at tage hensyn til manden?

Kris89 skriver:

forstår udmærket man ønsker en anden med også. forstår bare ikke når begrundelsen er at det er for mandens skyld

 

men kan godt være det bare er mig

Nææ, jeg forstår det heller ikke... Som sagt, så stod min mor backup, men det var ikke for min mands skyld, men for min skyld...

Jeg forstår ikke hvorfor han feks skal ud at ryge. Og jeg kan da godt klare mig selv med en jm i 5-10 min, hvis han skal på toilet, eller skal have en mundfuld frisk luft...

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Jeg havde ikke nogen back up. Kunne manden ikke klare det så bare ærgerligt. Må så ærligt indrømme at jeg kunne have klaret begge fødsler uden han var til stede. Følte der var alt for mange på stuen. Til den sidste fødsel var der to jordmoder studerende, en sygeplejeske og en jordmoder. Heldigvis gik de to af dem før jeg fik presse veer. Men for min skyld kunne de sidste to og manden også godt smutte. De irriterede mig grænseløst

Vi var 17 og 18 første gang og self var han med hele vejen i de 28 timer det tog.på trods af hvor ung han var-

Har set programmer hvor der har været et gedmarked med mennesker og forstår slet ikke det behov.Og tit er manden ikke med....?

Her er det kun manden ,og ikke alle mulige veninder ,mødre eller søstre.

Og jeg ville blive umådeligt skuffet hvis han trak sig,for der e ringen der synes en fødsel er en fest men kvinden kan trods alt ikke trække sig selv om hun har det værste "job" 

Så self skal en mand sgu kunne holde til at holde i hånd og være der for hans kone/kæreste.

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

NUL putte

under en fødsel handler det om MIG og barnet og da ved gud da ikke ham ..
kan han ikke tåle mosten eller skal han ligeeeee noget, så ser jeg det som at han ikke har den nødvendige interesse, og så kan jeg simpelthen ikke bruge ham til en dyt . den besked fik min daværende kæreste da jeg lå og skulle føde begge 2, for han ville også gerne u og det dage før fødslen, hvor jeg sagde niks, du bliver eller du er bare ikke med til fødslen, for jeg skal ha en jeg kan stole på er hos mig og ikke bare smutter halen mellem benene ..

Jeg synes at det er meget egoistisk ikke at tage hensyn til manden også... Så kan han for evigt gå og have dårlig samvittighed hvis han ikke er god til at håndtere sin kones smerte eller hvis han har det så dårligt selv at han ikke kan være der 100%... Jeg mener at det er vigtigt at man kan snakke om hvordan man har det og hvad man hver især har brug for og sammen finde en løsning der fungere for begge parter...

MilleMus1988 skriver:

NUL putte

under en fødsel handler det om MIG og barnet og da ved gud da ikke ham ..
kan han ikke tåle mosten eller skal han ligeeeee noget, så ser jeg det som at han ikke har den nødvendige interesse, og så kan jeg simpelthen ikke bruge ham til en dyt . den besked fik min daværende kæreste da jeg lå og skulle føde begge 2, for han ville også gerne u og det dage før fødslen, hvor jeg sagde niks, du bliver eller du er bare ikke med til fødslen, for jeg skal ha en jeg kan stole på er hos mig og ikke bare smutter halen mellem benene ..

Så hvis din mand besvimede pga af mængden af blod eller lign så er det bare mangel på interesse og så kan du ikke bruge ham til noget??? Synes det er en meget mærkelig holdning at have, han kan jo være god til så meget andet end lige fødsler...

Det der med at lade manden gå ud, hvis han får det dårligt... Det ser jeg ikke nødvendigtvis, som om at man tager hensyn til ham. Under min fødsel, ville min mand være blevet sendt ud, hvis han fik det dårligt. Jeg havde ikke overskuddet til også at skulle bekymre mig om ham, og om han nu ville dejse rundt eller ej. Så her ville han blive sendt ud af hensyn til mig (og jeg havde ikke arrangeret en back-up)

At han gik ud og røg, eller spiste, eller ringede osv, det havde han altså helt frie hænder til. Jeg forstår ikke helt den der med, at konen ligger der i smerte, og så skal han død og djævle ikke have noget som helst frirum eller noget der ligner fornøjelse heller. Han SKAL gennemleve hvert smertefulde sekundt med hende...Jeg forstår det ikke, og i mine øre har det næsten en snert af "straf" over sig. 

Nu er det jo kvinders lod at føde og det gør jo hverken fra eller til, at trække en mand igennem hele showet, hvis han rent faktisk ikke er tilpas med det. Eller forbyde ham at forlade fødestuen for noget som helst, så længe fødslen varer.

