3 år og stadig et helvede...

SussieThyssen skriver:

Det har nok også beskyttet dem mod ikke at få for mange børn.

 Så det ene med det andet.

I virkeligheden søde ven, så kan folk jo selv vælge hvilke råd de vil følge, og vi andre blot råde, som vi har de bedste erfaringer med

3 børn på 2 år og 11 mdr kan man vel ikke kalde beskyttelse...

 

og ja man kan følge de råd man vil.. men jeg prøvede bare at fortælle dig om de skadelige virkninger ved det du glad og gerne anbefaler.. men det tidligere lange indlæg af. tabula ... så fint beskriver..

mht til skrigture er det din viden der er forældet.. så vil du når nu du vejleder folk ikke prøve og læse op på det.. det må jo være i alles interesse at man som vejleder tilpasser til virkeligheden..

det røde lamper villle jo blinke helt vildt hvis man eks anbefalede en flad, eller at lærene fik spanskrørt igen.. forde det engang virkede at slå.. og det bare var en blødsøden døgnflue..det er jo beviseligt skadeligt på mange planer at slå..

det samme er phykisk vold.. og det er phykisk vold i mild form og ingnore i 15-20 min..

Tabula Rasa skriver:

Og der er jo så sandelig også forskel på utryghedsgråd og rent brok. Det vigtige er blot, at man ikke blander de to Og tak for et venligt svar. Det er altid dejligt at kunne skrive med folk, som kan tage en debat med ophøjet ro, og ikke ryger op i det røde felt grundet en uenighed

Nej da..det vil du aldrig opleve fra mig...jeg læser altid hvad folk skriver til mig med interesse, og tænker videre over det..også bagefter jeg har svaret, og det gør jeg skam også over dit..og er klar over, at jeg nok skal formulere mig bedre frem over, vedr. dette emne, så den har jeg skam taget til mig 

raca skriver:

3 børn på 2 år og 11 mdr kan man vel ikke kalde beskyttelse...

 

og ja man kan følge de råd man vil.. men jeg prøvede bare at fortælle dig om de skadelige virkninger ved det du glad og gerne anbefaler.. men det tidligere lange indlæg af. tabula ... så fint beskriver..

mht til skrigture er det din viden der er forældet.. så vil du når nu du vejleder folk ikke prøve og læse op på det.. det må jo være i alles interesse at man som vejleder tilpasser til virkeligheden..

det røde lamper villle jo blinke helt vildt hvis man eks anbefalede en flad, eller at lærene fik spanskrørt igen.. forde det engang virkede at slå.. og det bare var en blødsøden døgnflue..det er jo beviseligt skadeligt på mange planer at slå..

det samme er phykisk vold.. og det er phykisk vold i mild form og ingnore i 15-20 min..

Øhh nu tror jeg vi snakker helt forbi hinanden..men pyt med det..se hvad jeg har svaret, og så finder du nok ud af at vi alligevel ikke er så uenige endda 

SussieThyssen skriver:

Øhh nu tror jeg vi snakker helt forbi hinanden..men pyt med det..se hvad jeg har svaret, og så finder du nok ud af at vi alligevel ikke er så uenige endda 

nej det gør vi nok ikke

 

men skit pyt..

Vial skriver:

Som mor kan man let høre forskel på barnets gråd. Er det "jeg er bange"-gråd må man give mere tryghed med nærvær. Er det "jeg gider ikke sove"-gråd, så må man vise, at man som forælder 100 pct bestemmer det.

I sidste tilfælde ville jeg aldrig rende frem og tilbage hvert 5. minut. Børn er ikke dumme, og mon ikke drengen har luret at fra 20 til 22 er der enetid hos mor. Selvfølgelige er det ikke en bevidst udviklet plan han har fulgt siden spæd.

