CroQuis skriver:
Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle kalde overskriften 
Men hvor meget deler i med familie osv?
- Vægtøgning?
- Mavemål, cm?
- Strækmærker
- Smerter?
- Hvordan i skal føde?
- Må de røre maven?
- Får de besked før (veer) eller først efter fødslen når barnet er født?
Mine spørgsmål kommer sig egentlig af, at min far spurgte mig idag, om jeg havde besluttet mig for hvordan jeg skulle føde, alm. eller i vand??
Og synes egentlig det var et lidt personligt spørgsmål, for vil nødig have at familien tænker på hvordan jeg ligger og har smerter, ligesom at jeg ikke vil have dem på gangen, imens jeg føder..
Generelt synes jeg at min graviditet er lidt personlig, og "bare" fordi at jeg har en baby i maven, giver det da ikke familie ret til at røre den eller vide hvor meget jeg har taget på osv? Men måske er jeg bare sær og holder kortene tæt på 

Spændt på hvordan i andre har det??? 
Jeg er egentlig rimeligt ok med spørgsmål omkring graviditeten. Og egentlig også fødslen, -men jeg forbeholder mig retten til ikke at svare - eller komme med en lille løgn, hvis der er noget, jeg ikke synes, andre skal vide.
Men noget, der kan tænde mig af, er hvis fx svigerfar vil "planlægge" og have kontrol. Som fx når han fisker efter, hvornår barnet kommer til verden, - så han kan passe det ind i sin kalender i forhold til rejser og møder osv. - Han VED jo for fanden, at jeg umuligt kan give ham et svar, og han MÅ da kunne regne ud, at hvis der er nogen, der kunne være kandidat til at få den information, så er det MIG og min mand. - Men han bliver ved og ved med at spørge, hvornår vi så tror, det sker, - så det ikke bliver alt for ubelejligt for ham. Oh God, det irriterer mig virkelig grænseløst. Da vi ventede nr. 1 sagde han også på et tidspunkt: "Jeg har et vigtigt møde den og den dag (3 dage efter termin), tror du, du har født der?"
Jeg synes, det er grænseoverskridende, at han i den grad ønsker at kontrollere noget, der a) i sagens natur er uden for vores kontrol b) er min private ukontrollable livsbegivenhed...
Jeg spurgte også forleden min søster, om jeg kunne ringe til hende, hvis fødslen gik i gang, og vi ikke kunne få fat i vores planlagte babysittere. "Ja, til hver en tid, når bare det ikke går ud over mit arbejde."
JAMEN, GUD! - SÅ er svaret da NEJ og ikke ja..- Igen, jeg kan da ikke bare lade være med at gå i fødsel på hverdage mellem tidlig morgen og først på aftenen... IHH altså!!
Den slags udmeldinger synes jeg altså er grænseoverskridende, men kan godt se, at det nok har mere generelt med fødsel at gøre, end det som sådan har at gøre med privatliv.. -Men i bund og grund handler det vel om, hvilken respekt, man ønsker sig at opleve fra andre mennesker..
Pyh, det blev langt. - Jeg er vist lidt vrissen i dag 