Er livet slut, når man får børn?

Muhmi skriver:

Glæd jer, det bliver skønt, vidunderligt, meget hårdere end man kan forestille sig, sjovt, hyggeligt, frustrerende, ensformigt og slet ikke, larmende, irriterende og helt igennem super dejligt... Det kan på ingen måde beskrives hvordan det er at elske et lille væsen så meget som man kommer til... 

Man kan gøre alle de ting man har lyst til, men man skal jo så nok regne med at man betaler for det i sidste ende, enten ved at have et barn der ikke udvikler sig ordentligt, eller som aldrig har faste sovetider.... Synes det er ok at man begrænser sig lidt og nyder livet som forældrer istedet for at skulle fare alle de steder hen man gjorde før man blev forældrer... Man er vel blevet forældrer fordi man nu vil koncentere sig om det?

Intet negativt eller dømmende, bare en tanke

Perfekt beskrevet

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Vi tager tit i hundeskoven og til søen med vores hund, jeg gør det endda også nogle gange alene om dagen. det eneste problematiske ved hund er at der er hundehår over det hele. Jeg støvsuger 1-2 gange om dagen og børster ham hver dag og alligevel har Lukas hår overalt. Og vi har en labrador.
Man kan sagtens tage på Bakken, vi har været der 1 gang. Og lad mig sige det sådan. Jeg gør det ikke igen.. Det er svært at komme rundt med barnevogn og musik og mennesker der larmer helt vildt. Lukas kunne absolut ikke sove hele dagen vi var der /: ville nok foretrække Tivoli i stedet.
Vores liv er bestemt ikke gået i stå, vi har flere gange været til koncert, ude og spise og har da også været til en fest eller to. Lukas elsker at være hos sine bedsteforældre og de elsker at have ham. Så ser intet problem i at han bliver passet så længe det ikke er hver eller hver 2. Weekend

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Vi tager også tit til bedsteforældrene og oldeforældrene i hverdagene og spiser. De ved bare det skal være tidligt for Lukas skal sove kl 19-19.30

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Jeg vil starte med at sige ja det er hårdt men kun til tider. Og alt det andet med barnet opvejer de hårde perioder. Jeg ville gøre altf or mine børn og jeg ville få dem igen hvis nogen spurgte mig om jeg ville ændre det.

med hensyn til søvn så er det meget forskelligt fra barn til barn. Du kan få et barn der fra få måneder sover godt om natten. Sådan et har vi men vi har også et der ikke gjorde. Men det har da ikke afholdt fra at få den mindste  man kan utrolig nok klare sig overraskende godt uden søvn. Da den mindste blev født sov vi ikke i fire døgn. Vi kunne simpelthen ikke af en eller anden grund.

med hensyn til at tage ud med sit barn så har vi altid taget vores børn med fra de var nyfødt. Og jeg tror det er godt de vænner sig til det. De er i hvert fald blevet meget nemme at have med når vi er nogen steder og de er ufattelig tålmodige i Bilka og IKEA og så nyder de generalt bare at komme ud.

for mig er børn ikke nogen hindring. Du kan stadig en masse. ja måske er der nogen ting man ikke lige kan, men det er ikke noget man tænker over. Og det er kun dig som kan vurdere om dit barn skal med rundt omkring. Gør det du føler for.

Mit liv føltes ikke til at være gået igang før jeg fik børn, har virkelig fået noget at leve for 

Byen, tiden alene med kæresten, tid til venner/inder, osv. Hamrén det vidste man jo godt ville blive anderledes, tror det for de fleste kommer helt naturligt 

Jeg tror det er hvad man gør det til...

Selvfølgelig kan man ikke vide om man får et super nemt barn eller et kolik barn som græder non stop. Men der er måder at takle det på. F.eks. Kunne jeg slet ikke gå uden for en dør når min datter græd. Jeg blev panisk og hadede det.

Jeg tror hvis man selv er ret afslappet omkring tingene så kan man gøre rigtig mange af de ting man kunne før... Og selvfølgelig kan man gå med hund og lign, fordi man har fået et barn (hvorfor skulle man dog ikke kunne det)

Men nej livet bliver ikke det samme. Det kan være hårdt. Især hvis de ikke sover.
Men det er uden tvivl den største glæde og kærlighed man nogensinde vil opleve, så glæd dig

Jeg synes du skal lukke ørene for alle de latterlige kommentarer. BØRN ER EN GAVE! BØRN ER FANTASTISKE. DET ER DET STØRSTE AT BLIVE FORÆLDRE! Jeg ville ikke bytte det væk for noget i verden.

