Er enlige mødre sejere end mødre i forhold?

Nå, det synes jeg ikke.. Ikke umiddelbart. Det er to vidt forskellige situationer. I et forhold har man andre udfordringer. Bare det konstant at skulle forholde sig til et andet menneske, som muligvis har en hel anden opfattelse af eksempelvis børneopdragelse. Et menneske som udover børnene også skal prioriteres. 

Jeg har respekt for enlige mødre, men jeg har også respekt for forældre der har formået at holde liv i kærligt og respektfyldt forhold, på trods af børn og arbejde. 

lineog4 skriver:

Jeg læser det egentlig mere som, at man lige skal stikke fingeren i jorden over hvem man bruger til hvilket brok.

Det er nok ikke til en enlig mor man skal hælde irritation over manden nu igen er til fodbold og man igen igen skal putte børn alene. 

Synes jeg egentlig er fair at melde ud. Det betyder ikke man ikke tale om at børnene har en svær perioder, at man ikke har fået søvn fordi lille Bo kastede op hele natten osv.

Jeg har også ting hvor jeg ved det måske ikke er mig man skal læsse af hos, og så må jeg bare melde det ud (kan så gøre det med lidt mindre vrede i ordene men det er en anden historie )

Mine veninder der er gift, må gerne læsse af til mig om, at manden nu igen skal arbejde weekend / er til fodbold / ikke er hjemme igen - for selvom jeg altid er alene, betyder det ikke, jeg ikke kan sætte mig ind i deres situation og dele deres følelser - vi er jo netop veninder, og jeg lægger gerne ører og skuldre til deres følelser på samme måde, som jeg deler mine tanker og følelser over f.eks. mine børn fædre.

Lige så vel hører jeg gerne om deres romantiske tur til Rom eller hvad, de har været på, selvom jeg ikke selv kommer på sådan en tur.

De lytter også gerne til mig, når jeg har brug for at dele noget om mine børn, man typisk deler med sin partner

Jeg er både og. Jeg Haarslev været meget træt at den"enlige mødre" jargon der nogle steder har præget, bla videre steder på facebook

Jeg ser det mere, som at det giver forskellig fordele og ulemper

Feks så står enlige med det hele selv, omvendt er der ingen mand at tage hensyn til. Som enlig har man ikke en at dele sorgerog glæder med og dele tilværelsen med, omvendt giver det bedre plads til mig/veninde tid som enlig har man ikke et forhold som også skal plejes. Så uanset om man er enlig eller i forhold er eer forpligtigelse og udfordringer.
Herhjemme har min mand feks natarbejde, og det giver en masse udfordringer hvor jeg er alene med børnene, han er så omvendt god til at give mig en pause indimellem.

Så nej jeg forstår ikke den sejhed som skal påføres, for det er jo hårdt at være forældre med de udfordringer der følger med, uanset hvordan familien er skruet sammen

PT skriver:

Mine veninder der er gift, må gerne læsse af til mig om, at manden nu igen skal arbejde weekend / er til fodbold / ikke er hjemme igen - for selvom jeg altid er alene, betyder det ikke, jeg ikke kan sætte mig ind i deres situation og dele deres følelser - vi er jo netop veninder, og jeg lægger gerne ører og skuldre til deres følelser på samme måde, som jeg deler mine tanker og følelser over f.eks. mine børn fædre.

Lige så vel hører jeg gerne om deres romantiske tur til Rom eller hvad, de har været på, selvom jeg ikke selv kommer på sådan en tur.

De lytter også gerne til mig, når jeg har brug for at dele noget om mine børn, man typisk deler med sin partner

Enig - det var mere ment til et indlæg hvor det blev skrevet de ikke skulle brokke sig.

Jeg hører gerne på de pokkers unger selvom jeg mangler en i flokken, men der var et tidspunkt hvor det var svært, og gode venner rummer også der er perioder hvor man ikke kan være der 100% og måske ikke kan rumme brok om noget hvor man selv føler sig udsat

lineog4 skriver:

Enig - det var mere ment til et indlæg hvor det blev skrevet de ikke skulle brokke sig.

