at tage hensyn til manden?

modesty skriver:

Hmm, jeg vækkede ikke min mand da mit vand gik kl. 2 om natten, men lod ham sove videre mens jeg selv slappede af og samlede kræfter. Vi havde en stille og rolig dag med sushi og veer indtil vi tog på hospitalet kl. 17. 

Det at man snakker om fødslen inden den går i gang, er ikke ensbetydende med at den forløber negativt. Jeg kan faktisk slet ikke genkende det billede fra nogle af mine veninder heller. Måske hvis man er totalt obsessive kontrol freak, men det er jo ikke det vi snakker om her.

Tror det er godt at tale om fødslen sammen og da endelig igen og igen. 

Jeg oplever bare at fødslen, amning, skifte ble, være mor osv osv er fyldt med ekspertråd så man næsten får åndenød og dårlig samvittighed før man er kommet i gang  

Og med alle ekspertrådene så får man også lidt fornemmelsen af det bare slet ikke er nemt og ligetil (hvilket det jo egentlig er for de fleste) og dermed kan frygten pludselig vokse.

jeg synes sørme man skal tale med sin partner om det som skal ske, kende hinanden (eller tro man gør) og ikke mindst det som man er nervøs for. 

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Jeg syntes bestemt man skal tage hensyn til sin mand. Selvom han ikke har smerter, så kan det være traumatisk at se sin elskede ligge i smertehelvede, og han intet kan gøre.

For min kæreste har det været en hård oplevelse, men samtidig helt fantastisk, men han var meget påvirket de første dage efter fødslen.

Tage hensyn hehe.... Hvis jeg havde valgt en mand/ kæreste der ikke kunne klare at overvære en fødsel, så havde jeg valgt forkert!..

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Her havde jeg sagt det var okay, hvis han ikke ville. Jeg synes ikke de skal tvinges, hvis de ikke selv ønsker det. Men han ville så gerne med.  

Min mand vil gerne med til fødslen også selvom det er pks han synes selv det ville være underligt ikke at være der.
Jeg har intet behov for at andre skulle se mig i den situation så hvis han ikke skulle med, så tog jeg tjansen alene!! Har ellers et meget tæt forhold til min mor, men jeg tror mit temperament ville bruse over med hende ved min side

Min mand vil så ikke klippe navlestrengen - det har jeg det lidt underligt med men han har nogle dage til at ombestemme sig

et-ønske skriver:

Min mand vil gerne med til fødslen også selvom det er pks han synes selv det ville være underligt ikke at være der.
Jeg har intet behov for at andre skulle se mig i den situation så hvis han ikke skulle med, så tog jeg tjansen alene!! Har ellers et meget tæt forhold til min mor, men jeg tror mit temperament ville bruse over med hende ved min side

Min mand vil så ikke klippe navlestrengen - det har jeg det lidt underligt med men han har nogle dage til at ombestemme sig

Min mand har ikke klippet nogen af dem - første gang synes jeg det var mærkeligt han ikke ville for det skulle man jo  Men de andre gange var det bare sådan det var og glemte helt jeg jo selv kunne have gjort det

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Tror det er mere fordi de føler de har brug for at havde en der, hvis manden ikke kan klare det... Ikke for mandens skyld men for deres egen 

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Er fuldstændig enig med dig - Jeg undres også

Mn mand var ved at besvime, så pludselig røg al fokus hen på ham, ellers var han røget i gulvet så jo, at have en back up kan være en plan hvis man ikke ønsker at føde alene

Ved begge mine fødsler var det kun min mand der var med, da det var vores barn der kom til verden og ikke alle mulige andres :-)
Kan selvfølgelig godt se hvis faderen ikke er inde i billedet, så er det en helt anden sag