Hvor personlig er graviditeten for jer?

Team Putte skriver:

Jeg var ikke særlig privat spurgte Familien fik de svar.. Vi står generelt hinanden nær og snakker åbent om alt.. Så det faldt meget naturligt min mor nød at det var helt okay at røre min mave og sådan min svigerinde var mere privat omkring graviditeten da hun ventede min nevø så der måtte man ikke bare røre og hun svarede kort når man spurgte om noget så det stoppede man hurtigt med det er jo forskelligt hvordan man har det

Ja der er jeg nok lidt som din svigerinde 

Men har så heller ikke noget specielt tæt forhold til min familie. Deler ikke meget personlige ting med dem, og det er ikke dem jeg deler mine dybeste hemmeligheder med 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg er egentlig rimeligt ok med spørgsmål omkring graviditeten. Og egentlig også fødslen, -men jeg forbeholder mig retten til ikke at svare - eller komme med en lille løgn, hvis der er noget, jeg ikke synes, andre skal vide.

Men noget, der kan tænde mig af, er hvis fx svigerfar vil "planlægge" og have kontrol. Som fx når han fisker efter, hvornår barnet kommer til verden, - så han kan passe det ind i sin kalender i forhold til rejser og møder osv. - Han VED jo for fanden, at jeg umuligt kan give ham et svar, og han MÅ da kunne regne ud, at hvis der er nogen, der kunne være kandidat til at få den information, så er det MIG og min mand. - Men han bliver ved og ved med at spørge, hvornår vi så tror, det sker, - så det ikke bliver alt for ubelejligt for ham. Oh God, det irriterer mig virkelig grænseløst. Da vi ventede nr. 1 sagde han også på et tidspunkt: "Jeg har et vigtigt møde den og den dag (3 dage efter termin), tror du, du har født der?" 

Jeg synes, det er grænseoverskridende, at han i den grad ønsker at kontrollere noget, der a) i sagens natur er uden for vores kontrol b) er min private ukontrollable livsbegivenhed...

Jeg spurgte også forleden min søster, om jeg kunne ringe til hende, hvis fødslen gik i gang, og vi ikke kunne få fat i vores planlagte babysittere. "Ja, til hver en tid, når bare det ikke går ud over mit arbejde."
JAMEN, GUD! - SÅ er svaret da NEJ og ikke ja..- Igen, jeg kan da ikke bare lade være med at gå i fødsel på hverdage mellem tidlig morgen og først på aftenen... IHH altså!!

Den slags udmeldinger synes jeg altså er grænseoverskridende, men kan godt se, at det nok har mere generelt med fødsel at gøre, end det som sådan har at gøre med privatliv.. -Men i bund og grund handler det vel om, hvilken respekt, man ønsker sig at opleve fra andre mennesker..

Pyh, det blev langt. - Jeg er vist lidt vrissen i dag 

Wow!! 

Ja det ville virkelig også være grænseoverskridende for mig, hvis nogen i min familie prøvede at planlægge udfra fødslen.. Og desuden har man jo ikke en jordisk chance for at sige hvornår det bliver, medmindre det selvfølgelig er planlagt kejsersnit.. 

Mor11 skriver:

Der er jeg nok omvendt, jeg ville føle min graviditet var fuldstændig ligegyldig og ubetydelig for familien hvis ikk de spurgte og viste interesse. Ville faktisk blive lidt ked hvis bedster, onkler og tanter var komplet ligeglade med deres nye familiemedlem 

Og i øvrigt synes jeg det er dejligt at dele glæden og alle tankerne med nogen det fylder i hvertfald meget for mig når jeg er gravid. 

Så ja, jeg deler gerne det hele hvis folk er intereserede. Men sender ikk kædebeskeder ud til hele familien når veerne starter det er kun vores forældre. men det er ligeså meget fordi vi ikk gider at have kimende telefoner når der ikk lige bliver svaret på en SMS eller lign og så er det rart ikk at have folk til at presse på for at besøge, når man lige har født og er udmattet og rundt på gulvet

Ja sådan havde jeg faktisk ikke set på det  

Tror bare at nogle ting som fx fødslen er for intim og personlig for mig at snakke med andre end min mand om 

Ms.Sunshine skriver:

Da jeg ventede min søn var der flere familie/venner der mente at de så havde ret til at tage mig på maven og der sagde jeg stop... jeg havde faktisk en kollega der var slem og endte med at jeg sagde at jeg da heller ikke gik og tog hende på brysterne....

Familie og venner ved at jeg venter en pige... Mine forældre og min tante ved hvordan jeg gerne vil føde, men det er kun fordi det enten skal være min mor eller tante der er hos mig under fødslen...

Min eks, der er far til sønnen, for det at vide når jeg skal føde pga. knægten, men resten får intet at vide før det er overstået... Mit skrækbillede er min veninde hvis forældre, svigerforældre og svigerinde dukkede op på fødegangen så min veninde og hendes kæreste nåede ikke rigtig at sige hej til deres lille nye før resten af familien kom ind...

