Hvordan kan hun gøre det??

hvis jeg fik at vide at mit barn ikke er mit barn, ville det ikke ændre på min kærlighed til ham og jeg ville aldrig kunne give ham fra mig.
Jeg forstår ikke at du i samme indlæg kan skrive at du elsker barnet men ikke vil have noget med barnet at gøre
Men stakkels barn og stakkels din bror(selvom jeg tror han må have haft en mistanke siden han fik foretaget en dna test)

STAKKELS BARN!! At du ikke engang kan se ud over din egen stolthed, og være der for barnet ligemeget om det ikke biologisk set er din familie! Det er pisse synd for barnet og jeg håber så inderligt at din bror og hans x vælger at lave et ordentligt samarbejde!! HAN er far til barnet!

Anonym skriver:

Er helt chokeret . Min bror og han ex har været sammen i 4 år de har et barn på 17 mdr. Hun ville så gå fra ham og han valgte at betale for at få lavet en dna test . Hmm han er ikke far så svar han er ikke får til barnet. Hvordan kan man leve i en løgn så længe han har leget far for et barn og betalt alt til ham. Jeg er gudmor kan man få det slettet ? Hun har knust en hel familie syge kælling ej undskyld men er godt nok tosset

Puha sikke en omgang.. Både synd for jer, men i den grad også synd for barnet.. Barnet er den der kommer til at blive straffet i det her, men til trods for det kan jeg virkelig godt forstå jeres reaktion.. Og kan virkelig godt forstå hvis i ikke kan overskue at skulle holde kontakten til barnet selvom i har knyttet bånd til ham og stadig elsker ham... 

Hvis jeg som mand havde været sammen med en, (og så vidt jeg kan forstå så har han jo troet han var faren), og fået et barn.. oplevet både graviditet, fødsel osv osv, og så fundet ud af da man gik fra hinanden at barnet ikke var ens eget, hvilket betyder at eks'en har været utro.. Så havde jeg nok også slået hælene i jorden.. Jeg ville nok som mand ikke kunne holde ud at se på barnet fordi så blev man mindet om hver gang, at ens eks var utro plus man skal forsørge et barn der ikke engang er ens.. Jeg tror rigtig mange hvis de stod i den situation ville have meget svært ved ikke at på en eller anden måde ende med at lade ens fustration gå ud over barnet på et eller andet tidspunkt, plus tror man ville miste nogle følelser i processen.. desværre 

 

Håber inderst inde at den klaptorsk af en mor, vil finde den biologiske far og lade ham vide at han har et barn og så må de tage den derfra så barnet kan få en far.. Og håber det bedste for jer og jeres familie 

Chel1992 skriver:

Puha sikke en omgang.. Både synd for jer, men i den grad også synd for barnet.. Barnet er den der kommer til at blive straffet i det her, men til trods for det kan jeg virkelig godt forstå jeres reaktion.. Og kan virkelig godt forstå hvis i ikke kan overskue at skulle holde kontakten til barnet selvom i har knyttet bånd til ham og stadig elsker ham... 

Hvis jeg som mand havde været sammen med en, (og så vidt jeg kan forstå så har han jo troet han var faren), og fået et barn.. oplevet både graviditet, fødsel osv osv, og så fundet ud af da man gik fra hinanden at barnet ikke var ens eget, hvilket betyder at eks'en har været utro.. Så havde jeg nok også slået hælene i jorden.. Jeg ville nok som mand ikke kunne holde ud at se på barnet fordi så blev man mindet om hver gang, at ens eks var utro plus man skal forsørge et barn der ikke engang er ens.. Jeg tror rigtig mange hvis de stod i den situation ville have meget svært ved ikke at på en eller anden måde ende med at lade ens fustration gå ud over barnet på et eller andet tidspunkt, plus tror man ville miste nogle følelser i processen.. desværre 

 

Håber inderst inde at den klaptorsk af en mor, vil finde den biologiske far og lade ham vide at han har et barn og så må de tage den derfra så barnet kan få en far.. Og håber det bedste for jer og jeres familie 

En god mor eller far ville aldrig forlade sit barn om man så fandt ud af barnet var en alien med rødder på månen, ikke 1000 vilde heste ville kunne få mig til at give slip på mine børn. Kærligheden til sine børn ligger ikke i dna, det ligger i alt det andet, kærligheden er ubetinget. En god far eller mor svigter aldrig!

