at tage hensyn til manden?

Kris89 skriver:

forstår udmærket man ønsker en anden med også. forstår bare ikke når begrundelsen er at det er for mandens skyld

 

men kan godt være det bare er mig

Kan det ikke være fuldstændigt ligegyldigt, om det er for hans eller hendes skyld? Hvis HUN har det bedst med, at HAN har det bedst med en backup, er alle glade. Der er vel ikke tale om, at kvinder mod deres vilje bliver påtvunget en backup, de ikke ønsker. 

Jeg synes, der går lige lovlig meget "Når kvinden skal have ondt, skal manden ikke slippe for NOGET!" i tråden her - ikke  specifikt dine indlæg. Det er en fødsel - ikke en kønskamp - og kan manden ikke klare mosten, har kvinden alligevel ingen gavn af ham undervejs. 

Vi "skal" respektere kvinder, der pga. angst for fødslen får kejsersnit - men en mand, der frygter at overvære fødslen - no mercy! 

Min mand var fantastisk under mine fødsler, men havde han været bange for at overvære dem, ville jeg for VORES skyld have haft en plan B klar. 

Tror ikke jeg forstår denne tråd. Har læst lidt hist og pist. Men det er noget underligt noget og diskutere. Man er jo ikke herre over en fødsel, eller de følelser der kommer op i en. En mand kan måske føle afmagt eller ubehag. Så må man altså godt lige kigge over, og sig at alt er ok, og bag tag det roligt! 

 

Kris89 skriver:

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Tænk hvis han besvimer, eller går og brækker sig hele tiden fordi han ikke kan klare synet af, at du ligger og lider?

Vil du så ikke være skide træt af ikke at have nogen ved din side?

Jeg havde en backup i min mor, men jeg havde slet ikke brug for der var nogen, for jeg kunne ikke magte der var nogen ved mig.. 

lineog4 skriver:

Tror det er godt at tale om fødslen sammen og da endelig igen og igen. 

Jeg oplever bare at fødslen, amning, skifte ble, være mor osv osv er fyldt med ekspertråd så man næsten får åndenød og dårlig samvittighed før man er kommet i gang  

Og med alle ekspertrådene så får man også lidt fornemmelsen af det bare slet ikke er nemt og ligetil (hvilket det jo egentlig er for de fleste) og dermed kan frygten pludselig vokse.

jeg synes sørme man skal tale med sin partner om det som skal ske, kende hinanden (eller tro man gør) og ikke mindst det som man er nervøs for. 

Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Ser du det som et ekspertråd at kvinder tager hensyn til at deres mænd måske får en dybt ubehagelig oplevelse under fødslen, ikke kan klare det og/eller har brug for at holde pauser?

modesty skriver:

Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Ser du det som et ekspertråd at kvinder tager hensyn til at deres mænd måske får en dybt ubehagelig oplevelse under fødslen, ikke kan klare det og/eller har brug for at holde pauser?

Nej det var en tangent som faktisk ikke handler om mænd ig kvinder på en fødestue 

lineog4 skriver:

Nej det var en tangent som faktisk ikke handler om mænd ig kvinder på en fødestue 

OK 

Carina:-) skriver:

Men hvad så med de kvinder der har det sådan?

Dem der ikke kan tåle blod ,er bange for sygehuse,nåle eller smerter?

Hvad skal de gøre ? Hvem kan være deres back up?

Jeg synes det er fesent hvis man ikke kan være der for sin kæreste også selv om det måske lige skulle være lidt ubehageligt at SE på .

Det er sgu da noget mere ubehageligt for kvinden,men hun kan self lade være med at få nogen børn hvis hun ikke kan tåle mosten 

De kvinder har forhåbentlig en god mand/mor/svigermor/veninde - der kan støtte rigtigt godt 

Jeg synes ikke det er fair at underkende mænds følelser omkring fødsel med det argument at det jo er meget værre for kvinden. 

Jeg tror da de fleste kvinder ønsker at deres mand er der fuldt ud og bare kan klare mosten - og det kan de fleste mænd sikkert også. Men når det nogle gange bare ikke er sådan, så synes jeg da det er helt fint at indrette sin fødsel derefter. Det vigtigste er da at det bliver en god oplevelse - gerne både for mor og far.

Min kæreste ønsker heldigvis ikke at slippe for oplevelsen. Han har tværtimod altid været bange for at gå glip af det og ikke være det når de blev født.

Men som kvinde tror jeg det handler om at ens mand ved hvad man forventer af dem. De kan jo trods alt ikke tage smerterne men de kan være en stabil, tryg støtte som ved at være der og holde fanen højt kan være med til at gøre ens forløb til en god oplevelse.

Det har været min erfaring med min kæreste men han bliver heller ikke usikker på sin rolle på noget tidspunkt og er fuldstændig cool fra start til slut men fælder altid en tåre når de små er ankommet.

Jeg ville slet ikke have haft den samme gode oplevelse uden ham ved jeg for han kender mig ud og ind og vi har pjattet undervejs og hygget os og det ville jeg aldrig kunne have gjort med en anden. Hvis man kan det med en mor eller en venninde er det jo også fint men det er jo en oplevelse man bør dele med det menneske man får barnet med synes jeg og det er da synd hvis manden "snyder" sig selv for det bånd det skaber mellem en at sætte sine børn i verden.

Men hvis en mand er så voldsom bange for at være tilstede under fødslen er man formentlig også bedre tjent uden som kvinde. Så bliver det jo bare ubehageligt for begge parter.

Jeg synes det er kvinden der skal tages hensyn til da de er hende som skal igennem en stor proces, selvfølgelig skal manden også det på en anden måde, men det er ham som skal lære at være støttende på dette tidspunkt... Hvis min kæreste ligepludselig ikke ville med til fødslen så havde jeg ingen at tage med for det synes jeg ikke er en oplevelse et andet familie medlem skal have med mig... Men sådan er vi nu alle forskellige

Jeg kan helt ærlig bare ikke se hvad der skal tages hensyn til ! Hvis han er bange for blod, kan han jo blive oppe ved hovedgæret af sengen. At det kan være svært at se sin kone ha ondt??? Hvad skal vi så sige.. Jeg forventer ikke meget af min kæreste, men holde mig i hånden undervejs, det forventer jeg sku af ham!.. Han kan komme og gå fra fødestuen som han har lyst, men ved det sidste skal han være der for mig!..