Jeg havde puttet ham og gået ud. Punktum. Raserer han værelset havde jeg skældt ud og puttet igen. Sat en grænse. Mine tvillinger er 25,5 mdr og deler værelse. Pyhh, det holder hårdt, men de ved, hvem der bestemmer. Det giver ro, tryghed og "oprørene" nogenlunde styres. 7-9-13 ;-)

Og så kan du samtidigt glæde dig over at dine blir i tremmesengen, Hahaha

Men ja, vi er enige; det er mor der bestemmer

Prøv www.sovecoach.dk eller bogen "The no-cry solution" at Elisabeth Pantley

Og så stop op og lyt inden du går ind. Er han ked eller sur og er det gråd eller ligger han og råber grædelyde.

raca skriver:

nej det gør vi nok ikke

 

men skit pyt..

LOL

Ikke..hmm..jo for jeg mente, at da du omtalte din bedstemor og oldemor m.v. og at de sov med deres børn, så sagde jeg at ved at sove med deres børn så fik de ikke så mange børn..nok også bare sagt med et blink i øjet.

Men uanset hvad, så må du gerne kalde mig gammeldags, jeg går stadig ind for at børn ikke skal sove ved deres forældre, men skal lære at sove når de bliver puttet i seng.

At der er forskel på måden man trækker grænserne på er vi helt enige om. Barnet skal ikke ligge i 20 min og skrige sig blå i hovedet af fortvivlelse..det har jeg aldrig sagt, men jeg har heller ikke sagt at man skal rende og tjekke hvert 5 min til et barn der af ren forkælelse skriger hele huset ned..og man kan godt høre forskel.

Men som jeg i mit andet indlæg sagde, så må jeg blive bedre til at formulere mig 

Tabula Rasa skriver:

Kære Sussie,

Jeg nærer meget stor respekt overfor dig og dine holdning. Jeg synes du er en fantastisk kvinde og fantastisk til at hjælpe! Og du har tidligere været mig en stor hjælp. Når det er sagt, vil jeg spørge dig, om du ikke er åben overfor ny viden? Jeg kan huske en anden debat, hvor det var noget lignende. Det er ment med al respekt!

Jeg har, jævnfør mig studie, stor viden og erfaring inden for netop det område. Og det ER forældet praksis bare at lade dem skrige. Det ER forældet praksis at antage, at børn er de fødte manipulatorer. Der er naturligvis forskel på lidt brok og så gråd, men at ignorere sine skrigende børn i et helt kvarter er langt, langt, langt over grænsen og så lidt ekstra. Det er sandt, at det kan skade tilknytningen. Det er sandt, at det påvirker hjernen.

Når børnene "har lært det" og holder op med at græde, er det ikke fordi de tænker: "Aah! Nu forstår jeg. Her er det far og mor, der bestemmer. Det er bare i orden, du!" - Nej, de holder op, fordi de har lært, at de ikke kan regne med, at far og mor opfylder det behov de har i den situation, og ergo giver de op. Og det her ikke andet end negative effekter!

At du kender nogen, og selv har erfaret noget, gør det ikke til en almen sandhed. Der er også mange rygere, der føder sunde børn, og har venner som ryger, som føder sunde børn. Kan vi derudfra konkludere, at der ikke er nogle konsekvenser ved at ryge under graviditeten? Lignende paralleller kan drages ganske nemt.

Der er ikke talt om ny viden, som er forbipasserende, og som nok bliver lagt på hylden igen ift. "lad barnet skrige sig i søvn"-metoden. Det her er altså videnskabeligt understøttet på så mange punkter, og på ingen måde følelsespornos mumbojumbo, som nogen har fundet på, fordi de havde et soft spot for de grædende børn.

Jeg ønsker for dig, at du skal være åben overfor denne slags ny viden. Med al respekt, har meget ændret sig, og man har lært meget, siden du og dine børn var små. Meget sker på selv få år! Og at enkelte børn ikke tager skade, forudsætter ikke, at metoden er i orden. Som sagt: Alle børn af rygere får ikke astma og allergi, betyder det så vi skal opfordre til rygning under graviditeten? Og selvom man ikke umiddelbart tror, det har haft en konsekvens, kan det påvirke tilknytningsmønsteret mange år frem. Tilknytningsproblemerne KAN løses, hvis man har de rette omstændigheder. Men det er ikke altid tilfældet, hvorfor det er direkte forkert fortsat at opfordre til at lade barnet skrige i så lang tid af gangen.

