Er enlige mødre sejere end mødre i forhold?

Mom skriver:

Det var dog en masse vrede..

Jeg tænker, så folk i et parforhold må ALDRIG brokke sig over at det er hårdt?

De må aldrig tilkendegive, at de pt er inde i en periode, hvor de syntes det kan være svært at magte deres børn, med de udfordinger børn nu engang giver?

Hvis det er sådan dit indlæg skal forstås, og det lader det til, så syntes jeg det er enormt fordømmende - du kan ikke vide hvad man går igennem som forældre og kæreste, blot fordi du står alene med dine 3 børn.

chael skriver:

Ja kald det bare vrede, hvis det gør dig glad

Jo de må klage alt hvad de vil, bare ikke til mig!!!

Sidder her børnene er lagt (var alene med dem i dag) og læser tråden igennem og tænker over om det er et kompliment at være sej? Er det rart at få prædikatet sej/stærk?

Jeg er blevet kaldt stærk og havde lyst til at råbe højt: nej jeg er svag, men jeg skal klare livet. Jeg kunne ikke forlige mig med at det var et kompliment, for at være stærk følte jeg at jeg blev set på som anderledes. Kunne egentlig blive ked af "komplimentet" og følte det var en misforståelse. 

Så må lige høre i spørgsmålet er enlige mere seje er der så også, de kan klare mere, er bedre?

Mom skriver:

Jeg mindes ikke at have skrevet at det kan sammenligens, at være enlig mor og mor i et parforhold?

LOL, okay, vælg lige at misforstå en enkelt sætning. Okay, jeg omformulerer:

Det ER bare hårdere at skulle op hver nat, aldrig at have en lørdag morgen hvor man kan sove længe, at skulle sige nej til de fleste sociale arrangementer, aldrig at kunne være impulsiv, at skulle tage alle bekymringerne alene, alle de praktiske ting alene, end at være to om at dele dem.

Selvfølgelig er faren inde over i mange af tilfældene - men vil jeg helst have hver anden uge megahård hvor jeg skal stå for alt selv og hver anden uge hvor jeg savner mit barn som en sindssyg - end jeg vil have en partner jeg kan dele det hele med? Nej, aldrig i livet. Det er både hårdere at stå med det hele selv, og at savne og mangle, end at være fælles om en hverdag.

lineog4 skriver:

Sidder her børnene er lagt (var alene med dem i dag) og læser tråden igennem og tænker over om det er et kompliment at være sej? Er det rart at få prædikatet sej/stærk?

Jeg er blevet kaldt stærk og havde lyst til at råbe højt: nej jeg er svag, men jeg skal klare livet. Jeg kunne ikke forlige mig med at det var et kompliment, for at være stærk følte jeg at jeg blev set på som anderledes. Kunne egentlig blive ked af "komplimentet" og følte det var en misforståelse. 

Så må lige høre i spørgsmålet er enlige mere seje er der så også, de kan klare mere, er bedre?

Og her rammer du nemlig hovedet på sømmet.

For nej - det er nemlig ikke bedre at være sej, det er bare hårdere.

Der er jo også stor forskel på de enliges situation. Nu er det jo ikke alle enlige der ikke har nogen venner/veninder, bedsteforældre osv. der kan aflaste lidt. Så er der de enlige mødre hvor faren er i billedet og har barnet nogle dage og de enlige mødre der har en 7/7 ordning.

Jeg synes det er meget nemmere at min kæreste kan stå for mad mens jeg leger med den lille (eller omvendt), hvis man har brug for at trække sig i 20 min., man kan skiftes til at sove længe og mange andre ting. Så jeg ville nok synes det er hårdt at være alenemor og jeg har stor respekt for alenemødre.

modesty skriver:

LOL, okay, vælg lige at misforstå en enkelt sætning. Okay, jeg omformulerer:

Det ER bare hårdere at skulle op hver nat, aldrig at have en lørdag morgen hvor man kan sove længe, at skulle sige nej til de fleste sociale arrangementer, aldrig at kunne være impulsiv, at skulle tage alle bekymringerne alene, alle de praktiske ting alene, end at være to om at dele dem.

Selvfølgelig er faren inde over i mange af tilfældene - men vil jeg helst have hver anden uge megahård hvor jeg skal stå for alt selv og hver anden uge hvor jeg savner mit barn som en sindssyg - end jeg vil have en partner jeg kan dele det hele med? Nej, aldrig i livet. Det er både hårdere at stå med det hele selv, og at savne og mangle, end at være fælles om en hverdag.

Mom skriver:

Jeg syntes ikke jeg misforstod LOL........

Du mener det er hårdere, point taken. Ikke alle deler din holdning, og det er jo det fede ved en debat, nemlig at vi kan læsd hinandens synspunkter.

Min holdning er måske en smule mere nuanceret end din, men igen det findes jo ingen absolutter i en debat

Nej, jeg synes absolut ikke at din holdning er mere nuanceret end min, tværtimod. Og sådan kan vi så blive ved med at synes forskelligt - og fred være med det...

modesty skriver:

Nej, jeg synes absolut ikke at din holdning er mere nuanceret end min, tværtimod. Og sådan kan vi så blive ved med at synes forskelligt - og fred være med det...

Mom skriver:

Halløj

Nu har jeg efterhånden læst med herinde i en rum tid, og er mere end et par gange stødt på sætningerne, som "når man er alene, så SKAL man bare", "når man er alene, så kan man bare" osv...

Hver gang jeg har læst sådan en sætning, så kommer jeg til, at tænke på, om enlige mødre ser sig selv som værende mere sej, hårdfør mm end mødre der lever i et parforhold.?

Er der en eller anden form for status i, at klare det hele selv? Er det ikke ok, at bede sin partner om hjælp ved fx. sygdom?

Jeg tænker, som jeg også skrev i en anden tråd - der er ingen grund til at leve som om, man er enlig, når man nu ikke er det. Og min mening er, at når man nu en gang er 2, så er man også 2 om at dele ansvaret, og man er 2 om at tage vare på familien og hinanden.



Kh Mom

Der er INGEN mødre der er sejere/bedre end andre, slet ikke en eneste! 

Desværre findes der nogle derude enlige som samlevende som føler sig hårdere ramt end andre, eller modsat bedre/sejere end andre, hvilket er en forkert holdning at have! 

Vi har alle vores kampe med vores børn, ingen kampe er ens, og ingen mødre er ens, nogle kan føle sig utrolig hårdt ramt af et lille bitte tigerspring som holder dem vågne om natten i 2 dage, hvor imod andre mødre først føler sig hårdt ramt når de ikke har fået søvn i 1 år!  

Det er så forskelligt, og der er ingen defination på "Bedre mor end andre" - 

Ja, nogle enlige føler sig måske hårdere ramt end samlevende, netop fordi de ikk har de ekstra hænder i hjemmet, men har de fleste ikke selv valgt det?

Og det er sku også hårdt at være samlevende som mor, der er så mange ting der skal spille ind i en god rytme, at det kan sætte parforholdet på prøve!

Syntes det er en fin debat at starte, for der er så mange fordomme, og jeg selv møder tit især enlige som føler sig hårdere ramt end andre, og det passer bare IKKE! 

 Så god karma til alle, vi er sku alle skide seje mødre altså!