Hjælp hjælp :-(

FruStolpe skriver:

Jeg kan sagtens følge dig. 

Men det er trods alt en lille baby når man er halvvejs i en graviditet.  Så jeg bliver noget forarget over at man kan overveje abort.

Så hellere en bortadoption.

Jeg ville absolut heller ikke selv kunne få foretaget en abort så sent! Puha nej!

Men lad os håbe, at ts overvejer sine muligheder rigtig godt, inden hun tager en endelig beslutning.

Jeg er ikke i mod abort. Men hvis man har sagt A må man også sige B. I mine øjne er det mord, at få en abort i uge 19 bare fordi, at man ikke er klar til, at blive mor. Ja, det er et chok, at finde ud af at man er gravid i uge 19. Men med mindre der er noget galt med barnet skal du helt sikkert gå graviditeten igennem og der findes rigtig mange mennesker i Danmark som gerne vil give barnet en tryk opvækst.

Jeg må sige, at jeg er dybt foraget over, at man søger om about i uge 19 fordi, at det ikke passer ind i ens planer.

Du får forhåbentligt nej. 

Og så må du jo overveje bortadoption.

Det er et lille barn i 20 uge som du efterhånden jo nærmer dig...Og du skal huske på at du skal leve med den beslutning resten af dit liv. 

Jeg kan godt forstå du synes det er et chock -fik selv min forste som 17 årig i 90 og der var der intet af den hjælp man får i dag som ung mor - så du vil få stotte og hjælp fra det off . 

Men mener du stadig ikke du vil have barnet så må du jo bortadoptere og der er mange der med glæde vil have dit barn, 

Svær situation, men jeg ville dog aldrig tvivle hvis det var mig. Jeg ville beholde barnet. (Og hvis min situation var fuldstændig out of the way, ville jeg stærkt overveje bortadoption)

Kan godt forstå du er chokeret, og tænker NO SHIT... Men der findes mange børn i dag, som er kommet til "på den måde" Og de trives fint.

Hvis du beholder barnet, så vil jeg anbefale dig at opsøge Mødrehjælpen - de er utroligt dygtige og fagligt kompetente, og så har de unge mødregrupper, sundhedsplejerske, advokater, pædagoger og socialrådgivere ansatte!

Jeg var 22 da jeg fødte min søn, og var tilknyttet mødrehjælpen - holder stadig kontakten med nogle af de ansatte derfra, min søn er knap 3 år nu

Men som en anden har spurgt om - hvor er faren i billedet? Er det uvist hvem han er osv.?

I forhold til gymnasiet - min søster fik en svær depression i 3.g - hun fuldførte gymnasiet som hjemmestuderende og var oppe i fuldt pensum. Du vil kunne gøre det samme i din situation - så du skal nok få dit bevis, hvis du vil

Håber du genovervejer aborten, hvis etisk råd overhovedet lader dig gøre det.

saraholsen1 skriver:

Hej alle herinde,

Jeg er en pige på 18 år, som til daglig går på STX sidste år. Jeg fandt i torsdags ud af, at jeg er 19 uger henne i min graviditet. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse for mig og en lidt af en øv nyhed at få at vide, da jeg ikke føler jeg er klar overhovedet, men samtidig kan jeg bare heller ikke lade være med at tvivle og være bange.... 

Jeg får et opkald fra etisk råd her en af dagene med en afgørelse, om jeg kan få den abort. Jeg er ulykkelig og tankerne flyver rundt i hovedet på mig konstant- tænk hvis jeg skulle fortryde? gør det ondt at føde det? er det mon det rigtige at gøre? ER JEG EGOISTISK??? Ja... alle tanker flyver rundt :-( 

Hilsen en fortvivlet. 

Jeg tror du vil få et nej for etisk råd hvis du selv er sund og rasl og barnet er det samme. Udover får du ikke en rigtig abort, men skal føde barnet selv.
Jeg er et år ældre end dig og har allerede bestemt mig for at hvis det sker at jeg bliver gravid, jamen så skal jeg være mor!
Hvis du virkelig ikke føler dig klar syntes jeg også du skal bort adopter dit barn væk eller lave en frivillig anbringelse.
Det forket at slå et barn ihjel når det om en måned ville kunne fødes og overleve.
Men på den anden side har jeg ondt af dig! At du skal stå i sådan en situation hvor du hverken kan fortælle din mor og har far det. Har du ikke andet familie du kan gå til eller venners forældre?
Sender et stort kram!

majba skriver:

Jeg tror du vil få et nej for etisk råd hvis du selv er sund og rasl og barnet er det samme. Udover får du ikke en rigtig abort, men skal føde barnet selv.
Jeg er et år ældre end dig og har allerede bestemt mig for at hvis det sker at jeg bliver gravid, jamen så skal jeg være mor!
Hvis du virkelig ikke føler dig klar syntes jeg også du skal bort adopter dit barn væk eller lave en frivillig anbringelse.
Det forket at slå et barn ihjel når det om en måned ville kunne fødes og overleve.
Men på den anden side har jeg ondt af dig! At du skal stå i sådan en situation hvor du hverken kan fortælle din mor og har far det. Har du ikke andet familie du kan gå til eller venners forældre?
Sender et stort kram!

