Hjælp hjælp :-(

ModerNatur skriver:

Jeg tror det ts mener er at hun på ingen måde føler sig moden og klar til et barn og om det i forbindelse med sen abort gør ondt at føde barnet som man jo skal når man er så langt og ønsker abort..

Jeg ser din pointe 

Når du nu er 19 uger henne er der ikke tale om et foster men en baby. Om en uge kan du se hvilken køn det er. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv for en abort. Så synes du skal tænke tingene godt igennem. Hvor er ' faren' i alt dette? Hvad siger han til det?

Vil blot sende dig en kæmpe 

Må være ganske forfærdelig at stå i sådan pludselig. Syntes nogle er meget hårde i deres skriverier

 

Håber udfaldet bliver som du ønsker med hensyn til eventuelt abort. Dog tænker jeg lidt om du ikke vil kunne bortadoptere barnet rigtig mange par står i kø for at få sig et barn.

FruStolpe skriver:

Det er jeg med på. Men forhåbentlig får man ikke bare lov til at få en sen abort fordi man ikke føler sig moden og klar!

 

Okay, så misforstod jeg dit indlæg

Men puha - jeg kan godt se hvad du mener, men omvendt, så skal et barn man ikke er moden til at tage sig af vel heller ikke sættes i verden for enhver pris? Det kunne jo gå hen og blive katastrofalt for barnet.
Ud fra ts' indlæg, så er hun jo tydeligvis chokeret og har absolut ikke planlagt dette eller vidst det før nu.

Synes bare ikke det er helt sort/hvid, hvis du kan følge mig?

Til alle:

Nej, jeg er på ingen måde klar. Jeg er igang med 3.g, som jeg har kæmpet for at gennemføre i mange år. Jeg har ikke fortalt hverken min mor eller far det, da jeg ikke har et så følelsmæssigtbånd til dem. Min mor, som jeg bor hos, ryger frem og tilbage fra sygehus og døjer pt. med en dyb depression, hvilket påvirker mig meget. 

At jeg var 19 uger henne, kom som et chok for mig. Jeg har INTET kunne mærke og har ikke haft symptomer på det, andet end at min menstruation er udeblevet. 

 

AnnaKJ skriver:

Okay, så misforstod jeg dit indlæg

Men puha - jeg kan godt se hvad du mener, men omvendt, så skal et barn man ikke er moden til at tage sig af vel heller ikke sættes i verden for enhver pris? Det kunne jo gå hen og blive katastrofalt for barnet.
Ud fra ts' indlæg, så er hun jo tydeligvis chokeret og har absolut ikke planlagt dette eller vidst det før nu.

Synes bare ikke det er helt sort/hvid, hvis du kan følge mig?

Jeg kan sagtens følge dig. 

Men det er trods alt en lille baby når man er halvvejs i en graviditet.  Så jeg bliver noget forarget over at man kan overveje abort.

Så hellere en bortadoption.

saraholsen1 skriver:

Til alle:

Nej, jeg er på ingen måde klar. Jeg er igang med 3.g, som jeg har kæmpet for at gennemføre i mange år. Jeg har ikke fortalt hverken min mor eller far det, da jeg ikke har et så følelsmæssigtbånd til dem. Min mor, som jeg bor hos, ryger frem og tilbage fra sygehus og døjer pt. med en dyb depression, hvilket påvirker mig meget. 

At jeg var 19 uger henne, kom som et chok for mig. Jeg har INTET kunne mærke og har ikke haft symptomer på det, andet end at min menstruation er udeblevet. 

 

Det er godt nok en træls situation du sidder i. Men mener der skal mere til grund for en sen abort, som blandt andet misdannelser ved barnet eller psykisk eller fysiske problemer ved moren. Men du får forhåbentlig snart svar omkring det, så du har noget mere at forholde dig til. Hvis du får lov til en sen abort håber jeg at du virkelig overvejer det en ekstra gang. Jeg er på ingen måde imod abort, det er dit valg, men så sen en abort er ikke en rar ting, når barnet jo sjal fødes. Tænk på at hovedet i sig selv allerede er Ca 4 cm mellem ørerne.
Men håber det bedste for dig, og at det hele nok skal gå, om det så er ved abort, bortadoption eller du beholder barnet!

Jeg synes at du skal undersøge en bortadoption. Det er ikke et foster, men en baby nu du ville slå ihjel. Og der er mange der kunne give det lille pus et dejligt liv.

Med hensyn til din situation, kan du måske få lov til at tage det sidste af 3.g på en speciel måde?
Eller gøre den færdig efter barsel :-)
Bolig kan du få hjælp af kommunen af, både til at finde en og et indskudslån hvis du selv ville beholde.
Og med hensyn til din mor kan jeg godt se det svære, men du snakker med en der mistede sin mor der begik selvmord 1 måned før jeg blev gravid, og før det psykisk har kørt mig og min familie ned i, i 6 år.
Men jeg er kommer oven på, og GLÆDER mig til at se min lille pige, og vise hende at man selv bestemmer hvad livet skal blive, og vise hende at bare fordi hendes mormor var sådan, kan jeg stadig give hende alt det kærlighed hun har brug for og mere til!

Men hvis du virkelig ikke ønsker et barn, synes jeg virkelig du skal undersøge bortadoption, for det er en lille baby, et levende mennesker du slår ihjel..

saraholsen1 skriver:

Hej alle herinde,

Jeg er en pige på 18 år, som til daglig går på STX sidste år. Jeg fandt i torsdags ud af, at jeg er 19 uger henne i min graviditet. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse for mig og en lidt af en øv nyhed at få at vide, da jeg ikke føler jeg er klar overhovedet, men samtidig kan jeg bare heller ikke lade være med at tvivle og være bange.... 

Jeg får et opkald fra etisk råd her en af dagene med en afgørelse, om jeg kan få den abort. Jeg er ulykkelig og tankerne flyver rundt i hovedet på mig konstant- tænk hvis jeg skulle fortryde? gør det ondt at føde det? er det mon det rigtige at gøre? ER JEG EGOISTISK??? Ja... alle tanker flyver rundt :-( 

Hilsen en fortvivlet. 

Hej med dig det lyder lidt som mig, dengang jeg lige var startet på HF og fandt ud jeg var 18 uger henne. 

Jeg synes klart du skal gøre det der er bedst for dig, men man kan sagtens få tingene til at fungere hvis man har et godt netværk og forældre der støtter en. 

Jeg er da bestemt glad for i dag, at jeg beholdte barnet. Nu bliver han snart fire!

Held og Lykke med det hele! Og skriv endelig hvis der er flere ting der spiller ind  

saraholsen1 skriver:

Hej alle herinde,

Jeg er en pige på 18 år, som til daglig går på STX sidste år. Jeg fandt i torsdags ud af, at jeg er 19 uger henne i min graviditet. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse for mig og en lidt af en øv nyhed at få at vide, da jeg ikke føler jeg er klar overhovedet, men samtidig kan jeg bare heller ikke lade være med at tvivle og være bange.... 

Jeg får et opkald fra etisk råd her en af dagene med en afgørelse, om jeg kan få den abort. Jeg er ulykkelig og tankerne flyver rundt i hovedet på mig konstant- tænk hvis jeg skulle fortryde? gør det ondt at føde det? er det mon det rigtige at gøre? ER JEG EGOISTISK??? Ja... alle tanker flyver rundt :-( 

Hilsen en fortvivlet. 

Det største symptom er vel at du ikke har haft mens??

Jeg ville aldrig selv kunne gør det, så sent.

Men siger ikke det ikke er det rigtige for dig.