Jeg synes godt man kan tage hensyn til mandens tanker og ønsker omkring fødsler - altså FØR den går igang.

Men NÅR den er igang, så har jeg altså heller ikk meget til overs for mandens ve og vel - så må han holde vores aftale uanset hvad der foregår. Alt andet er urimeligt, medmindre der sker noget tragisk.

hilsen hende, der både smed sin mand ud af fødestuen, erklærede skilsmisse og desuden brækkede sig på ham...


(ps. har verdens BEDSTE mand )

stjernehimmel skriver:

det kan jo være mindst lige så hårdt for manden som den der føder....

 

som andre os har skrevet det kan virkelig være voldsomt at stå der ved siden af...uden at kunne gøre noget, og de ser det jo fra en helt anden side end fra den der føder....

Jeg ville ha det super dårligt med at han stod og følte sig utryg og ikke kunne få en go oplevelse.. det ville ødelægge det fuldstændig for mig at vide.... 

Jeg vil rigtig gerne ha ham med når den dag engang kommer, men er det det bedste for ham, jamen så klare jeg det hellere alene end at han gør noget han ikke har lyst til

"Mindst" Mener du virkelig, at der findes tilfælde hvor det er værre for en mand at se på end for en kvinde at presse hans barn gennem sine nedre regioner?

Som jeg ser det, så er mænd tænkende væsener. Har man foretaget et valg, så skal man stå ved det uanset hvor bange man er. Vi kvinder kan jo ikke midt i en fødsel sige: øh, det her er lidt skræmmende. Gider I at forsætte uden mig? Selvfølgelig skal en mand ikke spares for ubehageligheder. I stedet for at lide af hensynsbetændelse så burde I - også for mandens skyld - insistere på at han står ved jeres fælles projekt. Ellers behandler I ham som et barn, og det er vel ikke meningen ved et parforhold.

En mand der ikke kan se en fødsel kan ikke klare virkeligheden. Hvad bliver det næste? "Jeg kan ikke klare at skifte ble", "Barnet kaster op, tag dig lige af det. Jeg er for sart", "Jeg kan ikke klare at gå på arbejde, min chef taler hårdt  til mig!" Klynk. Der tales så meget om forskellen mellem mænd og kvinder. Her er så en oplagt mulighed for at vise sig som en mand!

De mænd der påstår de ikke kan klare at se en fødsel, hævder at de ikke kan tåle at se deres gravide partner lide, men sjovt nok fordufter bekymringen det sekund de er udenfor døren. Så spilles der spil og skrives på smartphones mens de lukker hendes smertensskrig ude, så det er som regel bare bekvemmeligheden og det fakta at en fødsel ikke handler om dem der trykker.

Elgaard73 skriver:

Det der med at lade manden gå ud, hvis han får det dårligt... Det ser jeg ikke nødvendigtvis, som om at man tager hensyn til ham. Under min fødsel, ville min mand være blevet sendt ud, hvis han fik det dårligt. Jeg havde ikke overskuddet til også at skulle bekymre mig om ham, og om han nu ville dejse rundt eller ej. Så her ville han blive sendt ud af hensyn til mig (og jeg havde ikke arrangeret en back-up)

At han gik ud og røg, eller spiste, eller ringede osv, det havde han altså helt frie hænder til. Jeg forstår ikke helt den der med, at konen ligger der i smerte, og så skal han død og djævle ikke have noget som helst frirum eller noget der ligner fornøjelse heller. Han SKAL gennemleve hvert smertefulde sekundt med hende...Jeg forstår det ikke, og i mine øre har det næsten en snert af "straf" over sig. 

Nu er det jo kvinders lod at føde og det gør jo hverken fra eller til, at trække en mand igennem hele showet, hvis han rent faktisk ikke er tilpas med det. Eller forbyde ham at forlade fødestuen for noget som helst, så længe fødslen varer.

Kom til at tænke på da jeg læste dit indlæg, jeg ikke en ang kan huske om min mand gik ud på noget tidspunkt, men mon ikke han har skulle tisse? 

Det viser jo bare man virkelig ikke har behov for han er der alle sekunder man er i fødsel , når jeg ikke en gang kan huske det 

Eneste jeg kan huske er jeg i min første fødsel, som havde haft en lang optakt, faldt i søvn mellem presseveerne og en gang hvor jeg vågnede op stod hang kiggede på mig og jeg blev så irriteret for hvorfor vækkede han mig hele tiden 

En fødsel er jo mange stadier og i nogen af dem har man da ikke behov for en støtte hele tiden og i andre er det skøn. 

Nå men vi er enige, kom bare til at tænke