Nej, jeg har ikke andre at gå til. Jeg blev som 13-årig tilsluttet en kontaktperson fra kommunen og kun hun ved det (barnet vil desuden også blive tilsluttet kommunesystemet) 

Og det er rigtig hårdt at læse alle de 'hårde' indlæg og jeg tvivler faktisk på om det overhovedet var det rigtige at gøre, at offentliggøre min historie. Jeg har gået og banket mig selv i hovedet konstant HVER dag siden og tro mig, det her er bestemt ikke noget jeg nyder. Jeg var selv, inden jeg blev gravid, imod abort, men når man står i situationen... Ja, så puha.... 

saraholsen1 skriver:

Nej, jeg har ikke andre at gå til. Jeg blev som 13-årig tilsluttet en kontaktperson fra kommunen og kun hun ved det (barnet vil desuden også blive tilsluttet kommunesystemet) 

Og det er rigtig hårdt at læse alle de 'hårde' indlæg og jeg tvivler faktisk på om det overhovedet var det rigtige at gøre, at offentliggøre min historie. Jeg har gået og banket mig selv i hovedet konstant HVER dag siden og tro mig, det her er bestemt ikke noget jeg nyder. Jeg var selv, inden jeg blev gravid, imod abort, men når man står i situationen... Ja, så puha.... 

Det gør mig rigtig ondt at høre, det du fortæller. For der må jo være en god grund til at du er tilknyttet en kontaktperson.

Øv for den da, håber ikke du synes at mit indlæg var for hårdt. Man kan sige, at du - ligemeget hvad du vælger - vil få det rigtig skidt i en periode. Aborten vil højst sandsynligt tage hårdt på dig.... Det må du være forberedt på..

Jeg kan sagtens forstå at du føler dig i et dilemma. Og det med at de andre herinde skriver "hårdt" er nok også fordi de ikke kender fuldt og helt til din situation (depri mor, kontaktperson osv...).. Det er ikke sjovt for dig.

Har du nogle gode veninder, der kan støtte dig, uanset hvad der kommer til at ske?

Lykke på din vej

saraholsen1 skriver:

Nej, jeg har ikke andre at gå til. Jeg blev som 13-årig tilsluttet en kontaktperson fra kommunen og kun hun ved det (barnet vil desuden også blive tilsluttet kommunesystemet) 

Og det er rigtig hårdt at læse alle de 'hårde' indlæg og jeg tvivler faktisk på om det overhovedet var det rigtige at gøre, at offentliggøre min historie. Jeg har gået og banket mig selv i hovedet konstant HVER dag siden og tro mig, det her er bestemt ikke noget jeg nyder. Jeg var selv, inden jeg blev gravid, imod abort, men når man står i situationen... Ja, så puha.... 

Du virker som en "svag" person! Ikke negativt! Men som en følsom pige der har haft mange svigt! Er du sikker på du psysisk kunne klare at skulle føde en lille bitte baby, som du skulle hvis du for lov til at få en abort?
Hvis du er det mindste i tvivl skal du ikke vælge en abort! Du skal nok klare det, di ville kunne få en masse hjælp når du allerede er "i varmen" ved kommunen.

Åh altså stakkels dig, kan godt forstå at du har det svært og er i tvivl om du kan magte at få et barn .

Det er utroligt hårdt at få en abort når du er så langt henne bla fordi du selv skal føde det, selvom det er en abort du helst vil have. 

Du har også muligheden at få et planlagt kejsersnit , det giver dig mere tid til at overveje om du vil/kan beholde barnet. 

Håber du finder en løsning og at der er nogen

der kan støtte dig. Du er velkommen til at skrive til mig.

sender dig lige en Knus 

Pas på dig selv. 

Først kæmpe kram Hvor må det være sindsyg hårdt at stå lige der hvor du står nu.

Jeg vil håbe nogen råder og vejleder dig ordentligt - for skulle etiskråd give grønt lys (håber det ikke, ikke fordi jeg ikke under dig at få dit ønske opfyldt, men fordi jeg principielt synes det er forkert at ende et liv på det tidspunkt uden der vægtige grunde til det) så er det du skal igennem en fødsel. Du vil være en del af oplevelsen, da du ikke blot kan bedøves og sove fra det. Du skal igennem veer og fødsel. Barnet vil med størst sandsynlighed være dødt når det bliver født, og jeg tænker du måske ikke der i situationen vil opleve det stærkt, men skulle du en gang have et barn til kan det være det vælter ned over dig når du skal føde igen...

så søde dig, søg råd og vejledning før du gør noget du måske vil fortryde.