Er livet slut, når man får børn?

Det er hvad man gør det til. Jeg tror det handler meget om at tage tingene som de kommer, og tage det stille og roligt. Vi har taget tingene som de er kommet, og har ikke ladet os begrænse på nogen måder. Vi havde hund da vi fik vores søn, og det var da bestemt ikke noget problem, vi har altid haft ham med til diverse arrangementer, og det har han aldrig reageret negativt på. Vi har altid rejst meget, og vi har bestemt ikke rejst mindre efter vi har fået ham, han var med til Thailand første gang da han var 8 måneder. I dag er han 2 år og 2 måneder, og han stortrives, og vores liv er bestemt ikke gået i stå

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

ja det er hårdt at blive forældre ( hvor hårdt ved man først når man er det ) og ja det kræver planlægning. men nej livet er bestemt ikke slut. et nyt og helt fantastisk liv er lige begyndt. glæd dig 

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Du skal glæde dig, for det er skønt!

Men når det så er sagt kan nogle dage virkelig trække tænder ud, man er kronisk træt, udkørt osv..

Altså det er ændret meget i den dur, at byture er mere eller mindre slut nu, vi tager ikke så tit ud og spiser og i biffen osv., fordi det kræver pasning af den lille, men det sker stadig, bare i en markant mindre grad end før..

Selvfølgelig kan du gå tur med hunden og en barnevogn på samme tid, og selvfølgelig kan, og SKAL du handle ind med dit barn.. De skal lære det, ellers kan det blive et helvede når de bliver ældre..

Men jeg kan ikke sige nok gange - glæd dig, det er fantastisk! Den kærlighed du får fra det her lille menneske er 100000000 gange større end du kan forestille dig, jeg kan tit sidde og kigge på min søn også bare tudbrøle af lykke..

Glæd jer, det bliver skønt, vidunderligt, meget hårdere end man kan forestille sig, sjovt, hyggeligt, frustrerende, ensformigt og slet ikke, larmende, irriterende og helt igennem super dejligt... Det kan på ingen måde beskrives hvordan det er at elske et lille væsen så meget som man kommer til... 

Man kan gøre alle de ting man har lyst til, men man skal jo så nok regne med at man betaler for det i sidste ende, enten ved at have et barn der ikke udvikler sig ordentligt, eller som aldrig har faste sovetider.... Synes det er ok at man begrænser sig lidt og nyder livet som forældrer istedet for at skulle fare alle de steder hen man gjorde før man blev forældrer... Man er vel blevet forældrer fordi man nu vil koncentere sig om det?

Intet negativt eller dømmende, bare en tanke

Muhmi skriver:

Glæd jer, det bliver skønt, vidunderligt, meget hårdere end man kan forestille sig, sjovt, hyggeligt, frustrerende, ensformigt og slet ikke, larmende, irriterende og helt igennem super dejligt... Det kan på ingen måde beskrives hvordan det er at elske et lille væsen så meget som man kommer til... 

Man kan gøre alle de ting man har lyst til, men man skal jo så nok regne med at man betaler for det i sidste ende, enten ved at have et barn der ikke udvikler sig ordentligt, eller som aldrig har faste sovetider.... Synes det er ok at man begrænser sig lidt og nyder livet som forældrer istedet for at skulle fare alle de steder hen man gjorde før man blev forældrer... Man er vel blevet forældrer fordi man nu vil koncentere sig om det?

Intet negativt eller dømmende, bare en tanke

Kunne ikke beskrives bedre :-)

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Ja og nej.

Der er jo ting man ikke kan som man kunne før - tror nok liiiige min mand og søn ville kigge hvis jeg tog på en spontan 2-uger rejse til Rom

Men for det meste handler det jo bare om at prioritere og finde system i det hele. Vi har hyggetid om aftenen når vores søn sover, fordi det altså ikke kan lade sig gøre at se en hel film om dagen når han har brug for opmærksomhed.

Til at starte med er det pisse hårdt, ja! Og vi har endda en nem baby (er ca. 4 måneder nu). Men det bliver nemmere og man kan altså sagtens have et liv bare fordi man har små børn.

Til gengæld er der SÅ mange andre glæder og ting man kan, som man ikke får oplevet uden børn

Fatter dog ikke hvorfor I ikke skulle kunne have hund fordi I får en baby, medmindre den ligefrem er agressiv over før børn...

Ja en del af livet slutter når man får børn og en ny del af livet begynder. Ja der er ting i ikke kan gøre længere og der er ting i aldrig har gjort som i kommer til  Selv en tur på bakken kan være frustrerne og stressene. Det der engang virkede ligetil og simpelt skal nu kordineres og times på en ny måde der gør at det spontane ofte dør. Så det er sandt nok,men alt har en pris. Man ved ikke hvilket type barn man får nej,men det ændre ikke at livet forandre sig-og det gør det-på både godt og ondt 

Nej selvfølgelig ikke. Men tingene bliver mere besværligt. Feks at tage tur ud og handle. Passer det ind i sovemønstret (for man viser meget hensyn når de er små for det kan ødelægge en hel dag hvis de ikke får sovet som de skal), er de mætte, hvad med ble. Nu skal man huske skiftetøj, ekstra mad.
At gå en tur et sted hen kan også være mere besværligt. Men altså alt kan lade sig gøre hvis barnet vil.
Kendte nogen som ikke kunne tage nogle steder de første mange mdr da deres barn var meget sensitivt og hverken kunne håndtere høje lyde, fremmede osv.

Hej søde ??
Det er så meget op til jer selv og hvilket skønt vidunder i får jer!

Vi har altid været enormt impulsive, taget på café, på bakken og alverdens andre ting - og det har og gør vi også med Rosa.
Jeg ville personligt dø, hvis jeg ikke kunne leve impulsivt og lave de ting jeg har lyst til.
Selvfølgelig er det og mærke efter, om du selv, manden og ikke mindst barnet er klar på det den følgende dag.

Vi har også været utrolig heldige med Rosa, hun er verdens nemmeste barn, for os i hvert fald.
Jeg tror det handler meget om indstilling. Hvis man tror det hele bliver åh så hårdt, jo - så skal det nok blive hårdt. Men hvorfor ikke tænke, wow hvor er det fantastisk..

Grib livet med et smil, og så lad folk snakke og grin ad det ??

Håber du har det godt ??

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Jeg har ikke børn endnu, men min hund er mit et og alt.

- Har også tit hørt den der med "ja ja vent du til du får børn, så har du ikke tid til hunden"