SussieThyssen skriver:
Ja, sådan er der nogle der mener...men jeg er 100% sikker på at de ikke tager skade af det...har trods alt selv opdraget mine egne efter den metode, er selv blevet det, og kender utallige børn, som for længst er blevet voksne, som også er blevet det..og ingen har haft nogle af de problemer du nævner der.
For det handler om at give børnene en masse kærlighed, samtidigt med, at man også viser dem hvem, der bestemmer.
Men der kommer jo af og til ideer og teorier om ting, som man så mener er det eneste rigtige, men de forsvinder også igen, så det tager jeg såmænd meget roligt.
Det sker jo tit at ting bliver erklæret forældede, for så at blive støvet af igen nogle år senere.
Tag et tilfælde som det at lægge spædbørn på maven.
Da jeg fik mine unger, himlede man op over at jeg ikke ville have, at mine lå på maven, fordi min mor og svigermor rådede mig til at lade være netop pga de gamle ideer med at det fremmede spædbørnsdød.
I gamle dage lagde man nemlig ikke spædbørn på maven, fordi man vidste de kunne dø af det under søvn.
Og nu er det det værste man kan gøre igen.
Så derfor tager jeg altid den slags med et gran salt..og..som sagt...så længe man giver sine børn tonsvis af kærlighed, omsorg og opmærksomhed, men også bestemthed og faste rammer, så lægger man grunden til harmoniske mennesker, som alle kan omgåes og holde ud, men de skal ikke have lov at tyranisere familien.
Kære Sussie,
Jeg nærer meget stor respekt overfor dig og dine holdning. Jeg synes du er en fantastisk kvinde og fantastisk til at hjælpe! Og du har tidligere været mig en stor hjælp. Når det er sagt, vil jeg spørge dig, om du ikke er åben overfor ny viden? Jeg kan huske en anden debat, hvor det var noget lignende. Det er ment med al respekt!
Jeg har, jævnfør mig studie, stor viden og erfaring inden for netop det område. Og det ER forældet praksis bare at lade dem skrige. Det ER forældet praksis at antage, at børn er de fødte manipulatorer. Der er naturligvis forskel på lidt brok og så gråd, men at ignorere sine skrigende børn i et helt kvarter er langt, langt, langt over grænsen og så lidt ekstra. Det er sandt, at det kan skade tilknytningen. Det er sandt, at det påvirker hjernen.
Når børnene "har lært det" og holder op med at græde, er det ikke fordi de tænker: "Aah! Nu forstår jeg. Her er det far og mor, der bestemmer. Det er bare i orden, du!" - Nej, de holder op, fordi de har lært, at de ikke kan regne med, at far og mor opfylder det behov de har i den situation, og ergo giver de op. Og det her ikke andet end negative effekter!
At du kender nogen, og selv har erfaret noget, gør det ikke til en almen sandhed. Der er også mange rygere, der føder sunde børn, og har venner som ryger, som føder sunde børn. Kan vi derudfra konkludere, at der ikke er nogle konsekvenser ved at ryge under graviditeten? Lignende paralleller kan drages ganske nemt.
Der er ikke talt om ny viden, som er forbipasserende, og som nok bliver lagt på hylden igen ift. "lad barnet skrige sig i søvn"-metoden. Det her er altså videnskabeligt understøttet på så mange punkter, og på ingen måde følelsespornos mumbojumbo, som nogen har fundet på, fordi de havde et soft spot for de grædende børn.
Jeg ønsker for dig, at du skal være åben overfor denne slags ny viden. Med al respekt, har meget ændret sig, og man har lært meget, siden du og dine børn var små. Meget sker på selv få år! Og at enkelte børn ikke tager skade, forudsætter ikke, at metoden er i orden. Som sagt: Alle børn af rygere får ikke astma og allergi, betyder det så vi skal opfordre til rygning under graviditeten? Og selvom man ikke umiddelbart tror, det har haft en konsekvens, kan det påvirke tilknytningsmønsteret mange år frem. Tilknytningsproblemerne KAN løses, hvis man har de rette omstændigheder. Men det er ikke altid tilfældet, hvorfor det er direkte forkert fortsat at opfordre til at lade barnet skrige i så lang tid af gangen.
Og et kram herfra!
