Førstegangsfødende og gæster??

Cbank skriver:

Hej piger.

Jeg har termin d. 6/6. Jeg skal føde i Randers.
Min familie bor langt væk (Min mor på sjælland og far i Tyrkiet)
Min kærestes familie bor bor tæt på (alt fra 3 - 45 km afstand).

Mine spørgsmål til jer lyder sådan: 

- Hvornår fik I besøg fra familien?

- Hvor længe blev de der? 

- Er der nogle som også har familie langt væk? Hvad og hvordan gjorde I med besøgene??

- Havde I overnattene gæster? 

Jeg er noget forvirret over hvordan jeg syntes det passer bedst ind i billedet. Så jeg vil blive enormt glad for hvis I har lyst til at dele erfaringer/ oplevelser/ metoder... 

På forhånd mange tak. 

Mine forældre og kærestens forældre kom samme dag jeg havde født men ikke på samme tid. Og de gik efter en halv time til tre kvarter. Og vi havde ikke nogen overnattende, heller ikke da vi kom hjem. Havde jeg bestemt ikke overskud til

Ej det er da også træls med skænderier. Var din mor med til fødslen sammen med din mand? 

Okay. Ja, det siger de man gør  hehe.

Mange tak for at du ville dele dine erfaringer med mig. 

Det var rigtig træls, men hun kender mig heller ikke rigtig som voksen. jeg kom på efterskole i 9. Og 10. Klasse, og derefter flyttede jeg til Haderslev (min mor bor 20 km nord for randers) (da jeg var 17/18 år). da jeg blev 20 flyttede jeg til kolding, og som (næsten) 21 årig flyttede jeg hjem til kæresten (og hans forældre) på Bornholm (Der gik et halvt år før vi fandt vores eget). Så det er mange år hvor jeg i princippet ikke har boet hjemme ved hende. og det gør hun på nogen punkter stadig ser mig som den 14 årige pige jeg var, da jeg kom på efterskole. Har aldrig haft de der rigtige teenage opgør med hende, og hun holder fast i den jeg var. Og det fører til en del diskussioner og skænderier, når hun mener jeg gør tingene på en "forkert" måde, som bestemt ikke er den måde hun har opdraget mig til at gøre det 

det var egentlig irrelevant, men meget rart at få skrevet ned 

Ja hun var med til fødslen. Du kan evt finde beretningen under min profil. Hun var med de 8 timer vi var hjemme før vi blev sendt på hospitalet og hun var med som støtte på hospitalet i de næste mange timer. Men da jeg fik ve-drop begyndte hun at snakke om kejsersnit så jeg ikke skulle igennem den smerte (ingen smertestillende) og den snak var jeg slet slet ikke klar til. Det var hårdt.

og da kejsersnittet blev bragt på banen af lægen fordi barnets hoved stod skævt, var hun nødt til at tage tilbage til vores hus, for det kunne hendes psyke ikke klare. Hun fik et sammenbrud da jeg mest af alt havde brug for hun var stærk.

hun kom ind på hospitalet dagen efter og så vidunderet <3

et andet råd - hvis du ikke vil have evt gæster, der evt overnatter hos jer mens I er på hospitalet, går og "rydder op" for jer eller tager jeres opvask selvf i god mening, så bør I gøre det klart for dem fra starten, og nok være opmærksomme på, at de alligevel kan finde på det.

det er selvfølgelig en smagssag, men jeg vil i hvert fald helst selv styre rengøringen i mit hjem :b

Cbank skriver:

Okay. Jamen jeg syntes det er sejt at du ved hvordan du gerne vil have at tingene skal være. 

Jeg har en ene mening den ene dag og en anden mening den anden dag. Meget forvirrende 

Mor12 skriver:

Mine forældre og kærestens forældre kom samme dag jeg havde født men ikke på samme tid. Og de gik efter en halv time til tre kvarter. Og vi havde ikke nogen overnattende, heller ikke da vi kom hjem. Havde jeg bestemt ikke overskud til

Okay. Hvor meget besøg fik I da I var kommet hjem? 

Cbank skriver:

Okay. Kom de på uventet besøg, eller kontaktede de jer altid inden? 

De ringede altid først. Ingen kom på uventet besøg - men det har jeg også altid hadet. Så de vidste godt de skulle ringe først 

Drømme skriver:

Det var rigtig træls, men hun kender mig heller ikke rigtig som voksen. jeg kom på efterskole i 9. Og 10. Klasse, og derefter flyttede jeg til Haderslev (min mor bor 20 km nord for randers) (da jeg var 17/18 år). da jeg blev 20 flyttede jeg til kolding, og som (næsten) 21 årig flyttede jeg hjem til kæresten (og hans forældre) på Bornholm (Der gik et halvt år før vi fandt vores eget). Så det er mange år hvor jeg i princippet ikke har boet hjemme ved hende. og det gør hun på nogen punkter stadig ser mig som den 14 årige pige jeg var, da jeg kom på efterskole. Har aldrig haft de der rigtige teenage opgør med hende, og hun holder fast i den jeg var. Og det fører til en del diskussioner og skænderier, når hun mener jeg gør tingene på en "forkert" måde, som bestemt ikke er den måde hun har opdraget mig til at gøre det 

det var egentlig irrelevant, men meget rart at få skrevet ned 

Ja hun var med til fødslen. Du kan evt finde beretningen under min profil. Hun var med de 8 timer vi var hjemme før vi blev sendt på hospitalet og hun var med som støtte på hospitalet i de næste mange timer. Men da jeg fik ve-drop begyndte hun at snakke om kejsersnit så jeg ikke skulle igennem den smerte (ingen smertestillende) og den snak var jeg slet slet ikke klar til. Det var hårdt.

