Er livet slut, når man får børn?

esioul skriver:

Jeg har ikke børn endnu, men min hund er mit et og alt.

- Har også tit hørt den der med "ja ja vent du til du får børn, så har du ikke tid til hunden"

Den har vi også fået et par gange, og folk skal bare 

 

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Kære du

Livet er hvad man gør det til. Mange skriver man må indrette sig efter baby. Ja, til dels. Jeg tog bare baby med over alt. 

14 dage gammel var hun med til sit første ridestævne og bryllup da hun var 8 uger, incl. køretur fra nordsjælland til fyn. så kørte vi bare derfra.Hun har været med til alt, mit liv stoppede ikke. Bestemt ikke. Hun er nu 2,5 og jeg kan have hende med alle steder, hun er en rigtig selskabs papegøje. 

 

Hun lærte at sove når vi sagde at det var sovetid. Vi havde bare barnevogn/klapvogn med og så var det fint. 

 

i dag går jeg stadig ud og drikker cocktails og danser med veninderne jævnligt. Og har masser af kærestetid med min mand.. 

 

Så det at få barn er hvad man gør det til! gå til det med positivt sind, og tag en dag ad gangen.. 

 

Så glæd i jer til baby - det bliver fantastisk!! 

Nej livet går ikke i stå ... Det kræver bare meree planlægning og et talent for at pakke

Jeg ville anskaffe en slynge og en barnevogn der er nem at have i bilen med hund og autostol ...barnevognen skal nok i jeres tilfælde også helst være terrængående

Når det så er sagt kan i være heldige at få et nemt barn .. min påstand:hvis ikke barnet er særligt sensitivt eller fejler andet er det nemt at have med hvis det altid har været sådan

Eksempel: jeg kender et par der aldrig sagde en lyd når baby var puttet ... Det resulterede i at de da han var 2 år vækkede ham hvis de skyllede ud i toilettet (eller hvad som helst med lyd)efter han var faldet i søvn ... Deres liv gik sjovt nok i stå i hvert fald kunne de ikke have besøg efter kl 18

Vi var måske lidt dårlige til selv at tage på besøg da hun var lille .. hun har svært ved at falde i søvn nye steder ...

En bekendt spiste nærmest kun yoghurt indtil 3 års alderen - han ville ikke spise andet ... Han var sjovt nok kræsen til han blev 30

Når man står med sit mirakel i armene husker man dårligt hvordan livet var uden, efter en måned har man svært ved at tro man haved et liv før - hvad var det der var så vigtigt? Jeg fik Dina for gisp 10 1/2 år siden. USA var lige rykket ind i Irak og jeg var dybt optaget, debatterede, lyttede, læste, demonstrerede osv. Dina meldte sin ankomst og jeg sad der med mit mirakel en dag gammel og min værelseskammerat tændte fjernsynet og de talte om Irak - vauw jeg havde helt glemt det, og jeg var lige der fuldstændig ligeglad - så jo livet går i stå for en stund, men det er ikke negativt - det er fantastisk 

Efter den fantastiske stund starter hverdagen krydret skyndt med forelskelse man aldrig har oplevet før for jo der er hårde dage, og jo nogen gange kan man efter en dag i sofaen med et barn knappet på sine bryster godt tænke livet gik lige i stå - men så ser man ind i sit barns øjne og tænker: men var det liv der gik i stå så vigtigt?

Man kan ikke det samme, der er et lille individ med i livet, med i hverdagen og det lille individ har også en personlighed og ikke mindst nogen behov - nogen babyer er små pakker man kan tage med over det hele og andre babyer kræver ro og regelmæssighed. Men forskellen er man ønsker at gøre det for sit barn og føler sig ikke begrænset men beriget på de fleste tidspunkter.

Egentlig er min eneste skræmmehistorie at man skal passe på hinanden - altså de voksne - det første år er året hvor man kan diskutere hvem der har sover 10 minutter mere end den anden, og så må man tage en griner af det bagefter og vide det første år bare tæger på parforholdet men det ændrer sig. Og man må huske at tage tid til de skønne øjeblikke i tresomhed hvor man har 100% fokus på os 3 og det vi skaber sammen - for der er en kilden til overlevelse  

Men glæd dig - det er intet mindre end fantastisk at blive forældre og lære et lille væsen at kende - man kan ikke på forhånd vide hvem det er og man skal lade sig overraske hver dag og se det positive også i at det nu tager en halv time at komme ud af døren (hvis det kan gøre det), at man lige når man troede man skulle være smart på cafe er overgylpet på sin nye bluse eller man troede man skulle i svømmehaller men så er trolden faldet i søVn. For slet ikke at tale om når det er en lille tumling med hel egne meninger man har taget med ud, børnehavebarnet, skolebarnet. Jo livet går i stå, men et nyt og helt fantastisk starter og jeg ville ikke bytte med nogen elsker at mit liv er flettet ind i mine børns.

