Fravalgt amning??? :)

Mange tak for alle jeres svar
Jeg forstår selvfølgelig at man stopper hvis barnet ikke bliver mæt osv..

Men dem der ikke engang ligger til efter fødslen og på forhånd har fravalgt amning vil jeg gerne prøve at "forstå"...
Har kun hørt mærkelige grunde som hængebryster osv..

Og så skal det lige understreges, at det IKKE er en diskussion, men et undrende spørgsmål

Albertsen92 skriver:

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Jeg havde valgt det fra allerede inden fødsel, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt! Jeg brød mig ikke om tanken at skulle finde bryst frem alle vejne og med gæster omkring mig, og jeg brød mig slet ikke om tanken at min datter sku sutte på mig på den måde.. Det var bare slet ikke mig det der amning ! Og får vi flere børn, vil jeg stadig ikke amme! Og min datter har ikke været mere syg eller mindre i vægt og cm end andre børn

Jeg glemmer helt at fortælle mine overvejelser.

jeg overvejer ikke at amme, og det er på baggrund af familiær statistik.

både min mor og søster har kæmpet kampen og havde ikke mælk nok. Jeg har set min søster i smertehelved hvor hun sad og græd fordi det gjorde SÅ ondt, baby suttede og suttede - og blev ikke mæt, det endte i en depression for min søster - og mme til den lille. Nr 2 fik mme fra start.

Min mor var det samme 2 gange - for amning var jo bedst - men endte begge gange med sultent barn - og slutteligt mme...

så jeg er ikke helt sikker på at jeg overhovedet giver det et forsøg 

jeg havde desværre kun mælk i 3 uger. så stoppede min produktion fuldstændig og han kom på MME.

 

Men jeg vil for en hver pris forsøge igen med nummer to og 3 og 4 hvis jeg er så heldig at få så mange

 

Jeg har som dig også svært at ved at forstå man direkte fravælger på forhånd. Rigtig mange har problemer med amning og at "give op" er ikke et nederlag (selvom det ved gud føles sådan når man står i det).

 

 

fo82 skriver:

Jeg glemmer helt at fortælle mine overvejelser.

jeg overvejer ikke at amme, og det er på baggrund af familiær statistik.

både min mor og søster har kæmpet kampen og havde ikke mælk nok. Jeg har set min søster i smertehelved hvor hun sad og græd fordi det gjorde SÅ ondt, baby suttede og suttede - og blev ikke mæt, det endte i en depression for min søster - og mme til den lille. Nr 2 fik mme fra start.

Min mor var det samme 2 gange - for amning var jo bedst - men endte begge gange med sultent barn - og slutteligt mme...

så jeg er ikke helt sikker på at jeg overhovedet giver det et forsøg 

Min søster havde de samme problemer; smerter og tænders gnidsel hver gang der skulle ammes. Brystbetændelse osv. Det resulterede i at begge børn tabte sig og de overgav sig til flasken. Jeg har et barn og en på vej. Jeg ammede min datter på livet løs, der var mere end rigeligt til hende, og det var en fantastisk tid. Opstartsfasen var ikke lutter lagkage. Kæmpede med sår osv, men tror egentlig det er normalt. Efter fire uger kørte det bare. Min pointe er vel, at det ikke er givet, at du får det samme forløb som din søster eller mor, og at det kan være værd at give det et forsøg

Albertsen92 skriver:

Nu har jeg stødt på flere, der fra start har sagt de ikke vil amme.

Er der nogen her, der har valgt amningen fra?
Og vil forklare hvorfor...

Har nemlig aldrig kunnet forstå det, jeg ser kun fordele ved amning så nu vil jeg høre HVORFOR?

Jeg skal føde mit andet barn til juli og jeg har på forhånd fravalgt amning. Da jeg fik min datter lå jeg konstant syg de første 8 uger pga amning der ikke lykkedes, 3 x brystbetændelser med høj feber og deraf en konstant strøm af penicillinkure, som skulle tages hver 4. time døgnet rundt, udover at jeg skule amme ca. hver 3. time. Min mor måtte passe min datter meget og hjælpe pga, amningen og efterfølgerne, og det syntes jeg også var rigtig ærgerligt. Derudover fik min datter gnavet et lille stykke af min brystvorte af, av av..

