Dette er et følsomt enme, som bringer sind i kog hos nogen og som er en naturlig ting hos dem der foretager det. Børnemishandling, synes jeg er forkert at bruge. Man behøver ikke være enig om omskærelse, men at bruge børnemishandling i denne sammenhæng er øv. Hvad med frivillig abort? Der tager man jo "livet" af en sjæl. Skal kvinden så høre, at hun er en morder, fordi hun tog den beslutning hun mente var bedst? Som forældre, der beslutter at deres børn skal omskæres, de skal da heller ikke høre på, at de er mishandlere? Det er da dobbeltmoralsk et eller andet sted synes jeg .
Jeg er enig med dig i at det ikke er specielt saglig debatform blot at råbe børnemishandling og ikke argumentere yderligere.
Men når det er sagt, så mener jeg rent faktisk at det er børnemishandling. Man skærer i barnets kønsdele, fjerner en grundlæggende del af hans fysik.
Hvad hvis jeg besluttede mig for at klippe brystvorterne af min søn? Ville du synes at det var helt fjong? Eller, faktisk synes jeg at det er markant værre at omskære end at klippe brystvorterne af, for ved omskæring går man ind og rører ved noget så grundlæggende som individets seksualitet. Forhuden er en kilde til følsomhed og ophidselse, på samme måde som alle andre dele af vores kønsorganer er det. Det er et overgreb at gå ind og fjerne en del der er så afgørende for menneskets nydelse.
Jeg har snakket med to mænd som har fået hvad der kaldes en medicinsk omskæring, i deres voksne år, af sundhedsårsager simpelthen. Begge mænd begræder den forværring deres sexliv lider under, grundet manglen på den følsomhed som forhuden gav dem.
Jeg forstår ikke at man ikke laver mere omfattende undersøgelser hvor man netop snakker med mænd som både har oplevet et sexliv med og uden forhud, for netop at fastlægge hvor markant stort et indgreb i folks seksualitet der er man foretager sig.
Du kan ikke sammenligne at abortere et 12 uger gammelt foster med at klippe i en lille, levende babys kønsdele, det er to vidt forskellige ting.
Anmeld