at tage hensyn til manden?

lille-fisen skriver:

Selvom det er kvinden som skal føde med alt det der kommer med, så er det jo ikke kun en ny situation for hende, men også for den kommende far. Selvfølgelig skal man da tage hensyn til ham - og det skal da gerne være noget man har snakket om før fødslen går igang.

Hvad nu hvis den kære mand er meget nervøs og usikker eller direkte 'bange' for hospitaler (jeg har en veninde hvis mand bare bliver vildt dårlig så snart han kommer indenfor dørene på hospitalet) eller han bliver dårlig ved synet af blod osv. - der skal da være plads til det også.

Synes den der holdning med "så må han bare klare det" er lidt tam hvis han fx ønsker lidt ekstra støtte fx i form af mor eller svigermor er tilstede (som støtte til den fødende og til ham) og den fødende i øvrigt er ok med det, så kan jeg virkelig ikke se problemet.

Det handler vel om at man finder den løsning der passer bedst til sin familie/parhold/fødsel

Jeg kunne da ikke finde på at have den der "så må du bare mande dig op!" holdning til min kæreste - så kunne han gå der og få det dårligt med sig selv over at han ikke kunne tåle at se blod eller smerte i den og den situation osv. - Det gør da ingen glade.

Men hvad så med de kvinder der har det sådan?

Dem der ikke kan tåle blod ,er bange for sygehuse,nåle eller smerter?

Hvad skal de gøre ? Hvem kan være deres back up?

Jeg synes det er fesent hvis man ikke kan være der for sin kæreste også selv om det måske lige skulle være lidt ubehageligt at SE på .

Det er sgu da noget mere ubehageligt for kvinden,men hun kan self lade være med at få nogen børn hvis hun ikke kan tåle mosten 

Her gik det fint med at min mor og eks var med til fødslen... ærligt så opfattede jeg ikke en brik under fødslen, kun når skulle have noget at drikke ;-) min mor var stille og rolig og lod eks støtte og alt det der også skulle vi bare sige hvis hun skulle gøre et eller andet :-)

Mack skriver:

"Mindst" Mener du virkelig, at der findes tilfælde hvor det er værre for en mand at se på end for en kvinde at presse hans barn gennem sine nedre regioner?

Som jeg ser det, så er mænd tænkende væsener. Har man foretaget et valg, så skal man stå ved det uanset hvor bange man er. Vi kvinder kan jo ikke midt i en fødsel sige: øh, det her er lidt skræmmende. Gider I at forsætte uden mig? Selvfølgelig skal en mand ikke spares for ubehageligheder. I stedet for at lide af hensynsbetændelse så burde I - også for mandens skyld - insistere på at han står ved jeres fælles projekt. Ellers behandler I ham som et barn, og det er vel ikke meningen ved et parforhold.

En mand der ikke kan se en fødsel kan ikke klare virkeligheden. Hvad bliver det næste? "Jeg kan ikke klare at skifte ble", "Barnet kaster op, tag dig lige af det. Jeg er for sart", "Jeg kan ikke klare at gå på arbejde, min chef taler hårdt  til mig!" Klynk. Der tales så meget om forskellen mellem mænd og kvinder. Her er så en oplagt mulighed for at vise sig som en mand!

De mænd der påstår de ikke kan klare at se en fødsel, hævder at de ikke kan tåle at se deres gravide partner lide, men sjovt nok fordufter bekymringen det sekund de er udenfor døren. Så spilles der spil og skrives på smartphones mens de lukker hendes smertensskrig ude, så det er som regel bare bekvemmeligheden og det fakta at en fødsel ikke handler om dem der trykker.

Hold da op...Jeg syntes at dit syn på mænd er nedladende. 

Du får det til at lyde som at mænd bare er nogle skvat, som konsekvent prøver på at hoppe over hvor gærdet er lavest. Det må godt nok være nogle sørgelig eksemplarer af mænd som du kender.

Jeg bliver lidt provokeret at din hensynsbetændelse-kommentar, og at det er at behandle mænd som børn. Er det ikke også at behandle ham som et barn at gennemtrumfe noget, som DU har besluttet er det mest korrekte? Hvordan kan det på bundlinjen være gavnligt for parforholdet? Er meningen med parholdet ikke, at man giver plads til hinanden's forskelligheder og svagheder? Og ikke at det kun er den ene part's ord, som er lov.

