at tage hensyn til manden?

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

nå blot en undren herfra

Jeg havde slet ikke far med til fødsel....

Her har vi snakket om det, når jeg engang bliver gravid og fødsel går løs...

Jeg havde min mor med, og en kammerat til min datters.... sikke et gedemarked, jeg havde travlt med at trøste og berolige min mor gennem hele fødsel...

Så for mig er det fint hvis min kæreste gerne vil ha en med til at kunne tag over hvis det er det han har det bedst med, så jeg ikke skal stå i den situation igen...  min søsters sidste fødsel var et HELVED og ved at hendes kæreste gerne ville ha haft en der kunne "tag over" men han tog en pause... det var en rigtig lang og grim oplevelse....

Det kan godt være det er mig der skal føde, men samtidig er vi 2 om det at få et barn og for mig er det vigtigt at min bedre halvdel os føler sig tryg når engang det hele går løs...

NEJ. her blev der ikke taget hensyn til ham. Men hensyn til mig, min mor stod backup i telefonen, og bad jeg om hun skulle komme, så havde min mand bare at ringe...

Jeg ved så at stod det næsten til ham, så var det ham som stod på første parket, og ikke jm, som tog imod vores datter... Jeg opfangede op til flere gange at manden, jm, og turnuslægen som var med, stod og snakkede om diverse maskiner der var tilkoblet, og jeg levede bare i min egen lille ve-bobbel...

Den her gang klarer vi det selvfølgelig også selv, og jeg forventer da virkelig at manden skal med. Nu har jeg termin til sommer, og han bruger ofte sin sommerferie på at flyve modelsvævefly, men han må droppe sin sommerlejer, for han skal være herhjemme. Han må køre hjemmefra om formiddagen, og komme hjem igen om eftermiddagen, og så skal han ikke længere væk, end at han kan være her i løbet af en time eller 2... Sådan er det bare når man gør mig gravid

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

Selvfølgelig tænker jeg da på min kæreste og selvfølgelig vil jeg da have at han føler sig godt tilpas under fødslen. 

Nu kom min mor med til fødslen, fordi JEG ønskede det, fordi jeg deler alt med min mor og simpelthen ikke ville kunne undvære hende. 

Hun kom ikke med fordi hun skulle tage hensyn til min kæreste, men hun hjalp til og snakkede med ham under hele forløbet, hvilket gjorde at han blev rolig, så han kunne nyde sin datters fødsel

inspireret af tråden om hvem der skal med til fødslen kan jeg ikke lade være med at studse over at mange skriver de har en backup hvis nu manden bliver dårlig/ikke kan klare det/skal ud og ryge osv...

 

er det en normal tankegang at man skal tage über hensyn til manden mens man selv ligger i smertehelvede og er ved at føde hans barn?  

 

har godt nok aldrig skænket en tanke at tage hensyn til min mand under fødslen, selvfølgelig er det ikke behageligt at se sin kone/kæreste ligge i smerter, men det er jo ikke ham der har smerterne

 

nå blot en undren herfra

 

En af min mands venner kunne ikke have sex med sin kone et år efter fødslen fordi det havde været så traumatisk for ham at se (det var en hård fødsel).

Jeg synes det er supervigtigt at man tager hensyn til mandens følelser i fødselssituationen. Man kan da også bare lade være, men jeg kan ikke se hvordan det skal kunne gavne hverken ham, én selv eller parforholdet at han har en virkelig dårlig oplevelse som kan sætte sig i ham i lang tid.

Jeg lavede den aftale med min mand at han kunne holde sig oppe ved mit hoved, så han slap for at se hvad der foregik mellem benene. Samtidig var det også ved hovedet at jeg havde mest brug for ham, så han kunne holde mig i hånden, så det var en win-win.

Hvis han havde haft brug for at gå ud og trække noget luft, eller for at dulme nerverne, så skulle han da selvfølgelig have lov til det. Og hvis det havde været så ubehageligt for ham at han ikke kunne være til stede, ville jeg da aldrig have tvunget ham.

Jeg havde ikke lyst til at have andre med til fødslen, kunne ikke se hvorfor jeg ikke kunne være lidt alene ind imellem. Men han blev ved min side i de 5 timer vi var på hospitalet (og de 15 timer jeg havde veer inden vi kom dertil).

stjernehimmel skriver:

Jeg havde slet ikke far med til fødsel....

 

Her har vi snakket om det, når jeg engang bliver gravid og fødsel går løs...

 

Jeg havde min mor med, og en kammerat til min datters.... sikke et gedemarked, jeg havde travlt med at trøste og berolige min mor gennem hele fødsel...