og da kejsersnittet blev bragt på banen af lægen fordi barnets hoved stod skævt, var hun nødt til at tage tilbage til vores hus, for det kunne hendes psyke ikke klare. Hun fik et sammenbrud da jeg mest af alt havde brug for hun var stærk.

hun kom ind på hospitalet dagen efter og så vidunderet <3

 

et andet råd - hvis du ikke vil have evt gæster, der evt overnatter hos jer mens I er på hospitalet, går og "rydder op" for jer eller tager jeres opvask selvf i god mening, så bør I gøre det klart for dem fra starten, og nok være opmærksomme på, at de alligevel kan finde på det.

det er selvfølgelig en smagssag, men jeg vil i hvert fald helst selv styre rengøringen i mit hjem :b

Jeg kan kun sige jeg kender det alt for godt. Men jeg er ikke så god til at fortælle min mor sådan noget. (Hun er lidt skrøbelig på nogle områder)  Og så kan jeg ikke lige overskue at skulle tage diskusioner.

Okay, jamen den vil jeg da lige gå ind og læse 

Ej det var da træls at for det første fødslen skulle tage sådan en drejning. Men også at din mor ikke kan holde til det. (Det er da dig der ligger og har smerter) Jeg kunne ikke lige forestille mig at du også havde overskud til hendes sammenbrud 

Hehe okay. Mange tak for dit råd. 

Månsson skriver:

Det hjælper nok at man har prøvet det. Syntes bare det var hårdt at finde en rytme når der var menneskerhele tiden.. Man er træt, ska ha amningen op at køre, ens skridt føles som om det har været igennem en rundsav og ja følelserne køre rundt så hvordan mon ik sådan en bebs der har lagt helt beskyttet derinde i 9måneder

Hehe ja, det skal jeg sq godt se. 

Men det er heller ikke nemt nu her når det er første gang - Man ved jo ikke hvordan familierne reagere når bettemanden er ude. Man har jo kun forestillinger.

Det kan være det ikke bliver så 'slemt' med besøgene som jeg jo frygter. 

hautecouture skriver:

De ringede altid først. Ingen kom på uventet besøg - men det har jeg også altid hadet. Så de vidste godt de skulle ringe først 

Det var da altid noget  Jeg er heller ikke altid god til de uventede besøg. Så kan jeg jo ikke bare gå med røven bar når jeg har lyst 

Cbank skriver:

Jeg kan kun sige jeg kender det alt for godt. Men jeg er ikke så god til at fortælle min mor sådan noget. (Hun er lidt skrøbelig på nogle områder)  Og så kan jeg ikke lige overskue at skulle tage diskusioner.

Okay, jamen den vil jeg da lige gå ind og læse 

Ej det var da træls at for det første fødslen skulle tage sådan en drejning. Men også at din mor ikke kan holde til det. (Det er da dig der ligger og har smerter) Jeg kunne ikke lige forestille mig at du også havde overskud til hendes sammenbrud 

Hehe okay. Mange tak for dit råd. 

Det er min mor også, meget skrøbelig hun har kun mig (er total enebarn og blev voldsomt forkælet) og hun bliver så ked af selv det mindste :/

og jeg plejer at bære over med hende, men hun er bare begyndt at gå over min grænse, og har faktisk ikke snakket med hende de sidste to uger pga en kommentar hun gav om min kæreste, der bare var dråben der fik bægeret til at flyde over. Så der venter en lang snakvforude, jeg slet ikke kan overskue pt 

det skal du i hvert fald være velkommen til, og spørg endelig hvis du har spørgsmål

smerterne var ikke slemme før ve droppet, jeg nød virkelig at arbejde med dem, og var mest af alt irriteret over ikke at kunne komme i fødekar, fordi de ikke har det på Bornholms Hospital :b

men ve droppet var forfærdeligt. Havde været 8 cm åben i ca fire timer før ve droppet, så der skulle ske noget. Men det gjorde mig kun mere udmattet og hjalp ikke en dyt - heldigvis blev den lille ikke påvirket. Og efter en time med ve drop (mener jeg) sendte de bud efter lægen, der konstaterede at hovedet stod skævt.

har man en rigtig god jordemoder kan hun hjælpe med at rette på hovedet dernede, men det er selvfølgelig først noget jeg har fået at vide efterfølgende 

Vi regner med at planlægge hjemmefødsel igen næste gang, på trods af der ikke er nogen der anbefaler det (selvfølgelig kun hvis graviditeten går godt) og så håber jeg virkelig det kommer til at lykkes så skal de afrikanske metoder undersøges :b

vil også anbefale stofbleer - ikke de gammeldags (selvom jeg synes de er herlige) men de formsyede man sparer penge i det lange løb.

håber du kan få styrken til at sige til både din famili. Og venner hvordan du / I ønsker ugerne efter fødslen, og håber du har styrke til at tage din fødsel i egen hånd og fortælle jordemoderen hvad dine ønsker er - det er helt klart det værd ! En fødsel er skisme en stor ting, og forløbet af fødslen sidder i dlg laaang tid efter 

Cbank skriver:

Ja det kan jeg godt forstå. Det er da dig og din mand som har førsteret (forstå mig vel at mærke). Det var da ærgeligt at de stod der og trippede. Man kan jo ikke bare 'smide' dem ud med det samme. 

Hvordan reagerede din familie da I fortalte at det hed minus besøg i den første uge?