Chel1992 skriver:
Jeg ved udemærket at vi ikke kan vende situationen, men siger bare man ikke kan gøre det så sort hvidt.. Men forstår ikke hvorfor der ikke ligges mere i at man måske skulle finde den rigtige far? Altså burde han ikke vide han har et barn? Men hende her har jo også været utro.. Og alt man troede var en løgn så synes jeg altså det er det samme..
Og hvad så den dag hvor manden får børn som rent faktisk er hans egne.. Tror virkelig ikke på at når man har fået sådan en besked som mand at man vil kunne give det barn det bedste af det bedste for man skal opfostre det barn her på en løgn og tror virkelig man vil tage afstand til barnet.. Og der er altså også forskel på om man får forbyttet et barn på sygehuset eller om man har troet barnet var ens men så fundet ud af at kæresten havde knaldet uden om og fået barn med en anden og LØGET op i fjæset på en om det.. Alle ens minder fra graviditet, fødsel, og minder med barnet vil jo være ødelagt og hver gang man ser barnet vil man blive mindet om at det er ens eks's sidesprings barn.. Selvfølgelig kan man elske barnet men tror virkelig også man vil have nogle forbehold i forhold til barnet.. Også selvom det aldrig kan være barnets skyld....
Skal barnet virkelig vokse op med en halv familie som sandsynligvis vil behandle ham anderledes end andre børn i familien? Synes mere man skylder barnet at finde ud af hvem det's virkelige far er og give ham en chance..
Nu ligger landet sådan, at de havde ca. 6 mdr. hvor de IKKE var sammen.. Ud fra de beregninger som læger osv. har lavet kunne det KUN være ham der var far til drengen. Så nej hun har ikke været utro eller løget overfor ham. At han IKKE har bedt om en dna test fra starten er jo HANS hovedpine og ikke hendes.. Hun har lagt kortene på bordet fra starten, så det der heats der er gang i her synes jeg virkelig i skal pakke sammen.. Iøvrigt er det TIT der er fejl på de dna teste som man selv kan købe, hvilker der er blevet oplyst af 2 forskellige læger samt fra Stats Amtet.. Så i bund og grund vides det ikke om han rent faktisk er far til drengen. Derudover har hun IKKE sagt at familien ikke må se drengen.. Men når jeg kigger på hvordan gudmoderen omtaler moderen, så forstår jeg virkelig godt, at moderen ikke har lyst til at samarbejde med den familie.. Ville jeg bestemt heller ikke have hvis det var mig.. Og ikke moderen der skal blive voksen og tage sig sammen, det er faderen, da han bestemt IKKE kan finde ud af at snakke ordentligt til eller om moderen.. Kan godt forstå han er såret skuffet osv. men han skal ikke et sek. tro at moderen har det meget anderledes. Hele hendes verden er også vendt op og ned efter faderen pludselig skulle have taget den test..
Anmeld