3 år og stadig et helvede...

Anonym skriver:

ÅH!

Min dreng på 3 år er stadig et helvede at putte og vågner maaaaange gange i løbet af aften / natten - han sover i juniorseng, men vil aldrig puttes og vågner som sagt meget, rigtig meget.

Vi har prøvet alle metoder (føler jeg), men intet virker - nu ligger han op råber "ind i mors seng" - men når han så kommer derind vil han kke alligevel. .

 Hva skal vi gøre??

Han er ørebarn, men vi var til tjek i Onsdags og der var intet........

Jeg ved ikke om det kan hjælpe, eller I har prøvet det..

Jeg var også ørebarn. I 11 år.

I omkring 15 år sov jeg med bøger/klodser under de to sengeben i hovedenden! Jeg er faktisk ikke helt klar over hvorfor, måske tager det trykket, jeg ved det ikke...

Håber I hurtigt finder en løsning

Anonym skriver:

Jep, det har taget 3 år indtil videre...

Vi plejer at gøre følgende HVER aften:

- Kl. 18.00: Spiser aftensmad
- Kl. ca 18.30 - Bader alle drengene
- Herefter hygge og bog-læsning i nattøj
- kl. ca. 19.30 puttes således:

Børster tænder, kommer op i seng, blir puttet under dynen også bryder helvede løs - han vil intet, smider dyne, sovedyr og nuser af pommeren til (han har aldrig brugt sut), går ind igen putter o.s.v. går derind med ca. 5 min mellemrum, dette gør jeg hver aften - siger intet til ham, men tører hans øje og putter ham igen- hvorefter alt gentager sig forfra....

Er heldig hvis han sover før 22

De andre er der intet med

den metode som vi har brugt minder lidt om den, der er bare lidt forskel... nu er Magnus jo ikke så gammel men ville nok gøre det samme hvis han var 3.

han bliver puttet uden de store dikkedare.. og den der putter går. så bliver han tosset og skaber sig, det er også Ok, og det får han lov til, men vi går ikke ind. bliver han ked af det, så går vi ind, trøster ham indtil der er ro på, og putter ham og går ud igen... 

da vi begyndte på det det, tog det 1. gang 45 min 5 dage senere kunne vi putte ham på 10 min. før det tog det over 2 timer.

Jeg har ikke læst mere end 2 sider, men vil gove dig min beretning da min 2-årige stadig var et helved a lægge. 

For det første, lad aldrig dit barn græde sig selv i søvn. Det er simpelthen umenneskeligt og usundt for et barn. Synes jeg!

Dag 1: 

Lavede normalte putteritualer, og da jeg havde sagt godnat, satte jeg mig på en stol lige inde for døren med siden til så han kunne se mig. Han var rigtig gal og ked af det, men jeg havde det godt med den metode fordi jeg vidste han IKKE følte sig efterladt og svigtet. Han kunne hele tiden se mig. 

Jeg tyssede på ham engang imellem men lod ham ellers være. 

Det tog vist 2 timer.

(jeg sad bare med et blad, strikkede eller lign imens)

Dagen efter tog det vist kun 30 min og sådan gik det bedre dag for dag. 

Da der var gået nogen dage hvor det gik godt, flyttede jeg stolen midt i døren så han kunne se mine ben (lidt a kroppen) og fortsatte sådan til det også gik perfekt, så flyttede jeg stolen lige uden for døren og så gik det fint derfra.

Tror det var en proces der tog 4-5 uger (jeg havde kun ham og tog mig GOD tid) 

Det med a vi fandt en måde der virkede for mig, var det vigtigste. Ellers kunne jeg ikke stå fast ved det. 

Spørg endelig, så uddyber jeg gerne mer.  

FrkRaarup skriver:

Jeg ved ikke om det kan hjælpe, eller I har prøvet det..

 

Jeg var også ørebarn. I 11 år.

I omkring 15 år sov jeg med bøger/klodser under de to sengeben i hovedenden! Jeg er faktisk ikke helt klar over hvorfor, måske tager det trykket, jeg ved det ikke...

 

Håber I hurtigt finder en løsning

Hvis vi hæver hovedgærdet mere, så kommer han til at sidde op og sove

Anonym skriver:

Hvis vi hæver hovedgærdet mere, så kommer han til at sidde op og sove

Åh

raca skriver:

jeg må indrømme jeg er sådan en dum mor.. der ikke kan hørre forskel..

mine børn har grædt når de har haft et behov.. og jeg har så fundet ud af hvad deres behov var..

og de ved helt sikkert hvem der bestemmer, og hvem der lytter.. dette har ikke krævet en eneste aften med skrigeture.. for mine børn skriger ikke for at få opmærksomhed.  og det kan man så undre sig over..

dorthemus skriver:



Og så kan du samtidigt glæde dig over at dine blir i tremmesengen, Hahaha

Men ja, vi er enige; det er mor der bestemmer

Vial skriver:

Du skal da ikke føle dig dum. Det kommer med tiden så lærer du at tolke dit barn.

næppe de er 4 og 7... og græder sjældet, ikke i protest.. men i afmagt.. 

Vial skriver:

Den glæder har jeg ikke længere. Sjovt nok var det Viola, der pludselig kravlede ud. Var i bad og så tog hun i døren. Var ved at dø at chok. Hahaha.

7-9-13 så bliver de i sengene. Om ikke andet når jeg med bestemt tone har kommanderet det ;-). Begge børn snakker så, når jeg går ud "må man ikke - mor suuuur". Hahaha.

Når vi flytter skal de havd halvhøje senge. Det bliver så hyggeligt med dukkekrog og hule under.

raca skriver:

næppe de er 4 og 7... og græder sjældet, ikke i protest.. men i afmagt..