Fravalgt amning??? :)

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Albertsen92 skriver:

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Jeg ville gerne vælge amningen fra med min nr 2 dreng.. Han fik tænder allerede som 3 mdrs. Og han prøvede de her tænder af RIGTIG tit, hvilket resulterede i at begge mine bryster var et stort bidsår... Jeg prøvede med amme brikker, men så nægtede han at spise.. Jeg prøvede også med flaske, det ville han heller ikke.. 

Rigtig surt, for amningen blev et helvede, men knægten skulle jo have mad, så jeg blev jo så nød til at bide i det sure æble.. Jeg startede ham så op på mod og grød forholdsvis tidligt for at få lidt ro til at mine sår kunne hele, eller så de i hvert fald fik en pause.. Men måtte bide tænderne sammen hver gang han skulle ammes, fordi han bed.. Og det gjorde jo skide ondt, så amningen med ham, var for mig ikke en hyggestund som det ellers burde være.. 

Så jeg VILLE gerne vælge amningen fra, men kunne ikke fordi han ikke ville tage imod en flaske.. :/

Albertsen92 skriver:

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Jeg skal føde om ca 30dage og jeg har den indstilling denne gang at det ikke er livet om at gøre mht amning.

Jeg har forsøgt at amme 3 børn med blandede resultater. 1. gang gik det fint i ca 4mdr.
2. gang måtte jeg opgi ret hurtigt. Allerede indenfor den første uge. Brystbetændelse.
3. gang fuldammede jeg i 6 uger, men hun hang så også hos mig konstant hvilket var hårdt både for hende og jeg. Derfor suppl. jeg med flaske hvilket resulterede i at hun ret hurtigt valgte brystet fra.

Jeg har desværre aldrig produceret meget mælk og derfor er det en udfordring.

Min mindste datter er kun 1 år og er stadig meget afhængig af mig og blandt andet derfor har jeg valgt at give det et forsøg med den nye lillesøster de første 3-4 uger og så begynde at suppl. med flaske. Hvis nu det viser sig at det denne gang bare kører og flyder med mælk i stride strømme så vil jeg selvfølgelig amme. 

Men igen.. Den gode mor sidder ikke i brysterne og derfor kunne jeg godt vælge det fra på baggrund af andre ting.
Synes dog de første 3-4 uger er vigtige ift immunforsvar osv...

Albertsen92 skriver:

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Jeg kan måske ikke helt bruges. Men hvis vi skulle ha et barn mere, vil jeg ikke vælge fra, lige fra start. Men vil ikke kæmpe lige så længe som sidst.

Jeg kæmpe i 4 mdr. Der var mælk nok, men Elias og jeg havde meget svært ved at samarbejde. Han kun ikke ligges til ordentligt. Jeg skulle altid havde ammepude med, og skulle helst side i en lænestol og med benene oppe.

Så var mig var det kun svære at amme end Mme !

Jeg forstår godt at nogen flergangsmødre vælger det fra fra start hvis de fx har vanvittigt dårlige erfaringer fra tidligere forløb eller hvis man har fundet ud af at det bare ikke passer til én men, jeg kan have meget svært ved at forstå førstegangsmødre der fravælger på forhånd og slet ikk vil give det en chance.

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Du træder ind i et minefelt med den her diskussion. 

Jeg kan godt forstå at man kan fravælge amning hvis man har nogle psykiske blokeringer der ligger til grund. Misbrug, andre grænseoverskridende hændelser der gør at man har et problematisk forhold til sin krop. Ellers har jeg også meget svært ved at forstå det.

Det var IKKE nemt for mig at amme min søn. Det har aldrig gjort ondt, jeg har aldrig haft brystbetændelse eller noget i den stil, men han var meget urolig ved brystet. De første 4-5 dage kunne jeg nærmest ikke få ham til at spise. Derefter fortsatte et mønster hvor han hver anden gang spiste okay, og hver anden gang græd, moslede rundt, ikke kunne få ordentligt fat uanset hvilken stilling jeg forsøgte med. Det kunne tage LANG tid at få ham til at spise.

Derudover var han meget lyd- og visuelt opmærksom, så jeg kunne ikke få ham til at spise når vi var ude i offentligheden. Han ville simpelthen ikke, der var for mange indtryk. Så jeg var aldrig ude af lejligheden mere end et par timer af gangen, de første 6 mdr. (medmindre jeg var indendørs hos venner eller familie, hvor jeg kunne låne et roligt soveværelse).