C-Dog skriver:

En god mor eller far ville aldrig forlade sit barn om man så fandt ud af barnet var en alien med rødder på månen, ikke 1000 vilde heste ville kunne få mig til at give slip på mine børn. Kærligheden til sine børn ligger ikke i dna, det ligger i alt det andet, kærligheden er ubetinget. En god far eller mor svigter aldrig!

Nej 1000 vilde heste ville aldrig få en kvinde til at give slip.. Du har født dine børn.. Men hvis vi prøvede at vende den.. Hvis det var din mand der var gået ud og havde gjort en anden gravid.. Ville du så også tage det barn til dig eller hvordan ville du have det?

Jeg ved godt man aldrig kan vende den helt fordi man som kvinde ikke rigtig kan blive snydt til at have et barn som ikke er ens fordi man som kvinde jo føder barnet og derved ved at barnet er ens.. men som mand så tror jeg virkelig godt det kan gøre en forskel.. Selvom det er lidt kynisk at sige.. Tror simpelthen det gør for ondt... Og man VED at barnet ikke er ens men en eller anden idiot's som har knaldet ens eks.. ? 

Chel1992 skriver:

Nej 1000 vilde heste ville aldrig få en kvinde til at give slip.. Du har født dine børn.. Men hvis vi prøvede at vende den.. Hvis det var din mand der var gået ud og havde gjort en anden gravid.. Ville du så også tage det barn til dig eller hvordan ville du have det?

Jeg ved godt man aldrig kan vende den helt fordi man som kvinde ikke rigtig kan blive snydt til at have et barn som ikke er ens fordi man som kvinde jo føder barnet og derved ved at barnet er ens.. men som mand så tror jeg virkelig godt det kan gøre en forskel.. Selvom det er lidt kynisk at sige.. Tror simpelthen det gør for ondt... Og man VED at barnet ikke er ens men en eller anden idiot's som har knaldet ens eks.. ? 

Selv hvis jeg ikke havde født dem, ville min kærlighed aldrig ændre sig. Min mand ville aldrig give slip på vores børn om jeg så havde knaldet med gud og hver mand, han er deres far, blod eller ej. Om de var blevet forbyttet på sygehuset, de er vores børn og vi elsker dem ubetinget. En god forælder ved at kærlighed ikke ligger i dna. Og nej hvis min mand fik et barn med en anden ville han ryge ud på stedet, for så var han utro og jeg kender jo ikke det barn men emnet handler jo om en ikke bio far der vil opgive det barn han allerede er far til og har været det længe. Kvinden er en ko Yes og hende ville jeg ikke tilgive, men barnet ville jeg stadig elske og være lige så meget forælder for som før bomben sprang. Det er nok bare noget man først forstår når man har børn og kan mærke båndet mellem forælder og barn.

Selv hvis jeg ikke havde født dem, ville min kærlighed aldrig ændre sig. Min mand ville aldrig give slip på vores børn om jeg så havde knaldet med gud og hver mand, han er deres far, blod eller ej. Om de var blevet forbyttet på sygehuset, de er vores børn og vi elsker dem ubetinget. En god forælder ved at kærlighed ikke ligger i dna. Og nej hvis min mand fik et barn med en anden ville han ryge ud på stedet, for så var han utro og jeg kender jo ikke det barn men emnet handler jo om en ikke bio far der vil opgive det barn han allerede er far til og har været det længe. Kvinden er en ko Yes og hende ville jeg ikke tilgive, men barnet ville jeg stadig elske og være lige så meget forælder for som før bomben sprang. Det er nok bare noget man først forstår når man har børn og kan mærke båndet mellem forælder og barn.

Jeg ved udemærket at vi ikke kan vende situationen, men siger bare man ikke kan gøre det så sort hvidt.. Men forstår ikke hvorfor der ikke ligges mere i at man måske skulle finde den rigtige far? Altså burde han ikke vide han har et barn? Men hende her har jo også været utro.. Og alt man troede var en løgn så synes jeg altså det er det samme.. 

Og hvad så den dag hvor manden får børn som rent faktisk er hans egne.. Tror virkelig ikke på at når man har fået sådan en besked som mand at man vil kunne give det barn det bedste af det bedste for man skal opfostre det barn her på en løgn og tror virkelig man vil tage afstand til barnet.. Og der er altså også forskel på om man får forbyttet et barn på sygehuset eller om man har troet barnet var ens men så fundet ud af at kæresten havde knaldet uden om og fået barn med en anden og LØGET op i fjæset på en om det.. Alle ens minder fra graviditet, fødsel, og minder med barnet vil jo være ødelagt og hver gang man ser barnet vil man blive mindet om at det er ens eks's sidesprings barn.. Selvfølgelig kan man elske barnet men tror virkelig også man vil have nogle forbehold i forhold til barnet.. Også selvom det aldrig kan være barnets skyld.... 

