Fravalgt amning??? :)

Albertsen92 skriver:

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Jeg har ikke valgt det fra, men havde simpelthen ikke nok - og der var ikke næring nok i min mælk.. Så for mig var det ikke et valg
Men jeg må indrømme at jeg inden jeg fødte, havde svært ved at se mig selv amme.. Da hun så kom ud, blev det så naturligt for mig som noget kunne være.. Har brugt lang tid på at være ked af at jeg ikke kunne, men nu har jeg accepteret det og er kommet videre.. Ser frem til at prøve igen om nogle år, når vi skal have en til

fo82 skriver:

Det har jo så ikke været opstart alene der var problemet - der var bare ikke mælk nok.

nu har jeg kun indgående nævnt min mor og søster, men alle kvinder i familien har haft problemet, så i følge statistikken - så er sandsynligheden for at jeg kan amme ikke særligt stor.

men jeg kan mærke at når der kommer et "pres" med "synd for dig" og "prøv alligevel" så opfatter jeg at mine overvejelser ikke bliver respekteret og faktisk bliver "stemplet" som forkert...

og det bekræfter lidt hvad jeg skrev før, at der er en fordømmelse af dem der ikke kan/vil amme uanset grund - for ingen grund er god nok for de dømmende. 

 

Ej,  Tulle28 dømmer dig da slet ikke? Det virker i dit første indlæg som om at du egentlig godt kunne tænke dig at amme, men vælger det fra fordi du går udfra at du ikke kan, og hun prøver så bare at opmuntre dig til at give det et skud hvis du rent faktisk ønsker at kunne amme.  Hun har jo ret i at det ikke er givet, at du får de samme problemer som din mor/søster/mormor

I 2011 da jeg fik min dreng, ammede jeg ham i 5 uger. Der var for mit vedkommende 5 lange uger, for jeg var ked af det hver gang, han skulle lægges til. Jeg kunne ikke finde ro, jeg blev irriteret og frustreret.

Jeg var også MEGET blufærdig! Jeg satte mig helst i et andet rum for at amme. Og hvis der kom gæster, ville jeg helst at jeg havde fået ammet min dreng, inden de kom på besøg... Ja det var sgu noget underligt noget... 

Jeg købte en brystpumpe, fordi så tænkte jeg at jeg kunne malke ud, også give ham det i stedet for, at jeg skulle sidde og blotte bryst. Men det gik ikke som jeg havde planlagt, og efter 5 uger sagde jeg til min selv - "Nu vil jeg ikke mere!"  Derefter fik han MME, og alt ændrede sig, jeg blev glad, slappede af og jeg nød at give min dreng mad. Det var gået fra helvede til hygge 

 

I September 2014 fik jeg min datter. - Under alle jordemoder besøg i graviditeten, spurgte de om jeg ville amme, jeg svarede "jooo, jeg vil da give det en chance..." Men det var inderst ikke det jeg virkelig mente, men bare noget jeg sagde,...for det var det de ville høre. Syntes hvertfald de kikkede så dømmende på mig, når jeg fortalte at jeg ikke havde ammet min dreng i mere end 5 uger.

Jeg valgte dog at give hende MME fra fødslen, for den jordemoder der hjalp mig med at få min pige til verden (kanon sød kvinde!!) kunne godt høre og se på mig, at jeg ikke var glad for situtationen. Hun sagde til mig at jeg ikke skulle være ked at det, og at det var helt i orden at vælge amning fra.

Det med "at baby kun har rigtig kontakt, med en mor der ammer," ja, det syntes hun selv var en fis i en hornlygte! En mor der giver sit barn flaske har ligeså, meget kontakt med sit barn, som mor og barn der ammer. derefter faldt jeg til ro, og ture sige ja til at få medicin til mælkestop.

Håber du kunne bruge mit svar 

fo82 skriver:

Det har jo så ikke været opstart alene der var problemet - der var bare ikke mælk nok.

nu har jeg kun indgående nævnt min mor og søster, men alle kvinder i familien har haft problemet, så i følge statistikken - så er sandsynligheden for at jeg kan amme ikke særligt stor.

men jeg kan mærke at når der kommer et "pres" med "synd for dig" og "prøv alligevel" så opfatter jeg at mine overvejelser ikke bliver respekteret og faktisk bliver "stemplet" som forkert...

og det bekræfter lidt hvad jeg skrev før, at der er en fordømmelse af dem der ikke kan/vil amme uanset grund - for ingen grund er god nok for de dømmende. 

 

Jeg synes nu, der findes rigtigt gode grunde - men som jeg læser dit første indlæg, så overvejer du at vælge det fra på forhånd alene på grundlag af "statistikken" i din familie, og det er da synd ikke at give det en chance og undersøge, om du ikke kan ændre på den statistik. Du kan jo blive den kvinde i familien, som indgyder mod og tillid til, at det godt kan lade sig gøre - måske endda til glæde for din måske kommende datter, når hun en dag bliver mor. 

