Hjælp hjælp :-(

saraholsen1 skriver:

Hej alle herinde,

Jeg er en pige på 18 år, som til daglig går på STX sidste år. Jeg fandt i torsdags ud af, at jeg er 19 uger henne i min graviditet. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse for mig og en lidt af en øv nyhed at få at vide, da jeg ikke føler jeg er klar overhovedet, men samtidig kan jeg bare heller ikke lade være med at tvivle og være bange.... 

Jeg får et opkald fra etisk råd her en af dagene med en afgørelse, om jeg kan få den abort. Jeg er ulykkelig og tankerne flyver rundt i hovedet på mig konstant- tænk hvis jeg skulle fortryde? gør det ondt at føde det? er det mon det rigtige at gøre? ER JEG EGOISTISK??? Ja... alle tanker flyver rundt :-( 

Hilsen en fortvivlet. 

Nu ved jeg jo slet ikke om du får mulighed for at vælge abort, men jeg tvivler en smule hvis jeg skal være helt ærlig. Men hvis valget bliver dit, så tror jeg du skal stole på at det er det rigtige valg du træffer uanset hvad det så bliver.

Det er virkelig en møgsituation og jeg ville selv være gået ret meget i panik hvis det var sket for mig. Så jeg synes ikke du er egoistisk, jeg forstår i hvert fald godt hvis du ikke er klar til at være mor 

Håber du har en sød læge du kan snakke med om det hele.

saraholsen1 skriver:

Til alle:

Nej, jeg er på ingen måde klar. Jeg er igang med 3.g, som jeg har kæmpet for at gennemføre i mange år. Jeg har ikke fortalt hverken min mor eller far det, da jeg ikke har et så følelsmæssigtbånd til dem. Min mor, som jeg bor hos, ryger frem og tilbage fra sygehus og døjer pt. med en dyb depression, hvilket påvirker mig meget. 

At jeg var 19 uger henne, kom som et chok for mig. Jeg har INTET kunne mærke og har ikke haft symptomer på det, andet end at min menstruation er udeblevet. 

 

Udebleven menstruation er jo så også det primære og allermest sikre symptom på graviditet.

Jeg kan ikke forestille mig at du får tilladelse til en abort.

Og jeg føler med dig, det lyder ikke som om du har et nemt liv. 

Som andre også nævner her i tråden, synes jeg at du skal undersøge mulighederne for at bortadoptere barnet, hvis du mener at det er noget du vil kunne klare følelsesmæssigt.

Stort kram og jeg håber at du finder den rigtige løsning. Og sørg nu for at bruge ordentlig prævention fremover.

Jeg kan altså godt forstå dig... Du har ikk det store netværk og er selv tilknyttet kommunen. Virker ikk som om, du har eller har haft noget særlig let liv.. 

Jeg syns det meget modent af dig, at overveje abort.. Virker til, du er realistisk omkring din livssituation..

Selvfølgelig blir det slemt at sku føde en lille bitte baby, men det ville vel være endnu værre, at bringe et uønsket barn til verden, som trådstarter ikk kan varetage. 

Det ærgerligt, der kommer så mange dømmende og hårde kommentarer..

Håber det bedste for dig 

HKMK86 skriver:

Jeg kan altså godt forstå dig... Du har ikk det store netværk og er selv tilknyttet kommunen. Virker ikk som om, du har eller har haft noget særlig let liv.. 

Jeg syns det meget modent af dig, at overveje abort.. Virker til, du er realistisk omkring din livssituation..

Selvfølgelig blir det slemt at sku føde en lille bitte baby, men det ville vel være endnu værre, at bringe et uønsket barn til verden, som trådstarter ikk kan varetage. 

Det ærgerligt, der kommer så mange dømmende og hårde kommentarer..

Håber det bedste for dig 

Jeg kan altså godt forstå dig... Du har ikk det store netværk og er selv tilknyttet kommunen. Virker ikk som om, du har eller har haft noget særlig let liv.. 

Jeg syns det meget modent af dig, at overveje abort.. Virker til, du er realistisk omkring din livssituation..

Selvfølgelig blir det slemt at sku føde en lille bitte baby, men det ville vel være endnu værre, at bringe et uønsket barn til verden, som trådstarter ikk kan varetage. 

Det ærgerligt, der kommer så mange dømmende og hårde kommentarer..

Håber det bedste for dig 

Jeg synes, netop grundet ts' livssituation at en sen abort, ville være et forkert valg. Og jeg kunne forestille mig, at det kunne ende som en yderst traumatisk oplevelse for hende, da hun, ud fra det hun har oplyst, er psykisk og socialt sårbar. 

Jeg tror ikke de øvrige kommentarer er ment dømmende bare fordi de ikke lige ligger ud med "Hvor er det synd for dig".

Til ts uanset hvad du beslutter dig for, så håber jeg, at du kan få noget råd og vejledning enten gennem din støtte/kontaktperson eller mødrehjælpen eller lignende, så du ikke er helt alene om det her, når du nu ikke har dine forældre at trække på.

HKMK86 skriver:

Jeg kan altså godt forstå dig... Du har ikk det store netværk og er selv tilknyttet kommunen. Virker ikk som om, du har eller har haft noget særlig let liv.. 

Jeg syns det meget modent af dig, at overveje abort.. Virker til, du er realistisk omkring din livssituation..

Selvfølgelig blir det slemt at sku føde en lille bitte baby, men det ville vel være endnu værre, at bringe et uønsket barn til verden, som trådstarter ikk kan varetage. 

