Er livet slut, når man får børn?

Albertsen92 skriver:

Dejligt at få jeres svar

Selvfølgelig skal vi planlægge mere, og har nu heller ikke tænkt os at fare rundt i starten

Og er forberedt på hårde nætter og alt hvad der hører til.
Men det lyder bare så trist og negativt at få børn, når folk snakker.

DET ER DET IKKE

HVis det var faktum at ens liv gik i stå, så ville der nok ikke blive sat ret mange unger til verden Livet går ikke mere i stå end man tillader det, måske for nogen, men det er deres valg, jeg mener så derimod at man måske må udsætte nogle ting, og planlægge dem lidt dybere end bare gribe jakken og tage i byen spontant. Men det er noget som man hurtig finder ud af, ang hund, der er dælme dutme mange familier der har hund og børn, jeg var stævne rytter da jeg fik min den store og det fortsatte jeg skam med selv om det krævede lidt mere planlægning, men ja livet går i stå hvis man lader det  

 

SjeBets skriver:

HVis det var faktum at ens liv gik i stå, så ville der nok ikke blive sat ret mange unger til verden Livet går ikke mere i stå end man tillader det, måske for nogen, men det er deres valg, jeg mener så derimod at man måske må udsætte nogle ting, og planlægge dem lidt dybere end bare gribe jakken og tage i byen spontant. Men det er noget som man hurtig finder ud af, ang hund, der er dælme dutme mange familier der har hund og børn, jeg var stævne rytter da jeg fik min den store og det fortsatte jeg skam med selv om det krævede lidt mere planlægning, men ja livet går i stå hvis man lader det  

 

Det er også det jeg tænker, St det er lidt hvad man gør det til.
Bare fordi andre lægger sit liv FULDSTÆNDIG om, betyder det jo ikke, at vi skal gøre det helt samme

Det kommer (som andre også har sagt) helt an på hvilket barn i får.. Nogen sover meget og nogen sover lidt..... Det er hårdt at få barn, og der er mange ting man nok må sige nej til, ihvertfald i starten... Men ellers ser man hen ad vejen hvad der er plads og tid til ;-)
Men barnet skal ikk leve efter jer, i skal leve efter barnet :-)
Men nu er i 2, hvis man er alene, så er der ikk tid til meget ;-) og når du begynder på arb eller skole så kan det også blive presset, men sådan er det når man får børn :-P

Sørens skriver:

DET ER DET IKKE

Godt
Super skønt at høre noget positivt
Det hårde slid, er nok det værd

Børn er foskellige, nogen kan klare mere "tumult" end andre. I starten er man nødt til at indrette sig efter barnet, men det kommer meget naturligt. Hvis barnets grænse nåes, vil det i de fleste tilfælde komme til udtryk i gevaldig utilfredshed/skrigeture. Og så lærer man så dét 

At man bliver begrænset vil jeg sige delvist ja til. Barnet sover en del, så man er nødt til at planlægge lidt mere, men det betyder jo ikk at man bliver bundet til hjemmet nødvendigvis 

Vi har fået et nemt barn som har kunne sove alle steder lige siden fødslen, og har altid kunne kapere rigtig meget. Så her har vi haft det nemt, og synes ikke det har været hårdt på dén front. Men kender andre med mere følsomme børn, som er NØDT til at køre hjem til puttetider osv fordi at barnet ellers reagere meget stærkt senere på aftenen eller næste dag. 

Der er ikke andet at gøre end at vente og se hvem jeres kommende barn er  

Sørens skriver:

DET ER DET IKKE

ENIG!!! 

Ih bliver da irriteret over den slags udtalelse, hørte det selv fra min egen mor, da vi fik barn. Vi har ikke engang bil og vores dreng har da været med ikke bare på endagsture til stranden og i skoven og til Skagen, men også i Paris og Rom og på Island fra han var baby. Det er rigtigt at det kræver planlægning, men det første lange tid skal man jo planlægge at tage bleer, skiftetøj og den slags med nærmest bare man tager en tur i parken eller på cafe og det vænner man sig hurtigt til.

Det kommer jo an på hvilket barn i får, hvor hårdt det bliver.
Jeg fik også tit afvide at det var hårdt at have en baby osv, men Benjamin var utroligt nem og jeg blev stærkt overrasket.

Men ens liv går ikke i stå.
Man kan sagtens tage babyen med i barnevognen når man skal ud og gå med hunden. Det gør alle andre med hund og baby.

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Jeg skriver ligesom de to andre tilfælde! GLÆD DIG!

Livet går bestemt ikke i stå, tvært imod åbner en ny verden sig.

Men livet bliver heller aldrig det samme mere altså  Og det er ikke ment negativt.

Jeg har hund, hest og kat, en datter på 3½, en på vej. 

Har både taget uddannelser og passet det sociale liv osv efter vi fik vores datter, og hver dag er bare endnu en gave

Skiferie, weekend ture osv, you name it.

Livet går bestemt ikke i stå, med mindre man selv gør det til det