Skal barnet virkelig vokse op med en halv familie som sandsynligvis vil behandle ham anderledes end andre børn i familien? Synes mere man skylder barnet at finde ud af hvem det's virkelige far er og give ham en chance.. 

Chel1992 skriver:

Jeg ved udemærket at vi ikke kan vende situationen, men siger bare man ikke kan gøre det så sort hvidt.. Men forstår ikke hvorfor der ikke ligges mere i at man måske skulle finde den rigtige far? Altså burde han ikke vide han har et barn? Men hende her har jo også været utro.. Og alt man troede var en løgn så synes jeg altså det er det samme.. 

Og hvad så den dag hvor manden får børn som rent faktisk er hans egne.. Tror virkelig ikke på at når man har fået sådan en besked som mand at man vil kunne give det barn det bedste af det bedste for man skal opfostre det barn her på en løgn og tror virkelig man vil tage afstand til barnet.. Og der er altså også forskel på om man får forbyttet et barn på sygehuset eller om man har troet barnet var ens men så fundet ud af at kæresten havde knaldet uden om og fået barn med en anden og LØGET op i fjæset på en om det.. Alle ens minder fra graviditet, fødsel, og minder med barnet vil jo være ødelagt og hver gang man ser barnet vil man blive mindet om at det er ens eks's sidesprings barn.. Selvfølgelig kan man elske barnet men tror virkelig også man vil have nogle forbehold i forhold til barnet.. Også selvom det aldrig kan være barnets skyld.... 

Skal barnet virkelig vokse op med en halv familie som sandsynligvis vil behandle ham anderledes end andre børn i familien? Synes mere man skylder barnet at finde ud af hvem det's virkelige far er og give ham en chance.. 

Vi to er meget forskellige, og kommer tydeligvis fra meget forskellige familier. Jeg er opdraget med at blod ikke skaber familier, bånd og minder skaber familier. Mange i min familie har adopteret, nogle kender deres bio familier andre gør ikke, men det har intet at sige, mor og far giver det bedste af det bedste uanset hvad. Alt andet er ubærligt i min verden, jeg ville sagtens kunne tage afstand til en led eks og stadig elske mit barn op til månen og gi alt det bedste, for børn er rene og uskyldige og børn er aldrig skyld i deres mødres fejl, eller fædres, de er der bare og fortjener kærlighed. Ved du hvor meget skade et barn kan ta hvis dets familie bliver revet fra det? Hvorfor straffe barnet for at have forkert dna? Og jo bio far skal også kontaktes og så kunne barnet ha to fantastiske fædre og forhåbentlig en mor der har lært sin lektie. Børn har altid fortjent kærlighed, om deres forældre er massemordere, terrorister, eller blot løgnagtige. Har du en far? Ville han skride hvis din mor sagde du faktisk ikke var hans? Det håber jeg ikke. For alle fortjener at blive elskede. Det er helt sort hvidt. :-)

Vi to er meget forskellige, og kommer tydeligvis fra meget forskellige familier. Jeg er opdraget med at blod ikke skaber familier, bånd og minder skaber familier. Mange i min familie har adopteret, nogle kender deres bio familier andre gør ikke, men det har intet at sige, mor og far giver det bedste af det bedste uanset hvad. Alt andet er ubærligt i min verden, jeg ville sagtens kunne tage afstand til en led eks og stadig elske mit barn op til månen og gi alt det bedste, for børn er rene og uskyldige og børn er aldrig skyld i deres mødres fejl, eller fædres, de er der bare og fortjener kærlighed. Ved du hvor meget skade et barn kan ta hvis dets familie bliver revet fra det? Hvorfor straffe barnet for at have forkert dna? Og jo bio far skal også kontaktes og så kunne barnet ha to fantastiske fædre og forhåbentlig en mor der har lært sin lektie. Børn har altid fortjent kærlighed, om deres forældre er massemordere, terrorister, eller blot løgnagtige. Har du en far? Ville han skride hvis din mor sagde du faktisk ikke var hans? Det håber jeg ikke. For alle fortjener at blive elskede. Det er helt sort hvidt. :-)

