Synes ikke rigtigt denne debat hører under "skruk".
Men, jeg kan udemærket godt forstå i er sure/vrede/kede af det mv. Det er der ikke noget at sige til, og jeg er helt sikker på i ville reagere på samme måde hvis ikke hun havde vidst det.
Men hvordan kan du/i overhovedet være så sikre på at hun rent faktisk vidste det? Har hun sagt det?
En anden ting er, at jeg aldrig ville lade det gå udover barnet. Måske det ikke er kød og blod, som i troede. Men barnet er en del af jer, jeres liv og jeres FAMILIE, kød og blod eller ej.
I har alle knyttet et bånd til det barn, og barnet forstår da overhovedet ikke hvad der foregår. Hvis i alle bakker ud fordi hun har "løjet", så kan i ødelægge så meget for det lille barn. Det forstår da ikke hvorfor i pludselig ikke er en del af dets liv længere.
Jeg synes godtnok det er synd for det lille barn. I burde skamme jer over overhovedet at overveje at "smide" barnet ud af jeres liv!
Anmeld