Det var ret problematisk og det begrænsede mig markant det første halve år. Ville jeg gøre det igen? Uden tvivl. 

Mange der stopper tidligt med amning eller ikke vil amme barn nr. 2, kommer ofte med en lidt vag årsag som at "det fungerede ikke for os" eller "baby fravalgte selv". De årsager har jeg lidt svært ved at købe, for jeg blev sgu ved selvom det ikke fungerede for os og selvom jeg vel kunne have tolket det som at min søn fravalgte selv.

Jeg tror ikke på at en baby fravælger amning, jeg tror at der kan være nogle omstændigheder som gør det svært for baby at amme - de kan både være fysiske eller emotionelle. Så kan man som mor vælge at det ikke er besværet værd, eller man kan blive ved.

Jeg blev ved, med det resultat at min søn som 5 mdr. gammel lige pludselig ændrede totalt adfærd ved amning, og at det blev en super hyggelig, velfungerende aktivitet for os. Jeg er SÅ glad for at jeg ikke gav op, men i stedet insisterede på dét der var bedst for min søn og endte med et langt, godt ammeforløb, som stoppede umiddelbart inden han blev 1 år. 

Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig på vegne af mig selv og hvad min egen erfaring er. Vi er alle forskellige og vi har alle ret til at træffe de valg som vi mener er bedst.

Jeg valgte det "fra" fordi jeg havde et hårdt forløb op til fødslen med ssf og mange bekymringer.. Det resulterede i at der på 4. dag efter fødslen STADIG ikke var noget mælk på trods af konstant udmalkning hver 3. time på sygehuset. Jeg havde det stramt med beslutningen den gang da en mor jo "selvfølgelig" skulle amme. Men min søn skulle have mad og så blev det fra flaske - og ja vi havde bestemt problemer med maven osv - så det har bestemt ikke været nemt, og jeg ser selv mange fordele ved amning - men er dog ikke skræmt fra flasken

Det skal dog ikke holde mig fra at give amningen et forsøg næste gang hvis det mentale overskud er der

Min historie kort...

Ved storebror ammede jeg i 2-3 mdr. Det virkede som det mest naturlige, og naar folk spurgte inden mens jeg var gravid, kunne jeg slet ikke forestille mig andet...

Men... selvom min dreng tog okay paa, saa spiste og skreg han konstant. Det gjorde mega nas naar han spiste, og det var bare slet ikke sjovt  Han sov sjældent mere end en time ad gangen (heller ikke om natten, hvor det dog hjalp en smule at amme sovende).

Da vi saa en dag skulle have ham passet en formiddag (pga. eksamen), gav min mor ham en flaske mme og dreng sov i 2-3 timer!! Vi prøvede igen at give ham en flaske og vi fik en hel anden glad dreng, der sov gode lure, og sjældent var utilfreds. Saa i løbet af en maaneds tid stoppede jeg helt med at amme og det var faktisk en rigtig lettelse 

 

Saa med lillesøster var jeg faktisk ikke i tvivl om hvad jeg ville, jeg blev aldrig vild med at amme (forstaaeligt nok vel?), og vi valgte det fra fra starten.

Hun har aldrig haft bøvl med maven eller noget, og vi har bare haft en hel anden rolig, glad start med hende end med storebror 

Saa det er min lille historie, og jeg har ikke fortrudt vores valg 

modesty skriver:

Du træder ind i et minefelt med den her diskussion. 

Jeg kan godt forstå at man kan fravælge amning hvis man har nogle psykiske blokeringer der ligger til grund. Misbrug, andre grænseoverskridende hændelser der gør at man har et problematisk forhold til sin krop. Ellers har jeg også meget svært ved at forstå det.

Det var IKKE nemt for mig at amme min søn. Det har aldrig gjort ondt, jeg har aldrig haft brystbetændelse eller noget i den stil, men han var meget urolig ved brystet. De første 4-5 dage kunne jeg nærmest ikke få ham til at spise. Derefter fortsatte et mønster hvor han hver anden gang spiste okay, og hver anden gang græd, moslede rundt, ikke kunne få ordentligt fat uanset hvilken stilling jeg forsøgte med. Det kunne tage LANG tid at få ham til at spise.

Derudover var han meget lyd- og visuelt opmærksom, så jeg kunne ikke få ham til at spise når vi var ude i offentligheden. Han ville simpelthen ikke, der var for mange indtryk. Så jeg var aldrig ude af lejligheden mere end et par timer af gangen, de første 6 mdr. (medmindre jeg var indendørs hos venner eller familie, hvor jeg kunne låne et roligt soveværelse).