Line som i dag tager sin store datter en weekend til Horsens for at se teaterfestival og skal undvære mine drenge til søndag - så nej livet går ikke stå men det bliver børneteater og ikke shakespeare og når jeg tænder for stereoen er det ofte Prop og Bertha der strømmer ud og ikke "voksen" musik....

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Nej livet går ikke i står -før man dør

det bliver bare anderledes. det bliver det også uden børn - det hedder udvikling..... det er dem der kæmper imod, det føler deres liv er gået istå...... for pokker jeg ser mange mødre der trods børn, stadig VIL på druk som da de var 16...........udefra ser det desperat og ynkeligt ud

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

vores liv er først begyndt da vi fik vores datter  Vores liv har ændret sig totalt ! Vi er en familie nu. De ting vi laver i weekenden er børnevenlige, vores hverdag er indrettet så der er plads til os alle. Specielt vores datter. 

men kan vi stadig tage ud? Ja.. Hver for sig? Ja.. Kan vi ta ud og handle? Øh... Ja  Det ville godt nok være stramt hvis vi ikke kunne 

selvom vi sagtnes ville kunne tage ud. I byen. Osv. (Som jo er det folk for det meste synes er trist at "miste") så gør vi det faktisk ikke.... For vi vil bare hellere være sammen som en familie. Tage i zoo, i legeland, på Bakken i Tivoli, i skoven, på standen, i haven, eller bare inde døre herhjemme  

Livet begynder når du får barn!!!!!!!!!!!!!!

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Jeg fik også hele tiden at høre, hvor hårdt det er osv.

Ja, selvfølgelig er det hårdt, og ja, ens prioriteringer og muligheder ændrer sig, så på en måde slutter ens gamle liv, og man får det ikke tilbage.

- men for at være helt ærlig: Livet begynder for alvor, når man får børn! Et liv med langt mere mening, et liv med langt mere intense følelser, større kærlighed, større udmattelse, større glæde, større bekymring. Det er fantastisk!

Så kan man vælge at sidde i sofaen og synes, at græsset er grønnere på den anden side, og være trist for de ting, man ikke kan gøre længere. (Som at stikke over til en god veninde på impuls en aften. Nu må der planlægges lidt mere). Men man får så utrolig meget til gengæld. Jeg har aldrig fortrudt et eneste sekund, at jeg fik børn!

Glæd dig. Det bliver fantastisk!

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Jeg studere og vi har da også hund herhjemme  Det går da meget godt 

 

Ja selvfølgelig er det hårdt at få et barn (men det er altså heller ikke hårdere end man gør det til), man skal være fuld af energi hele dagen, man kan ikke bare lige slappe af osv - selvfølgelig ændre tingene sig.

 

Når det så er sagt, øh jeg tager da vores datter med ud og handle? Jeg får det bare til at passe med at hun skal sove eller lige har sovet og spist - hun synes det er vildt hyggeligt at sidde og følge med  Går vi i Bilka så får de gratis frugtmos og det synes jeg er rigtig hyggeligt og hun nyder det - der er så mange ældre mennesker inde i Bilkas bistro der eeeeeelsker når de små sidder og hygger og vores datter er vild med opmærksomheden.

Vi har som sagt også hund - vi går da masser af ture, ALLE sammen  Igen, det er altså hvad man gør det til, det kræver bare noget mere planlægning.

 

Nu har vi selv et "nemt" barn der altid har sovet hele natten, så hvis man selv gider og gå i seng kl 21-22 stk, så får man altså en rimelig nattesøvn inden hun står op imellem kl 6-8

 

Hvis jeg kunne vælge - så ville jeg aldrig tænke tilbage og sige at jeg savner mit "tidligere liv", hun giver mig simpelthen så meget i dagligdagen  Hun er det bedste der er sket for mig. Vi har nogle dejlige forældre der gerne ville passe hvis vi endelig skal noget og ellers så har vi altså voksne venner der intet har imod at vi tager hende med, hun sover jo alligevel det meste af aftenenen - ja ellers også kommer vores venner da herover og vi spiser noget god mad, ser en film, drengeren får et par øl og ser noget bold osv.

Vi keder os i hvert fald ikke  Og vores venner er glade for at vi ikke er kedelige fordi vi har et barn, men jeg ser det altså ikke som en hindring og jeg VIL altså ud og se noget andet end vores egne hvide vægge 

 

Synes du skal lukke ørene og så tag tingene som de kommer - man skal bare finde en rutine 

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

NEJ.... bestemt ikke....

 

faktisk vil jeg sige at mit først begynde da jeg fik barn....

nogle ting bliver mere besværlig til tider ja, men man kan så gøre tingende anderledes end man plejer....

 

faktisk tror jeg at jeg laver flere ting nu end inden jeg fk barn.. mht koncerter, ture osv...