Er livet slut, når man får børn?

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

I perioder har vi handlet ind hver dag, synes faktisk det er nemmere at handle ind med barnevogn! 
Vi har været i tyskland, vi har været ude at spise. Kender mange som stadig har hund efter de har fået barn, også i bilen! 
Synes det er LATTERLIGT dem der siger ens liv er slut bare pga man får børn, man skal bare tage nogle ekstra hensyn  
Vi går i skole og har da lavet en masse ting siden vi fik vores datter for et halvt år siden.

Jeg har verdens nemmest pige som nu er 2 1/2  Hun sov igennem fra hun var ca. 3 mdr. og hun er altid glad for nye udfordringer og oplevelser så her er livet på ingen måde gået istå. Det har bare ændret sig i en ny retning.

Synes det er helt fantastisk at være forældre, og vi venter nu nr. 2. Jeg tror ikke vores liv går i stå, fordi vi får en til.

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Livet slutter ikke, men det ændre sig eller nej I ændre jer. I får et ansvar for et andet menneske og det er for det meste kun noget andre men børn forstår helt fuldt og fast

 

Herhjemme er vi da ofte på Bakken om sommeren med begge vores børn og den store på snart 3 hygger sig (den lille er fra 03.01.13). Vi tager da også alene ud, og her forsøger vi faktisk en gang i månenden at komme ud og spise og hygge lidt, simpelthen for at huske hinanden

 

Den store var kolik barn og derfor var overskudet ikke så stort i de første 6 mdr, så vi brugte det meste af fritiden vi kunne få på at sove

Den lille har været nem og bare faldet ind i familien, så her har vi lavet mere og fundet løsninger på diverse ting

 

Så livet forsætter i den udstrækning I vil have det til

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Ja, ihvertfald det liv som I tidligere har levet. Nu begynder en anden fase i jeres liv, hvilket bestemt er meget anderledes og rigtig rigtig fedt.

Men ja, gu er det da hårdt, og frustrerende, og til tider et helvede. Og ja, dit og kærestens forhold ændrer sig, og du kommer til at hade ham og han dig, i korte intervaller(forhåbentlig).

Men det er det hele værd, for den tilknytning I vil få til jeres barn, de stunder i vil have sammen og den måde man vokser som menneske, er sgu den fedeste rejse.

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Nu spørg du hvor meget ens liv har ændret sig -og det er SLET ikke det samme mere, men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting, tværtimod

Jeg var 20, da vi fik vores første barn og hele graviditeten måtte jeg høre på at jeg var for ung og at det var for tidligt at lade mit liv gå i stå og at jeg ville fortryde det før eller siden..
Og måtte desuden utallige gange fortælle folk, at NEJ, vores hunde skal IKKE aflives fordi vi får barn...
(Vi har 2 piger nu, en på 2 år og en på 6 uger, vi har stadig begge vores hunde og det har aldrig været et problem, selvom vi ikke har brugt kravlegård -og de er stadig med i bilen)

Ja, det er hårdt at få børn, men som du selv skriver, er det jo noget man overvejer om man er klar til, inden man vælger at få dem

Vores børn har været med til alt lige fra start; gåture, handle, weekendture, ude at spise, fester osv..
Holdningen herhjemme har været, at de jo ligeså godt kan være med fra starten, for det er jo altså en del af livet -i hvert fald vores..
Og sværere er det jo altså heller ikke, at give dem mad på en bænk, skifte dem bag bilen eller tage barnevognen med, som de kan sove i... Det vigtigste for dem er jo groft sagt bare, at være hos mor eller far..

I forhold til mit eget behov for at feste og drikke, så er det blevet væsentligt mindre efter jeg har fået børn, men når jeg har lyst til at tage ud, så har børnene jo også en far, som synes det er hyggeligt at være sammen med dem uden mors indblanding hele tiden

Så tag det bare roligt, at få børn er langt hen ad vejen, hvad I selv gør det til

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Hej søde A...

Ja, gu ændre livet sig... andet ville egentlig også være underligt.

Ja!!! Man har perioder hvor der er ting man ikke kan, dom man plejer, at gå fra 2 til 3 er da en livsændring, men en ganske naturlig en...

Og man får et nyt liv for hvert barn man får...

Man kan intet forudsige, man må leve i det som det er nu og tage tingene til sin tid...

Knus Camilla ...

modesty skriver:

Helt enig. Hvordan kan søvn være hvad man selv gør det til, hvis ens barn vækker én hele tiden???

Der er en VERDEN til forskel på at have et barn der vågner mange gange om natten og et barn der sover igennem. Det erfarede jeg da min søn begyndte at sove igennem (da han var halvandet). Det er et voldsomt pres på ens psyke og parforhold ikke at få sovet ordentligt, specielt hvis barnet heller ikke sover lange lure om dagen, så man ingen mulighed har for at indhente.

Jeg har en veninde hvis søn på halvandet stadig er vågen fra kl. 2-4 cirka hver anden nat. Det er totalt drænende.

Jeg ville ALDRIG være min søn foruden, han er fantastisk og livet med ham er skønt. Men man må altså gerne være ærlig omkring at visse aspekter af forældrelivet ER hårde - og nej, der er ikke hvad man selv gør det til - det afhænger af hvilket barn man får.

Hvor er det godt skrevet - og hvor har du ret. Vores lille Sigurd på 15 måneder har sover af h til din hn var seks måneder. Vi har forsøgt ALT - putte tidligt, sent, gå rundt med ham, have ham i vores seng mv. INTET hjælper! Den sidste uge har han ikke sovet meget mere end fra 20.30-4.30 og han er vågen rigtig mange gange om natten - det er SÅ hårdt ikke at få sin søvn - PYH!!  Vores store søn har altid ( på nær en periode på 4-6 måneder fra han var et års tid ) altid sovet godt og vi har gjort præcis det samme med vores to drenge - DE Bare forskellige  Mvh. Line

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Hold da op.. Dem der har sagt det til dig må virkelig have et hårdt liv! 

Mit liv er kun blevet mere perfekt efter vi har fået vores søn! Og selvfølgelig kan man tage på Bakken. Vi har da vores søn med alle steder, og han har sgu ikke tager skade! Tværtimod, han elsker at være ude, og elsker andre mennesker..

 

jeg synes du skal glæde dig til at bevise de folk det modsatte af hvad de siger.

 

held og lykke med det hele