Hehe, hvad sagde din kollega til den kommentar? 

Ja sådan en fødsel som du beskriver din veninde havde, eller "efter fødsel" om man vil, vil jeg også gerne undgå! Der er ingen der skal stå på gangen imens jeg føder, og der er ingen der bliver lukket ind på værelset, før jeg/vi er klar til det  

Så din mand skal ikke med til fødslen?

Jooh, det håber jeg da..  Men han har givet udtryk for at han ikke har lyst - så det er nok først på dagen at jeg faktisk ved om det bliver med ham, eller alene.. 

Dog har han ændret sig fra, at han absolut ikke vil med (i starten af graviditeten), til et måske (nu her omkring uge 30)... 

Men har ingen back-up, i tilfælde af, at han har det bedre ude på gangen, ind inde på fødestuen.. og det vil jeg heller ikke have 

CroQuis skriver:

Jooh, det håber jeg da..  Men han har givet udtryk for at han ikke har lyst - så det er nok først på dagen at jeg faktisk ved om det bliver med ham, eller alene.. 

Dog har han ændret sig fra, at han absolut ikke vil med (i starten af graviditeten), til et måske (nu her omkring uge 30)... 

Men har ingen back-up, i tilfælde af, at han har det bedre ude på gangen, ind inde på fødestuen.. og det vil jeg heller ikke have 

Okay, det var blot fordi du skrev alene med JM. 

Jeg lavede den aftale med min mand at han blev oppe ved mit hoved, og altså ikke så hvad der foregik mellem benene. Det var en supergod løsning, for han slap for at få sine grænser overskredet og samtidig havde jeg en god støtte, der konstant var der til at holde min hånd. Måske det var noget for din mand?

CroQuis skriver:

Ja der er jeg nok lidt som din svigerinde 

Men har så heller ikke noget specielt tæt forhold til min familie. Deler ikke meget personlige ting med dem, og det er ikke dem jeg deler mine dybeste hemmeligheder med 

CroQuis skriver:

Dejligt med en familie der kender en 

Hvad blev du spurgt om, og hvad svarede du?

modesty skriver:

Okay, det var blot fordi du skrev alene med JM. 

Jeg lavede den aftale med min mand at han blev oppe ved mit hoved, og altså ikke så hvad der foregik mellem benene. Det var en supergod løsning, for han slap for at få sine grænser overskredet og samtidig havde jeg en god støtte, der konstant var der til at holde min hånd. Måske det var noget for din mand?

Jamen grunden til hans "mening" er, at dengang han og hans søskende blev født, tog moderen alene afsted på hospitalet, og kom hjem med den nyfødte, når hun var færdig. Faderen sad bare derhjemme imens 

Hans "undskyldning" er bare, at han ikke har behov for det.. Mere uddybende har jeg ikke kunne få det..

Så jeg har sagt til ham at han som minimum skal være på hospitalet, og vil gerne have han holder mig i hånden - og at han selvfølgelig må gå ud, hvis det bliver ubehageligt for ham, men at han skal give det et forsøg.. Har heller ikke behov for at han står og stirrer på mig dernede.. 

Truer med at sætte håndjern på os, så vi er lænket sammen, når veerne begynder 

Men håber da at han finder det som en god løsning, lige som din 

CroQuis skriver:

Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle kalde overskriften 

Men hvor meget deler i med familie osv?

• Vægtøgning?
• Mavemål, cm?
• Strækmærker
• Smerter?
• Hvordan i skal føde?
• Må de røre maven?
• Får de besked før (veer) eller først efter fødslen når barnet er født?

Mine spørgsmål kommer sig egentlig af, at min far spurgte mig idag, om jeg havde besluttet mig for hvordan jeg skulle føde, alm. eller i vand??

Og synes egentlig det var et lidt personligt spørgsmål, for vil nødig have at familien tænker på hvordan jeg ligger og har smerter, ligesom at jeg ikke vil have dem på gangen, imens jeg føder..

Generelt synes jeg at min graviditet er lidt personlig, og "bare" fordi at jeg har en baby i maven, giver det da ikke familie ret til at røre den eller vide hvor meget jeg har taget på osv? Men måske er jeg bare sær og holder kortene tæt på 

Spændt på hvordan i andre har det??? 

Uha jeg deler ALT med min mor. Har et ekstremt nært forhold til hende, og så har hun en del faglig ekspertise som jeg drager til min fordel Jeg viser hende, hver gang jeg får et nyt strækmærke; men det er også for, at hun kan sige ''de bliver pæne igen'' og berolige mig. 

Min egen familie mor/far/bror må gerne røre maven uden at spørge. Kan dog blive fornærmet når min kærestes mor og mormor nærmest voldtager mig, før jeg er inde af døren. - Og det var meget ubehageligt da hans mormor spurgte højt til en fest, hvor meget jeg havde taget på. Der blev jeg sgu lidt gal..