Jeg hører gerne på de pokkers unger selvom jeg mangler en i flokken, men der var et tidspunkt hvor det var svært, og gode venner rummer også der er perioder hvor man ikke kan være der 100% og måske ikke kan rumme brok om noget hvor man selv føler sig udsat

Selvfølgelig skal man stikke en finger i jorden - som gode venner ved man godt hvornår man kan klare og ikke klare at snakke om visse emner - det er jo derfor man er gode venner.

Indlægget, som jeg svarede på, læste jeg blot så absolut! Altså at det ikke blot var en priode hvor man ikke kan rumme nogle emner, men mere som, at "folk i parforhold skal på intet tidspunkt brokke sig, for de er 2" - det var også derfor jeg stillede spørgsmål til indlægshaveren.

Jeg syntes at mødre er seje på hver deres måde. Enlige er selvfølgelig seje fordi de står med det hele selv, og dem som jeg kender, klare det super godt. Men tænker at man hurtigt får sig en rutine. Mødre i forhold er mindst lige så seje. Det kræver meget at få tingene til at hænge sammen, og samarbejde med sin partner. Er man i et forhold, hvor der ikke er meget hjælp at hente hos sin partner, kan det også være rigtig hårdt!

lineog4 skriver:

Enig - det var mere ment til et indlæg hvor det blev skrevet de ikke skulle brokke sig.

Jeg hører gerne på de pokkers unger selvom jeg mangler en i flokken, men der var et tidspunkt hvor det var svært, og gode venner rummer også der er perioder hvor man ikke kan være der 100% og måske ikke kan rumme brok om noget hvor man selv føler sig udsat

Ok så er vi enige
Gode venner rummer netop hinanden - både på godt og ondt og ved, hvornår man trænger til ikke at tale om et bestemt emne

Mom skriver:

Halløj

Nu har jeg efterhånden læst med herinde i en rum tid, og er mere end et par gange stødt på sætningerne, som "når man er alene, så SKAL man bare", "når man er alene, så kan man bare" osv...

Hver gang jeg har læst sådan en sætning, så kommer jeg til, at tænke på, om enlige mødre ser sig selv som værende mere sej, hårdfør mm end mødre der lever i et parforhold.?

Er der en eller anden form for status i, at klare det hele selv? Er det ikke ok, at bede sin partner om hjælp ved fx. sygdom?

Jeg tænker, som jeg også skrev i en anden tråd - der er ingen grund til at leve som om, man er enlig, når man nu ikke er det. Og min mening er, at når man nu en gang er 2, så er man også 2 om at dele ansvaret, og man er 2 om at tage vare på familien og hinanden.



Kh Mom

Nej enlige mødre er bestemt ikke seje bare fordi de er alene omkring et barn... Det lyder som om det er forkert at være i et forhold.... 

Men kan være de skriver sådan fordi de måske kunne være jaloux at andre har den lille familie med far mor og børn og så bliver de mere hårde udvendig?? 

Tænker også lidt at der kan da ikke være mange som vil have et barn og være alene med det hvis du forstår ..

Alle mødre er seje

Jeg har stor respekt for enlige mødre og jeg tænker tit at det ville jeg da ikke kunne klare Men selvfølgelig ville jeg kunne det..

Jeg bliver dog enormt provokeret når sætningen "hvad ville du gøre hvis du var alene?" kommer. Hvad kan jeg bruge det til?? Jeg er jo netop ikke alene! Jeg indrømmer gerne at min mand har haft taget en enkelt fridag fordi både jeg og datteren var møgsyge. Jo jeg havde nok overlevet hvis han ikke var hjemme, men det var han jo så.. Heldige mig

Hvad med mødre, som egentlig ef i forhold, men føler sig som enlige ansvarsmæssigt, samtidig som de også har en mand at 'tage sig af'?
Dem er der sikkert også nogle af