At du har set din søster blive kørt så langt ud sikrer da i hvert fald, at du selv vil sige stop, før du evt. står i en lignende situation.

I det øjeblik, dit nyfødte barn søger efter dit bryst, vil det da være oplagt at give det en chance i stedet for aldrig at blive klar over, om du kan. Vi bryder alle sammen forskellige "familiestatistikker" i løbet af livet, og selvfølgelig er din familie ikke "dømt" til aldrig nogensinde at fostre en kvinde, der har masser af mælk. 

Jeg fravalgte amning fordi selv om det er naturligt, jamen så føltes det bare alt for grænseoverskridende og unaturligt for mig + at min mand egentlig foretrak at de fik mme i flaske så vi kunne skiftes til at stå op og jeg kunne få lidt tid og frihed til at få min krop for mig selv efter graviditet. Og vi har været så glade for vores valg. Men andet ligger der ligesom ikke i det :-D

fo82 skriver:

og det bekræfter lidt hvad jeg skrev før, at der er en fordømmelse af dem der ikke kan/vil amme uanset grund - for ingen grund er god nok for de dømmende. 

 

Ej, det passer altså ikke. Alle i den her tråd skelner da, alt efter hvad grunden er.

Mine har selv om de alle tre er mme børn, aldrig døjet med hverken maven, vægten, udviklingen eller sygdom. Ej heller har de manglet kærlighed, tryghed eller bånd til os forældre. De har ikke allergi, de er sjældent syge, de har altid været glade og trives, de har haft langt færre problemer end mine ammende venindernes børn. Så de fordomme hører vist fortidens skrøner til. Hvilket også er hvad mange mange kvinder verden over er kommet frem til.
Tænk hvis vi levede i en verden uden fordomme, hvor kvinder havde ret til at vælge amning fra og til helt uden at blive dømt. Se DET ville være fantastisk. :-D
Hilsen Sandra, der har haft sine bryster i fred med god samvittighed <3

SandraXOXO skriver:

Mine har selv om de alle tre er mme børn, aldrig døjet med hverken maven, vægten, udviklingen eller sygdom. Ej heller har de manglet kærlighed, tryghed eller bånd til os forældre. De har ikke allergi, de er sjældent syge, de har altid været glade og trives, de har haft langt færre problemer end mine ammende venindernes børn. Så de fordomme hører vist fortidens skrøner til. Hvilket også er hvad mange mange kvinder verden over er kommet frem til.
Tænk hvis vi levede i en verden uden fordomme, hvor kvinder havde ret til at vælge amning fra og til helt uden at blive dømt. Se DET ville være fantastisk. :-D
Hilsen Sandra, der har haft sine bryster i fred med god samvittighed <3

Jeg respekterer fuldt ud dit valg, det er netop DIT valg og din ret.

Men det passer simpelthen ikke at det er en fordom at flaskebørn døjer med maveproblemer. Der er MANGE flere flaskebørn der har problemer med forstoppelse end ammebørn.

Dejligt for dig og dine børn at de er sluppet for den oplevelse. 

modesty skriver:

Jeg respekterer fuldt ud dit valg, det er netop DIT valg og din ret.

Men det passer simpelthen ikke at det er en fordom at flaskebørn døjer med maveproblemer. Der er MANGE flere flaskebørn der har problemer med forstoppelse end ammebørn.

Dejligt for dig og dine børn at de er sluppet for den oplevelse. 

Ja og der er langt flere ammebørn der får kolik. Og mødre der giver flaske har fritid konstant, og ammende mødre har end ikke tid til et bad de første 6 mdr. Bla bla bla. I mine øjne er alt det fis lutter overtro og skrøner holdt i live af folk der stadig tror det passer. For det var måske sandheden for 10 år siden. Men ikke idag. :-D

SandraXOXO skriver:

Ja og der er langt flere ammebørn der får kolik. Og mødre der giver flaske har fritid konstant, og ammende mødre har end ikke tid til et bad de første 6 mdr. Bla bla bla. I mine øjne er alt det fis lutter overtro og skrøner holdt i live af folk der stadig tror det passer. For det var måske sandheden for 10 år siden. Men ikke idag. :-D

Nu har jeg prøvet begge ting, og man jeg følte jeg havde mere vågentid med min søn jeg gav flaske fordi han tømte flasken hurtigt hvor min datter lå ved brystet i flere timer (følte jeg) - der er så også børn der kan tømme et bryst hurtigt, men alligevel.

Jeg havde nu stadig ikke tid til at tage bad med trolden vågen 

Og der er altså større sandsynlighed for mavekneb i starten med flaskebørn (havde min så heller ikke), men på sigt når de skal til overgangskost er det nu det samme...

Og jeg vil lige sige, jeg ikke oplever flasken som den nemme løsning. Synes bestemt det var nemmere at amme i hverdagen. Og jeg har lige så tæt bånd med min søn som jeg gav flaske som med de andre der blev ammet osv.