Jeg har oplevet mange ting ala det, du beskriver.
Da jeg i sin tid konveterede til Islam, blev jeg kaldt for forrædder, at jeg ikke længere var dansker (hvordan det så end kunne ændre min etnicitet, undrer jeg mig stadig over

) og diverse skældsord.
Jeg har erfaret, at mange er meget uvidende (læs: Ikke alle) overfor Islam og uvidenhed avler frygt og dermed racisme/fremmedhad.
Jeg er fra en lille by, hvor der ikke er særlig mange indvandrere, og dem, der er, taler meget lidt dansk, hvormed folk ikke kan stille spørgsmål / åbne for debat med disse individer.
Jeg flyttede tilbage til den by i 2011 i halvandet år, og efter et stykke tid begyndte folk at stoppe mig på gaden / i supermarkedet / på en cafe for at stille spørgsmål. For jeg var den første, de havde mødt, der havde mulighed for at svare på disse spørgsmål.
Igen det er en lille by, og jeg blev lagt mærke til i bybilledet, så folk så også, at jeg taler dansk uden besvær, så efter at have taget mod til sig, talte de med mig.
At møde folk i dialog er absolut den bedste måde, at komme over forskellene og i stedet fokusere på lighederne.
Jeg har været udsat for mange kommentarer og skældsord på gaden, men jeg lader det sjældent flyve. I stedet vender jeg mig om og spørger, hvorfor personen føler, han/hun syntes, det var passende at sige sådan til mig. Oftest står de helt perplekse og skynder sig væk, da de ikke havde forventet et respons. Men måske vil det gøre, de ikke siger sådan til den næste, de ser.
Derudover lærer derved mine børn, at de ikke skal finde sig i, at folk behandler dem som skidt. (Hvilket jeg synes, alle forældre burde lære sine børn).
Men åben dialog, gensidig respekt og forståelse er vejen frem til at sameksistere i denne verden - ihvertfald i mine øjne