Når det så er sagt... så er det også ROCKER hårdt og meget udfordrende at være forældre! Barnets behov kommer først! Sådan er det bare. Men man indretter stille og roligt sit liv efter man har fået den lille. man har mange gode intentioner omkring hvordan man vil gøre tingene når barnet kommer osv. MEN når man står i det... vælger man ofte at gøre tingene anderledes. Børn er forskellige og det er forældre også.

Gu er det hårdt at have børn! Ingen tvivl. Men det er også bare så fantastisk og livsbekræftende. Det sætter bare alting i perspektiv.

Dit liv går ikke i stå. KUN hvis du tillader det!

Vores dreng (førstefødte) var noget af en mundfuld. SOV aldrig og SKREG som besat i 6 mdr. nærmest! Det var SÅ hårdt, men man lærte at leve med det... Vores nummer 2 er en lille stille pige og har være SÅ nem fra dag 1. Der er stor foreskel på børn. Derfor er det svært at sige hvordan jeres hverdag/liv bliver. Men tg den med ro og føl efter i jeres hjerter hvad der er det rigtige for jer og jeres barn. Tag de råd til jer I kan bruge og glem resten. Det samme når sundhedsplejersken kommer med alle anbefalinger m.m Tag det til jer I kan bruge ogs som passer ind.

Jeg har 2 unger. Jeg har rejst med min søn. Vi tager ofte ud og spiser med begge unger. Vi tager på Café osv. Vores liv er ikke gået i stå. Så bare rolig! NYD din graviditet og NYD tanken om at I skal være forældre til en dejlige lille bebs meget snart!

DET ER SÅ STORT det I skal opleve!!! GLÆD DIG!

Det er åbenbart en klassiker at prøve at skræmme livet af folk der skal ha barn. Har aldrig selv forstået det.

Tror også det kommer an på hvad man selv forbinder med livskvalitet. For nogen er det jo friheden til at gøre impulsive ting og kunne gøre hvad man har lyst til uden de store bekymringer. Sagens natur er jo at alting ændrer sig meget når man får børn også ens tankegang og endnu mere desto flere børn man får. Men personligt vil jeg sige at mit liv først blev interessant da jeg fik børn og synes alting er meget bedre pga mine børn. Synes verden er langt bedre og har lyst til langt flere ting. Nu har vi tre børn og ja der et et stort spring fra 1-3 og desto flere børn man har desto mere handler ens liv om børn.

Men at sige det er hårdt vil jeg ikke. Ja der er udfordringer og dage hvor man magter opgaven mindre godt, men det positive opvejer alt det negative for man vil ikke bytte det med noget. Hvis folk siger til mig om det ikke er hårdt (de to små er der 15 mdr imellem, så hører det tit) plejer jeg at sige: Nej det er hårdt at være ufrivilligt barnløs. Det er jo en gave at kunne få børn og opleve alle de ting som børnene bringer ind i ens liv. Selvfølgelig ændrer ens liv sig, men jeg vil altså sige at det kun er til det bedre, omend man får en del flere bekymringer, men det er jo det hele værd på godt og ondt.

Og jo glæd dig, det er så fantastisk.

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Ja, den med hunden fik jeg også hele tiden og den har vi selvfølgelig endnu.

Nu har jeg haft en pige som stort set ikke har taget sammenhængende timers søvn om natten men SKREGET. Og du drømmer ikke om hvor hårdt det er i så lang tid ikke at sove

Men når så det er sagt har vores liv ikke ændret sig det store, jeg går faktisk mere ud med veninderne nu og også manden. Det har jeg kæmpe behov for efter jeg er blevet mor.

Her vil vi ikke kun være far og mor men også Jonas og Ditte forholdet er det samme med samme sex og hygge osv, heldigvis

Men ja selvfølgelig er det hårdt.

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

årrh kender det SÅ godt.

vi har to hunde..muskelhunde..kærlig hunde..men guess what hvad folk tænker..
vi kørte også tit ud med vores hunde hvor vi gik tur..og det gør vi altså stadig..hundene bag i bilen, mig og baby på bagsædet og kæresten køre..det går altså fint..ida ligger også på sit aktivitets tæppe på gulvet imens vi sidder i sofaen og hundene er her også..tror tilgengæld ikke man skal lukke sine hunde ude af familie livet..det kan der ikke komme noget godt ud af..

i starten var der da dage hvor jeg først fik morgenmad kl 11-12 stykker..men når alt falder på plads så går det altså..nu får jeg for meget mad hah

vi handler uden problemer med ida..(i dag)..men kæresten fik altså stress når hun blev ked og vi var ude og handle..kæresten og jeg var også ude til byuge en aften hvor ida blev passet..gik fint hun var kun 3 måneder og vi var hjemme kl 24..

afhensyn til søvnen..så er ida 5 måneder snart og jeg får stadig ikke mere end 3-4 timer sammenhængene søvn..desværre, det kan jeg godt mærke i kroppen efterhånden..