Det ærgerligt, der kommer så mange dømmende og hårde kommentarer..

Håber det bedste for dig 

Jeg tror egentlig ikke det er for dømme. Må indrømme mig eget svar primært handler om bekymring. 

At skulle føde et lille barn er ikke et bare. Og senere i livet kan man blive konfronteret med billede af netop sådan et lille barn som man ikke gav chancen for livet - og tro mig de er netop det små babyer. 

En sen abort kan blive et traume, kan sluge en, kan gøre rigtig ondt også selvom man tror det er det bedste. Og der findes jo muligheden bortadoption.

saraholsen1 skriver:

Hej alle herinde,

Jeg er en pige på 18 år, som til daglig går på STX sidste år. Jeg fandt i torsdags ud af, at jeg er 19 uger henne i min graviditet. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse for mig og en lidt af en øv nyhed at få at vide, da jeg ikke føler jeg er klar overhovedet, men samtidig kan jeg bare heller ikke lade være med at tvivle og være bange.... 

Jeg får et opkald fra etisk råd her en af dagene med en afgørelse, om jeg kan få den abort. Jeg er ulykkelig og tankerne flyver rundt i hovedet på mig konstant- tænk hvis jeg skulle fortryde? gør det ondt at føde det? er det mon det rigtige at gøre? ER JEG EGOISTISK??? Ja... alle tanker flyver rundt :-( 

Hilsen en fortvivlet. 

Kæreste du,

Det er enormt hårdt og krævende at blive mor, men det er den største og mest vidunderlige gave her i livet. Barnet er jo stort når du er 19 uger henne, et dejligt lille levende barn, din søn eller datter, som du vil komme til at elske over alt på jorden. Vel er det svært og hårdt, der er der meget her i livet der er.

Fik på et tidspunkt selv en abort i 7. uge, da jeg lider af alvorlige opkastninger, med væske, vitaminmangel og meget andet til følge. Psykisk gik jeg fuldstændig ned bagefter, ønskede bare at dø. Det er ikke bare lige noget man gør, det får store konsekvenser for mange. For dit vedkommende tænker jeg, at når det er et så stort barn, vil du få men af det resten af livet. Fød dit elskede barn kære du, det vil du aldrig fortryde, men fjerne det, er jeg overbevist om at du vil fortryde. Har du mon nogen der kan støtte, og hjælpe dig med barnet når det er født? Hvad med forældre bedsteforældre eller andre. Hvis ikke er jeg overbevist om, at du nemt vil kunne finde en reservebedste, som kan hjælpe og støtte dig, samt mødre grupper. Barnet kan jo komme i dagpleje når du er i skole. Er overbevist om at du fint kan klare det. Ønsker dig alt det bedste, og håber virkelig at du beholder dit barn, det vil du aldrig fortryde. Smerter ved fødsel kan nok ikke helt undgås, men du kan evt. blive bedøvet fra bryst og ned, det kender jeg en der blev, men smerten er glemt i det øjeblik du holder din søn eller datter i armene.

De kærligste hilsner, og masser af lys og kærlighed til dig,

Anette

det et svært valg du skal træffe. og er sikker på du vælger rigtig, men ville aldrig kunne selv, jeg fødte i uge 21 en lille dreng pga jeg gik i fødsel af mig selv, og det er et lille barn, har billeder af ham her på min profil... overvej diine muligheder inden du vælger abort. held og lykke ,med det hele.

Jeg kan altså godt forstå dig... Du har ikk det store netværk og er selv tilknyttet kommunen. Virker ikk som om, du har eller har haft noget særlig let liv.. 

Jeg syns det meget modent af dig, at overveje abort.. Virker til, du er realistisk omkring din livssituation..

Selvfølgelig blir det slemt at sku føde en lille bitte baby, men det ville vel være endnu værre, at bringe et uønsket barn til verden, som trådstarter ikk kan varetage. 

Det ærgerligt, der kommer så mange dømmende og hårde kommentarer..

Håber det bedste for dig 

Nu er der jo en grund til at så sen en abort kun er tilladt når der er tale om svære misdannelser på fosteret. TS får ikke tilladelse til en abort, så den diskussion er egentlig lidt irrelevant. Et foster i den alder er næsten overlevelsesdygtigt udenfor livmoderen. Selvfølgelig skal man ikke kunne få en abort på det tidspunkt medmindre barnets livskvalitet vil blive markant nedsat grundet alvorlige misdannelser.

Jeg dømmer ikke TS - jeg forstår virkelig godt at hun ønsker en abort. Men så skulle hun have taget en graviditetstest i løbet af de første tre måneder hvor hun ikke fik sin menstruation.

HKMK86 skriver:

Jeg kan altså godt forstå dig... Du har ikk det store netværk og er selv tilknyttet kommunen. Virker ikk som om, du har eller har haft noget særlig let liv.. 

Jeg syns det meget modent af dig, at overveje abort.. Virker til, du er realistisk omkring din livssituation..

Selvfølgelig blir det slemt at sku føde en lille bitte baby, men det ville vel være endnu værre, at bringe et uønsket barn til verden, som trådstarter ikk kan varetage. 

Det ærgerligt, der kommer så mange dømmende og hårde kommentarer..

Håber det bedste for dig 

Endnu værre at få et uonsket barn frem for en senabort???

Jeg går udfra du har provet at fode i uge 20 siden du så skråsikkert kan udtale dig om at det er værre at sætte et barn i verden der evt kan bortadopteres til et ganske glimrende liv hvis man ikke selv onsker det .