Og et kram herfra!

Hvor er jeg bare enig med dig

Jeg har selv on/off udfordringer med min egen datter der bestemt aldrig har været den store fan af at sove. Hun har ligeledes et stort tryghedsbehov..og har altid haft det. Det første år sov hun i min seng...selvom alle rystede på hovedet af det. Og nu hvor hun er næsten 2,5 år kommer hun jævnligt ind og sover hos mig, nogle gange hele natten eller ud på morgenen. Og hun får også lov til at sove på sofaen ved siden af mig hvis det er det hun har brug for.

Og jeg er heller ikke bange for "dårlige vaner" eller at hun kommer til at sove der til hun flytter hjemmefra

SussieThyssen skriver:

LOL

Ikke..hmm..jo for jeg mente, at da du omtalte din bedstemor og oldemor m.v. og at de sov med deres børn, så sagde jeg at ved at sove med deres børn så fik de ikke så mange børn..nok også bare sagt med et blink i øjet.

j a den fangede jeg... det gjoder de så... eller det dækker over 4 børn hvoraf de 3 har ligger med 10mdr i mellem og 13 mdr mellem.. min oldemor fik kun 2 børn men med 11 mdr imellem.. også en efternølger 4 år efter.. den anden oldemor fik 12..fra hun var 25-47

Men uanset hvad, så må du gerne kalde mig gammeldags, jeg går stadig ind for at børn ikke skal sove ved deres forældre, men skal lære at sove når de bliver puttet i seng., som udgangs punkt er vi eninge, men i perioder kan der være det bare ikke virker for familien.. og det gør det jo ikke her

At der er forskel på måden man trækker grænserne på er vi helt enige om. Barnet skal ikke ligge i 20 min og skrige sig blå i hovedet af fortvivlelse..det har jeg aldrig sagt, men jeg har heller ikke sagt at man skal rende og tjekke hvert 5 min til et barn der af ren forkælelse skriger hele huset ned..og man kan godt høre forskel.

ja børn er meget forskellige mht til gråd.. og det syntes jeg er svært og rådgive om gennem skærmen, jeg kan jo ikke høre om barnet er bange, ked eller... det kan jeg faktisk heller ikke altid selv, og mine børn laver ikke de der skrigeture... den ene er helt tyst stille virkelig ked gråd.. og det skal han ikke selv ligge med... den ander er et raseriudbrud af rang.. hvor hun så knækker ulykkelig sammen bag efter, og har brug for en voksen til at samle hende sammen.. igen.. så ingen af dem ville kunne gennemføre 10min gråd som kun brok... jeg kender faktisk ingen børn der kan.. mener børn når de er trykke ved forældrene intentioneer ikke laver de brok nr..

og hvis de så gør det mener jeg man skal søge andre veje for at tjække hvad det er... jeg kender en del små børn der klart har afvist deres væreslser af den ene eller anden grund, for når de så fik sprog kunne de fortælle om eks sure andras der kom ud af væggen.. og ja måske er jeg lidt tosset

Men som jeg i mit andet indlæg sagde, så må jeg blive bedre til at formulere mig 

men alt sammen er svært at rådgive helt rigtig om gennem pc.. da vi jo ikke kender familien og barnet...

så derfor vil jeg personligt aldrig anbefale at se søvnene som en kamp.. med vindre og taber.

Nu ved jeg godt, at børn på 3 år har begrænset sprog; men har du overvejet/prøvet at spørge din søn, HVORFOR han ikke vil sove/ligge i sin seng? Han har jo en alder, hvor han måske kan give udtryk for, på en forståelig måde, hvorfor han stritter så meget imod.