Tror aldrig vi kommer videre mht. PB.

nej kan sagtens forstå dig at du ikke tør håbe, vi beskytter jo os selv mod skuffelsen. Men jeg vil håbe for dig

Tusind Tak
Og Tak for din forståelse ...

KTP86 skriver:

Du bør sætte en aldersgrænse for dig selv. Hvornår din grænse går Når i når den fødselsdag og han stadig ikke er klar,så må du jo gøre op med digselv om du kan leve med at du ikke ved hvornår (og om han overhovedet bliver klar) før dine æg ikke duer længere,eller om du skal stoppe forholdet og finde en mand der er klar og få den familie du drømmer om

Hmm, jeg havde tænkt mig 25 år, men ja, nu blir jeg 27 år..
Og da jeg blev 25 år, tænkte jeg at jeg ville have et barn inden jeg blev 27 år, det er umuligt nu. Desværre.

Sååe det er lidt svært.

Og at stoppe et forhold, for så at være singel og ikke vide, hvornår man blir forelsket igen, det er et sats jeg ikke vil. Der kan i realiteten gå længere tid, end hvis jeg rent faktisk venter på min kæreste.

Miss-86 skriver:

Hmm, jeg havde tænkt mig 25 år, men ja, nu blir jeg 27 år..
Og da jeg blev 25 år, tænkte jeg at jeg ville have et barn inden jeg blev 27 år, det er umuligt nu. Desværre.

Sååe det er lidt svært.

Og at stoppe et forhold, for så at være singel og ikke vide, hvornår man blir forelsket igen, det er et sats jeg ikke vil. Der kan i realiteten gå længere tid, end hvis jeg rent faktisk venter på min kæreste.

Jeg har sgu ondt af dig!!

MorDk skriver:

Jeg har sgu ondt af dig!!

Tak, jeg er ikke typen der ellers piver, men her har jeg sku også ondt af mig selv.

Og nogle mener, at jeg er strid mod min kæreste, hvor er retfærdigheden så henne?
Når jeg har ventet i 1 ½ år på ham. Jeg har holdt mund omkring det, jeg har snakket om det og lige lidt hjælper det!

Igår måtte jeg simpelthen snakke med ham om det, kunne ikke lade være efter denne debat.
Han var ikke klar - Sagde han for nr. 8.000 gang.... ARGH!!!!

Miss-86 skriver:

DDee

Tusind Tak
Og Tak for din forståelse ...

Miss-86 skriver:

Tak, jeg er ikke typen der ellers piver, men her har jeg sku også ondt af mig selv.

Og nogle mener, at jeg er strid mod min kæreste, hvor er retfærdigheden så henne?
Når jeg har ventet i 1 ½ år på ham. Jeg har holdt mund omkring det, jeg har snakket om det og lige lidt hjælper det!

Igår måtte jeg simpelthen snakke med ham om det, kunne ikke lade være efter denne debat.
Han var ikke klar - Sagde han for nr. 8.000 gang.... ARGH!!!!

Tak, jeg er ikke typen der ellers piver, men her har jeg sku også ondt af mig selv.

Og nogle mener, at jeg er strid mod min kæreste, hvor er retfærdigheden så henne?
Når jeg har ventet i 1 ½ år på ham. Jeg har holdt mund omkring det, jeg har snakket om det og lige lidt hjælper det!

Igår måtte jeg simpelthen snakke med ham om det, kunne ikke lade være efter denne debat.
Han var ikke klar - Sagde han for nr. 8.000 gang.... ARGH!!!!

Man bliver sgu aldrig 100% klar. Du bliver nød til at gøre op med dig selv hvad DU vil. Kan godt forstå det er svært. For du elsker ham og vil have børn med ham.

Jeg vidste at jeg VILLE være mor (koste hvad det ville) Heldigvis fandt jeg en kæreste, som gerne ville have børn, men hvis ikke så havde jeg valgt at blive alenemor. Kan slet ikke forestille mig at jeg skulle leve et liv uden at få børn

Håber du/I finder en løsning. Mit hjerte græder med dit

BigHope13 skriver:

Det var da så lidt
har jo selv været der

Ja, det har du ret i, så du ved hvordan det er ..

Miss-86 skriver:

Det gjorde jeg sidste år, dette hjalp ikke :/

Vi aftalte at september skulle vi igang og jeg snakkede ikke om baby ½ år, men da vi kom til måneden, så kunne han ikke - Han var ikke klar.

Men smuttede du så? Ved godt det ikke er det du vil, men måske det får hans øjne op. Ellers kan han jo lave det nummer 117 gange. Han lader dig ikke gå, hvis det skal være Jer to.

Man bliver sgu aldrig 100% klar. Du bliver nød til at gøre op med dig selv hvad DU vil. Kan godt forstå det er svært. For du elsker ham og vil have børn med ham.

Jeg vidste at jeg VILLE være mor (koste hvad det ville) Heldigvis fandt jeg en kæreste, som gerne ville have børn, men hvis ikke så havde jeg valgt at blive alenemor. Kan slet ikke forestille mig at jeg skulle leve et liv uden at få børn

Håber du/I finder en løsning. Mit hjerte græder med dit

Det er sku svært, jeg kan bare mærke jeg ikke kan undvære ham.
Jeg har haft sagt til ham, at han skulle flytte, så sagde han at det måtte han gøre så, selvom det ikke var det han ønskede - Og kunne bare mærke at det var SÅ forkert. Vi hører sammen

Jeg er også sikker på, at han VIL have børn, det er bare tidspunktet der halter MEGET! Ville ønske jeg kunne overbevise ham om at gå igang, på trods af at han ikke er klar (tror nemlig ikke rigtig han blir det)
Desuden bliver jeg jo ikke alenemor, selvom min kæreste skulle flytte. Jeg skal jo ud og finde en anden - Som rent faktisk vil have et barn NU. Og hvem ved, hvornår ham den anden, dukker op? (Hvis du forstår)
Men jeg forstår dig udenmærket godt.