Ih altså jeg bliver nødt til at kommentere på jer der skriver at dagplejeren bare vil have lov til at sove længere. Det er selvfølgelig en mulighed men sansynligvis handler det om noget andet.
For det første så skal dagplejeren være oppe og klar til sin åbningstid fordi hun samme morgen kan blive ringet op og skal være klar til at modtage gæstebørn med kort varsel. Så at sove længe er ikke en reel mulighed med mindre man meget hurtigt kan stå op og komme i tøjet.
For det andet så er der mange flere forældre end i måske tror, der lader børnene være i institutioner/dagpleje længere end "nødvendigt" fordi de mener at 117 andre ting er vigtigere end at være sammen med barnet. Det er set at forældre har afleveret deres børn fordi forælderen trængte til at sove fordi barnet var oppe om natten! Det er også set at forældre kører hjem efter arbejde og lufter hund/støvsuger mm uden barnet. Hvorfor i alverden ikke lige tage barnet med på turen eller støvsuge sammen med barnet.
I bund og grund ved ingen af os ( heller ikke mig) om trådstarter er en der sender sit barn afsted alle dage fra morgen til aften også på egne fridage. Måske er dagplejerens kommentar berettiget selv om den kunne være pænere afleveret.
For det tredje så er en del børn selvfølgelig rytme-følsomme. Men man er sørme meget rytme-følsom hvis man kommer ud af sin gænge pga en times senere aflevering. Efter lidt tid bliver det jo også en rytme at der er forskel på afleveringstiderne eftersom det er faste dage og faste mødetider.
For det fjerde, så ja for pokker da. En dagplejer skal "blande sig" og det skal pædagogen, pædagogmedhjælperen, skolelæreren og politibetjenten også
Naturligvis er det dagplejerens opgave at passe barnet men det er også dagplejerens opgave at være opmærksom på barnets trivsel og meget andet. En dagplejer er jo også en del af det offentlige system.
Naturligvis kan dagplejeren være forkælet og ønsker sig at sove længe - men eftersom hun ikke kan fortælle sin version af historien ved vi det jo ikke
Anmeld