Det var ret problematisk og det begrænsede mig markant det første halve år. Ville jeg gøre det igen? Uden tvivl. 

Mange der stopper tidligt med amning eller ikke vil amme barn nr. 2, kommer ofte med en lidt vag årsag som at "det fungerede ikke for os" eller "baby fravalgte selv". De årsager har jeg lidt svært ved at købe, for jeg blev sgu ved selvom det ikke fungerede for os og selvom jeg vel kunne have tolket det som at min søn fravalgte selv.

Jeg tror ikke på at en baby fravælger amning, jeg tror at der kan være nogle omstændigheder som gør det svært for baby at amme - de kan både være fysiske eller emotionelle. Så kan man som mor vælge at det ikke er besværet værd, eller man kan blive ved.

Jeg blev ved, med det resultat at min søn som 5 mdr. gammel lige pludselig ændrede totalt adfærd ved amning, og at det blev en super hyggelig, velfungerende aktivitet for os. Jeg er SÅ glad for at jeg ikke gav op, men i stedet insisterede på dét der var bedst for min søn og endte med et langt, godt ammeforløb, som stoppede umiddelbart inden han blev 1 år. 

Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig på vegne af mig selv og hvad min egen erfaring er. Vi er alle forskellige og vi har alle ret til at træffe de valg som vi mener er bedst.

Jeg tror egentlig at diskussionen netop bliver et minefelt med et udsagn som du netop kommer med - du kalder en anden kvindes grund til at stoppe amning for en "vag undskyldning"

hvis det ikke har fungeret for mor og barn - så er det ikke en undskyldning - det er et faktum hun er nødt til at forholde sig til. Og hvis hun vælger at gå en anden vej for ikke at risikere psykisk skade på sig selv, og for at sikre sit barn føde - så er det  da langt fra en "vag undskyldning"

jeg synes det er SÅ synd at en udmelding som denne er med i sådan en debat, den er virkelig subjektiv og tendenserer til fordømmende over for de kvinder der har valgt at gribe amning an på en anden måde... Den kan virkelig sparke til en kvinde der i forvejen ligger ned pga fravalg eller tanker om fravalg, den hjælper i hvert fald ikke på forkertheds følelsen når det ikke virker. 

Jeg tror egentlig at diskussionen netop bliver et minefelt med et udsagn som du netop kommer med - du kalder en anden kvindes grund til at stoppe amning for en "vag undskyldning"

hvis det ikke har fungeret for mor og barn - så er det ikke en undskyldning - det er et faktum hun er nødt til at forholde sig til. Og hvis hun vælger at gå en anden vej for ikke at risikere psykisk skade på sig selv, og for at sikre sit barn føde - så er det  da langt fra en "vag undskyldning"

jeg synes det er SÅ synd at en udmelding som denne er med i sådan en debat, den er virkelig subjektiv og tendenserer til fordømmende over for de kvinder der har valgt at gribe amning an på en anden måde... Den kan virkelig sparke til en kvinde der i forvejen ligger ned pga fravalg eller tanker om fravalg, den hjælper i hvert fald ikke på forkertheds følelsen når det ikke virker. 

Det er også derfor jeg slutter af med en bemærkning som:

"Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig på vegne af mig selv og hvad min egen erfaring er. Vi er alle forskellige og vi har alle ret til at træffe de valg som vi mener er bedst."

Jeg skriver desuden vag årsag, ikke vag undskyldning.

Der er helt sikkert kvinder som fravælger amning på et reelt grundlag - helt sikkert. Men der er også kvinder som ikke har et reelt grundlag til at fravælge, og jeg har set flere eksempler på babyer i min omgangskreds der har døjet ekstremt meget med maveproblemer, og jeg synes bare at det er SÅ synd, når/hvis det kunne være undgået.

Hvis man er ved at bryde sammen psykisk, skal man selvfølgelig ikke pine sig selv. Men jeg ser altså også kvinder fravælge grundet uvidenhed eller fordi det er mest bekvemt. Igen, jeg understreger, det er ikke ALLE kvinder der fravælger jeg taler om her, men NOGLE. 

Mine udmeldinger er nok ikke sjove at læse for nogle kvinder (og jeg understreger igen at de har ret til at træffe det valg som de synes er bedst) - men hvis jeg kan få andre kvinder til at give det et ekstra forsøg fordi de har læst om mine erfaringer - så er det dét værd for mig.