Så for mig er det fint hvis min kæreste gerne vil ha en med til at kunne tag over hvis det er det han har det bedst med, så jeg ikke skal stå i den situation igen...  min søsters sidste fødsel var et HELVED og ved at hendes kæreste gerne ville ha haft en der kunne "tag over" men han tog en pause... det var en rigtig lang og grim oplevelse....

 

Det kan godt være det er mig der skal føde, men samtidig er vi 2 om det at få et barn og for mig er det vigtigt at min bedre halvdel os føler sig tryg når engang det hele går løs...

jeg har fuld forståelse for at man ønsker at have en anden med også

for mig synes jeg bare det er mærkeligt at man tager en med som kan tage over for manden hvis det bliver for meget for ham.

altså skal der en ekstra med er det for kvindens skyld

men kan godt være det bare er mig

VIPpigen skriver:

NEJ. her blev der ikke taget hensyn til ham. Men hensyn til mig, min mor stod backup i telefonen, og bad jeg om hun skulle komme, så havde min mand bare at ringe...

Jeg ved så at stod det næsten til ham, så var det ham som stod på første parket, og ikke jm, som tog imod vores datter... Jeg opfangede op til flere gange at manden, jm, og turnuslægen som var med, stod og snakkede om diverse maskiner der var tilkoblet, og jeg levede bare i min egen lille ve-bobbel...

Den her gang klarer vi det selvfølgelig også selv, og jeg forventer da virkelig at manden skal med. Nu har jeg termin til sommer, og han bruger ofte sin sommerferie på at flyve modelsvævefly, men han må droppe sin sommerlejer, for han skal være herhjemme. Han må køre hjemmefra om formiddagen, og komme hjem igen om eftermiddagen, og så skal han ikke længere væk, end at han kan være her i løbet af en time eller 2... Sådan er det bare når man gør mig gravid

forstår udmærket man ønsker en anden med også. forstår bare ikke når begrundelsen er at det er for mandens skyld

men kan godt være det bare er mig

liten-mamma skriver:

Selvfølgelig tænker jeg da på min kæreste og selvfølgelig vil jeg da have at han føler sig godt tilpas under fødslen. 

Nu kom min mor med til fødslen, fordi JEG ønskede det, fordi jeg deler alt med min mor og simpelthen ikke ville kunne undvære hende. 

Hun kom ikke med fordi hun skulle tage hensyn til min kæreste, men hun hjalp til og snakkede med ham under hele forløbet, hvilket gjorde at han blev rolig, så han kunne nyde sin datters fødsel

kan sagtens forstå man ønsker en anden med.

det er bare når det er for mandens skyld der skal en ekstra med jeg står af

kan godt være det bare er mig

Min mand havde et barn i forvejen og havde været med til fødslen, så jeg spurgte bare en gang: er du okay med fødsler og da han svarede ja, så var det det.

Men havde jeg haft en mand det var nervøs for fødslen, nervøs for om han kunne klare det osv. Så ville jeg da klart tage hensyn til ham og på forhånd have spændt et sikkerhedsnet både for hans og min skyld.

Men det ville være på forhånd, mens jeg er i fødsel må han passe på sig selv (og på mig ).

Ved første fødsel ville jeg have spurgt en anden hvis min mand var i tvivl om sin evne som fødselshjælper, men de andre gange ville jeg egentlig ikke have noget i od at have klaret dem alene - havde slet ikke brug for min mand - men når så baby er kommet ud så skal ham være der eller en anden - ville nødig være alene med den lykke.

men jo selvsagt tager man hensyn til hinanden på forhånd

Kris89 skriver:

jeg har fuld forståelse for at man ønsker at have en anden med også

for mig synes jeg bare det er mærkeligt at man tager en med som kan tage over for manden hvis det bliver for meget for ham.

 

altså skal der en ekstra med er det for kvindens skyld

men kan godt være det bare er mig

 

det kan jo være mindst lige så hårdt for manden som den der føder....

som andre os har skrevet det kan virkelig være voldsomt at stå der ved siden af...uden at kunne gøre noget, og de ser det jo fra en helt anden side end fra den der føder....

Jeg ville ha det super dårligt med at han stod og følte sig utryg og ikke kunne få en go oplevelse.. det ville ødelægge det fuldstændig for mig at vide.... 

Jeg vil rigtig gerne ha ham med når den dag engang kommer, men er det det bedste for ham, jamen så klare jeg det hellere alene end at han gør noget han ikke har lyst til