MEN udover brystbetændelser, osv, så brød jeg mig faktisk slet ikke om følelsen af mælken i brysterne, den måde det spændte på, løb ud om natten, osv. Jeg syntes slet ikke det var hyggeligt eller noget for mig. Det var SKØNT at gå over til flaske, jeg blev så meget gladere og det samme med min datter. Så denne gang vil jeg gerne have mere overskud til både min datter og snart søn, og derfor har jeg helt fravalgt amningen. Flere siger, at jeg måske bare skulle prøve igen, og at det ikke er sikkert det går så dårligt som sidst, men jeg vil simpelthen ikke risikere det samme en gang til. Så hellere helt lade være og gå direkte til at give flaske, som jeg var glad for sidst 

Jeg havde fravalgt amning med min søn, og gør det også nu ved den næste.

Jeg får noget medicin, som lægerne ikke kan sige noget om, hvor meget der kommer med ud i mælken. Derfor tør vi ikke, da de små ikke skal have medicin unødigt og evt. Skades.

Derudover ville det være psykisk for hård, at amme for mig. Jeg har en sygdom der gør, at det bedste er at kunne deles om at give mad.

Beslutningen er taget efter samtaler med forskellige læger, og efter hvad vi er mest tryg ved.

fo82 skriver:

Jeg glemmer helt at fortælle mine overvejelser.

jeg overvejer ikke at amme, og det er på baggrund af familiær statistik.

både min mor og søster har kæmpet kampen og havde ikke mælk nok. Jeg har set min søster i smertehelved hvor hun sad og græd fordi det gjorde SÅ ondt, baby suttede og suttede - og blev ikke mæt, det endte i en depression for min søster - og mme til den lille. Nr 2 fik mme fra start.

Min mor var det samme 2 gange - for amning var jo bedst - men endte begge gange med sultent barn - og slutteligt mme...

så jeg er ikke helt sikker på at jeg overhovedet giver det et forsøg 

Synd for dig Jeg synes da du skal give det en chance, vi er jo forskellige og der er ikke nogen der siger, at fordi din mor og søster har haft dårlige oplevelser ift amning, så vil du også få det.
Ligesom man jo heller ikke kan konkludere, at fordi ens mor har haft svære fødsler, så vil man også selv få det. Det handler om indstilling langt hen af vejen og når man, som du, ved at det kan være svært, så har du jo også mulighed for at forberede dig.

Jeg havde selv et svært opstartsforløb med min ældste og det tog næsten 2 mdr, før amningen for alvor fungerede og jeg var tæt på at give op mange gange. Jeg havde slet ikke tænkt tanken, at amning kunne være svært inden jeg fødte. Min redning blev ammenet.dk.
Min yngste datter ammede bare fra dag 1, der har aldrig været problemer.

Når amning fungerer, så er det så nemt og så hyggeligt at have den der helt tætte kontakt

Tulle28 skriver:

Synd for dig Jeg synes da du skal give det en chance, vi er jo forskellige og der er ikke nogen der siger, at fordi din mor og søster har haft dårlige oplevelser ift amning, så vil du også få det.
Ligesom man jo heller ikke kan konkludere, at fordi ens mor har haft svære fødsler, så vil man også selv få det. Det handler om indstilling langt hen af vejen og når man, som du, ved at det kan være svært, så har du jo også mulighed for at forberede dig.

Jeg havde selv et svært opstartsforløb med min ældste og det tog næsten 2 mdr, før amningen for alvor fungerede og jeg var tæt på at give op mange gange. Jeg havde slet ikke tænkt tanken, at amning kunne være svært inden jeg fødte. Min redning blev ammenet.dk.
Min yngste datter ammede bare fra dag 1, der har aldrig været problemer.

Når amning fungerer, så er det så nemt og så hyggeligt at have den der helt tætte kontakt

Det har jo så ikke været opstart alene der var problemet - der var bare ikke mælk nok.

nu har jeg kun indgående nævnt min mor og søster, men alle kvinder i familien har haft problemet, så i følge statistikken - så er sandsynligheden for at jeg kan amme ikke særligt stor.

men jeg kan mærke at når der kommer et "pres" med "synd for dig" og "prøv alligevel" så opfatter jeg at mine overvejelser ikke bliver respekteret og faktisk bliver "stemplet" som forkert...

og det bekræfter lidt hvad jeg skrev før, at der er en fordømmelse af dem der ikke kan/vil amme uanset grund - for ingen grund er god nok for de dømmende. 

 

Jeg prøvede at amme min søn.... men når jeg tænker tilbage så ville jeg ønske at jeg ikke havde gjort det... al den kamp kunne jeg godt have undværet så kan faktisk godt forstå at folk vælger det fra....

Udover det så synes jeg det er utroligt at folk skal dømme andre fordi det vælger det fra... selvom det er "dårlige undskyldninger" hvorfor skal ændre så være dommere for hvad andre vælger? Det er jo ikke fordi at barnet ikke får mad....