

female skriver:

Jeg er ikke tilhænger af ordningen fælles økonomi. Min mands løn er hans, min løn er min. Blot fordi man er en familie, er man i min optik ikke fælles om alt.

Får min mand eksempelvis en stor bonus, så afspejler den en indsats, som HAN har præsteret. Derfor skal han også bruge den, som han har lyst.

Personligt ville jeg føle, at jeg tiggede penge af ham, hvis jeg tjente mindre end ham og bad om fællesøkonomi.

Derfor:  hvis det var mig, ville jeg sætte udgiftsniveauet, så jeg kunne imødekomme halvdelen af udgifterne. Hvis han (fx på grund af de forventede nedskæringer i forbrugsgoderne) ønskede at afholde flere af udgifterne, ville det selvfølgelig være fint. Men jeg ville aldrig gå tiggergangen.

Men selvfølgelig skal han betale halvdelen af udstyret til jeres barn.

 

Så du synes det er ok for en kvinde og et barn at leve for 500kr om måneden mens manden har over 10.000 kun til ham selv?. Ville du acceptere det fra din mand? 

Jeg kan se din pointe, hvis man tjener rimeligt tæt på hinanden,  men ikke hvis den ene tjener 37.000 og den anden under 10.000.