Mænd kan ikke klare virkeligheden, hvis ikke de kan klare en fødsel, basta bum... Nej, come on. De mænd jeg kender, som ikke har kunnet overvære en fødsel, klarer nu virkeligheden ganske fint (og er nogle fantastiske fædre)

Din slut kommentar om bekvemmelighed og spil på smartphones...Hmm, igen må jeg sige at det er nogle sørgelige eksemplarer af mænd du kender. Men blot fordi at dem du kender er sådan, er resten af verden's mænd nødvendigvis ikke sådan. I hvertefald ikke dem jeg kender.

 

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

jeg ville ikke have hvem som helst med til fødsel...og hvis manden skulle ha en pause måtte han da bare gå ud og komme tilbage,,,mens jeg fortsætter.

synes det bliver voldsomt nogen gangen så mange man ser der er med inde til fødsel.

jeg gider ikke ha nogen backup...den vigtigste er jordmoren og så manden...men jeg klarer mig.

roenlund skriver:

Så hvis din mand besvimede pga af mængden af blod eller lign så er det bare mangel på interesse og så kan du ikke bruge ham til noget??? Synes det er en meget mærkelig holdning at have, han kan jo være god til så meget andet end lige fødsler...

nej nej nej . der misforstår du mig

hvis ikke han kan tåle det som du siger under en fødsel så tror jeg bare jeg vil grine af ham og sige here gud. .

MEN HAN ER DER!

det er det jeg mener med hvis de ikke er der og er nogen skvat der ikke vil være der bare pga vennerne trækker mest eller et job . .

Kris89 skriver:

spænende artikel..

 

det er nok fordi manden og jeg er som vi er og tager det hele nede fra og op, for synes godt nok de beskriver det som om folk har en aftale om hvordan alting skal forløbe

 

da vandet gik for mig midt nat (førstegangs) sagde jeg til manden at jeg troede vandet var gået, hans kommentar: "skal jeg så vågne eller hvad?" vi havde slet ikke snakket om fødslen, hvordan det ville foregå hvordan det skulle være.

ingen af os vidste jo hvordan vi ville reagere.

tror faktisk mange gange at overtænkning er skyld i meget negativt sådan helt generelt

 

nå total sidespring

Hmm, jeg vækkede ikke min mand da mit vand gik kl. 2 om natten, men lod ham sove videre mens jeg selv slappede af og samlede kræfter. Vi havde en stille og rolig dag med sushi og veer indtil vi tog på hospitalet kl. 17. 

Det at man snakker om fødslen inden den går i gang, er ikke ensbetydende med at den forløber negativt. Jeg kan faktisk slet ikke genkende det billede fra nogle af mine veninder heller. Måske hvis man er totalt obsessive kontrol freak, men det er jo ikke det vi snakker om her.

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Jeg tog vist kun hensyn til mig selv da jeg fødte.  

Men så igen, jeg lukker mig så meget ind i mig selv, når jeg har ondt, at jeg dårligt ville opdage hvis min mand var gået 

For min egen skyld ville jeg da sikkert også have en backup hvis jeg vidste at chancen for at min kæreste fik det dårligt. Han fik det dårligt da jeg fik lagt epiduralblokaden. Og han var nædt til st gå ud et stykke tid for at få lodt frisk luft. Der kunne jeg da godt have brugt en ekstra som var der. 

Så det skulle da være for min skyld. Havde da også inviteret min søster med, men hun kunne ikke da dagen kom. Desværre  

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Jeg ser det så ikke som at tage hensyn til manden.. Jeg havde ikke min mor med som backup, men fordi jeg gerne ville have hende med sammen med min mand... Og min mand gik da ned og røg en smøg et par gange, og der var det da rart jeg ikke var ladt alene, selvom jeg ikke koncentrerede mig så meget om det..

Jeg har aldrig tænkt tanken at der skal være en ekstra med til at tage over for manden, hvem filan tager over for kvinden hvis hun har brug for en pause

Og nej nu er det ikke sådan noget med de begge skal lide, men nu behøver manden jo ikke står med hovedet mellem benene på kvinden, han kan jo bare stå oppe ved hendes hovede og holde i hånden.

Synes da godt nok jeg ville have det mærkeligt hvis min mand meldte ud at han ikke deltog i fødslen. Tvivler på det er værre for ham end hende, og hun har da om nogen brug for ham der som støtte og hjælp..