Er livet slut, når man får børn?

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

jeg vil 100% sige livet SKAL IKKE GÅ I STÅ

så går forholdet da også i stå

ja det første 1 her var mega hårdt for daniel sov ALDRIG så forholdet blev sat på prøve men vi fik snakket og krammet og kysset for at holde det oppe

jeg kan slet ikke se hvad det er man ikke kan må jeg indrømme, i starten mens han var lille ja der blev han ikke rigtig passet men han elsker min mor så efter han var 1½ ja der har han sovet hver 3 månede hjemme ved min mor i 3 dage han ELSKER DET og vi har hygget og alt det vi ellers ikke lige kan

og ellers når han kommer i seng har vi masser af alene tid sammen

og vi har hund kat kanin vi har det fantastisk vores dreng er meget meget glad for dyr

dt er desværre bare på ingen måde til at sige hvordan det bliver for jer, det kommer jo helt and på hvilket barn i for... Jeg har fået en lille sensitiv dreng så derfor kan vi ikke bare impulsivt gøre hvad vi har lyst til, han sover stadig ikke igennem selvom han snart bliver tre og når man mangler søvn er der jo mange ting man ikke har overskud til...

Men derfor vil jeg stadig sige glæd dig det er skønt

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Nej livet går ikke i stå. Man vælger jo at prioritere sit barn og planlægger dagen ud fra lur, måltider og nærvær.

Jeg er ikke typen der farer ud hver dag til 100 ting. Det gider hverken jeg eller min baby, og hun blir heller ikke pakket i bilen hver weekend for at kører på familie besøg halvanden time væk.
Men sådan er vi. Og nogen synes det er irriterende og andre forstår os.

Det er næsten hver gang, jeg ser folk, at der lige skal falde sådan en negativ kommentar. Det tager lidt glæden af det.

Det fortsætter sikkert når man får børn også. Alle folks "råd". Må vel bare lære at sige fra. For snart bliver det ikke engang på en pæn måde. Min lillesøster (!) tror også hun skal belære mig om det at have børn og hundeopdragelse.

Så snart springer bomben tror jeg. Dejligt at få det ud

Man kan sagtens tage på ture og man er på ingen måder tvunget til at sidde hjemme. Men det bliver altså på den lilles præmisser. I er jo nødt at indrette jer efter babys sovetider og spisetider og så kommer det jo an på hvor meget kan håndtere.

Jeg har været heldig at have en dreng, der ikke lader sig gå på af mange indtryk, men mange børn kan ikke håndtere mange ture ind og ud og at der hele tiden skal ske noget.

Så at sige at barnet skal indrette sig efter verden, kan man ikke just sige. Især de første måneder har den lille ingen rutine, og i bliver nødt atindrette jer efter ham/hende :-)

Men nej livet går ikke i stå, men man må bare leve det lidt anderledes :-)

Jeg synes det er skønt. Selvfølgelig kan det være hårdt, men jeg synes bestemt heller ikke det er så hårdt som folk havde "forberedt" mig på inden.

Jeg synes ikke vi er begrænset ret meget i de ting vi gør. Vi tager masse af steder hen (men Freja har godt nok også altid været nem at have med). Det kræver måske lidt mere planlægning end det gjorde før - og vi gør måske ikke så mange ting helt spontant. Men vi sidder bestemt ikke bare derhjemme -og det synes jeg heller ikke man skal. 

Så nej, livet er da ikke slut når man får børn.... tværtimod giver det pludselig helt ny mening. 

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

det er satme nogle dårlige kommentar i har fået ihvertfald

altså vi har hund, og har haft det siden de 2 store var spæd, og der har sku aldrig været noget, hun har lgiesåvel også været med i bilen som hun plejede

søvnen er alt afhængig af en selv, hvis du er ekstremt dårlig til lige at ligge til til middag/eftermiddag når baby sover, kan det godt være begrænset søvn, men langt fra alle børn er ens, min ældste sov kun når vi sov med ham, altså i samme seng, og den yngste sov igennem fra dag 2, så er meget forskelligt...

der er nogle ting man er nødt til at ændre når man får børn, men sådan er det, og det er noget man må tage med, MEN livet går bestemt ikke i stå

Albertsen92 skriver:

Det er næsten hver gang, jeg ser folk, at der lige skal falde sådan en negativ kommentar. Det tager lidt glæden af det.

Det fortsætter sikkert når man får børn også. Alle folks "råd". Må vel bare lære at sige fra. For snart bliver det ikke engang på en pæn måde. Min lillesøster (!) tror også hun skal belære mig om det at have børn og hundeopdragelse.

Så snart springer bomben tror jeg. Dejligt at få det ud

Vi var i præcis samme situation som jer...fik tudet ørene fulde om hvor hårdt det ville blive og på trods af hvor meget vi gik ind i det med øjne og øre åbne og med en forventning om at det blev hårdt så kom det alligevel bag på os HVOR hårdt det er!!! Det er ROCKER hårdt og nej jeres liv bliver aldrig det samme igen!!! Men ved I hvad? I får SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ meget igen af det lille fantastiske væsen! og I finder i løbet af det første år (som jeg tror alle vil give mig ret i er det sværeste) ud af at indrette jer på jeres måde og med jeres spilleregler! Og hvis jeres familie pakker ungen og tager dejlige steder hen for at gå tur med jeres hund så indretter barnet sig efter det osv osv!

Børn skal jo "bare" have omsorg, tryghed, mad og tør ble...helt "enkelt" hæhæ

Held og lykke og TILLYKKE med det nye liv I snart skal tage hul på! Det bliver et eventyr!

Dejligt at få jeres svar

Selvfølgelig skal vi planlægge mere, og har nu heller ikke tænkt os at fare rundt i starten

Og er forberedt på hårde nætter og alt hvad der hører til.
Men det lyder bare så trist og negativt at få børn, når folk snakker.