Jeg kommer fra en splittet familie så jeg ved udemærket hvordan det er med en splittet familie.. Men der er væsentlig større forskel på enten at gå ind i et forhold hvor der er børn fra tidligere eller at adoptere til trods for at få revet næsten 2 år i stykker og derefter skulle tage sig af et barn der ikke er ens  

Jo jeg har en far og ja er sikker på at var jeg ikke hans og han fandt ud af det så havde han også valgt at fra vælge mig hvis jeg ikke havde været ældre.. Og havde jeg været noget ældre så ville han nok have taget sig af mig, men haft lagt afstand.. Men efter næsten 21 år så ville han nok ikke tænke så meget over det.. men barnet er ikke engang 2 år endnu så han kender ikke barnet så meget endnu.. Blod er ikke lig med at man ikke er i familie.. Men på nær på de papir hans navn står på så ville han jo ikke være andet end en barnepige for en anden mands barn i og med at han ikke engang er sammen med barnets mor længere.. 

Og jeg ved udemærket hvor meget det kan skade et barn ikke at have halvdelen af ens familie (min lille bror har ingen far) Men tror virkelig det vil skade endnu mere at vokse op og finde ud af at den person man troede var ens far, ikke var ens far... men man blev der fordi man ikke kunne tillade sig andet.. Det ville være hele barnets liv der ville føles som en løgn og en belastning? 

Jeg kan ikke se ret mange plusser i den sammenhæng hvis han tog barnet til sig, det vil udvikle sig til nogle virkelig trælse problemstillinger i tidens løb.. Og de to moren og ts's bror ville sandsynligvis have en del skænderier som også vil kunne gå ud over barnet.. 

Chel1992 skriver:

Jeg kommer fra en splittet familie så jeg ved udemærket hvordan det er med en splittet familie.. Men der er væsentlig større forskel på enten at gå ind i et forhold hvor der er børn fra tidligere eller at adoptere til trods for at få revet næsten 2 år i stykker og derefter skulle tage sig af et barn der ikke er ens  

Jo jeg har en far og ja er sikker på at var jeg ikke hans og han fandt ud af det så havde han også valgt at fra vælge mig hvis jeg ikke havde været ældre.. Og havde jeg været noget ældre så ville han nok have taget sig af mig, men haft lagt afstand.. Men efter næsten 21 år så ville han nok ikke tænke så meget over det.. men barnet er ikke engang 2 år endnu så han kender ikke barnet så meget endnu.. Blod er ikke lig med at man ikke er i familie.. Men på nær på de papir hans navn står på så ville han jo ikke være andet end en barnepige for en anden mands barn i og med at han ikke engang er sammen med barnets mor længere.. 

Og jeg ved udemærket hvor meget det kan skade et barn ikke at have halvdelen af ens familie (min lille bror har ingen far) Men tror virkelig det vil skade endnu mere at vokse op og finde ud af at den person man troede var ens far, ikke var ens far... men man blev der fordi man ikke kunne tillade sig andet.. Det ville være hele barnets liv der ville føles som en løgn og en belastning? 

Jeg kan ikke se ret mange plusser i den sammenhæng hvis han tog barnet til sig, det vil udvikle sig til nogle virkelig trælse problemstillinger i tidens løb.. Og de to moren og ts's bror ville sandsynligvis have en del skænderier som også vil kunne gå ud over barnet.. 

Nu behøver barnet jo ikke at vokse op og tror at ts' får er hans rigtige far.. de kan jo fortælle ham det når han er gammel nok til at forstå det. Og jeg har ikke hørt nogen der har fået traumer at få at vide at deres får ikke var deres får, de bliver sure ja, selvfølgelig.
Jeg kan slet ikke forstå hvordan man kan afvise sådan et lille barn, bare fordi at hans mor er en idiot.
Hvorfor skal man se alt det dårlige når man ser på barnet?? Hvorfor ikke huske på det positive og tænke; det her er min søn, han har jeg opdraget.
Jeg ville aldrig afvise et barn om jeg så havde haft det i 6måneder eller 18år og jeg fandt ud af det ikke havde mit DNA, for DNA gør ikke en til en familie, der gør kærlighed.
Prøv at forestil dig hvis ts og hele familien bare skrider og så om 3-4år sidder en lille dreng og ser på billeder og spørg sin mor; hvem er de?