Jeg kan sagtens se dem, der siger at det er en menneskelig fejl, og så videre og så videre. Jeg kan også sagtens se, hvorfor man sammenligner med de tilfælde, hvor børn er blevet glemt/væk fra egne forældre. Men jeg vil alligevel mene, at det ikke giver helt mening.
Tre pædagoger, som er uddannet fagfolk og hvis profession består i at tage vare på børn og sørge for deres ve vel, tager afsted med 10 børn. Hvis vi overhovedet skal komme ind på normering, er det jo endnu bedre odds en hvad en enkelt dagplejemor fx har.
Altså jeg mener, hvis hele tre voksne ikke har tænkt over at tælle efter om alle 10 børn, så er der sgu da noget helt galt et eller andet sted. Enten er de totalt inkompetente eller også har vi et klassisk eksempel, hvor de har været optaget af andet end, hvad der var deres arbejde.
Der hvor jeg mener, at det bliver irrelevant at sammenligne det med situationer, hvor det er forældrene børnene bliver væk fra, er at forældrene jo ikke når at tage helt hjem inden de når at opfange, at der altså mangler et barn. Altså man går jo ikke i Bilka sammen med sit barn, hvor barnet så forsvinder, for at man så først opdager det efter måske en halv times handlen, ståen i kø, betale, pakken varer og køren hjem. For at nævne Holger - de opdagede det jo heller ikke først da de var vendt hjem.
Jeg ville aldrig have løftet et øjenbryn, hvis de var kommet til at gå uden ham, men havde opdaget det inden de steg om bord på bussen. Men fordi man glemmer (hvordan kan det glemmes) at tælle børnene, og man så først opdager det når de er kommet tilbage, ja så kan der ikke længere være tale om en menneskelig fejl.
Og jeg har fuld forståelse, for at der er meget at se til osv, men det her burde aldrig kunne ske, altså for himlens skyld de skulle jo bare have talt børnene!.
Og jeg havde ved gud heller aldrig sendt mine børn hen til de pædagoger igen. Hvis man ikke kan finde ud af at tælle de børn man har med og dem man har med hjem, så fortjener man ærlig talt ikke den tillid, det er at aflevere sit barn hos dem.
Anmeld
