Kalder dit bonusbarn dig for mor/far, bonusmor/bonusfar

Gigl skriver:

Altså - jeg var af nøjagtig samme holdning inden inden jeg fandt sammen med og flyttede sammen med min kæreste  

Naturligvis skulle en ny person da ikke have medbestemmelse i opdragelsesmetoder osv, når dette jo er en opgave pålagt forældrene. 

Tiderne skiftede så - vi flyttede sammen og vi har min søn langt det meste af tiden - derfor ligger det nu helt naturligt at min kæreste og jeg tager en opdragelsessnak her og der fordi han jo også har del i vores hverdag. Det ville virke kunstigt, hvis han sad og lod være med at reagere på de ting han egentlig ville have reageret på, hvis han havde "retten". Han er blevet omsorgssgiver og dertil følger opdragelse Derfor taler vi opdragelse sammen. 

Tror man bliver mere rummelig med tiden

Det kan meget vel være og jeg udelukker det heller ikke. Men som udgangspunkt mener jeg ikke de har noget at skulle sige. Jeg ville blive tosset hvis min eks evt kæreste fik overladt min søn alene og den går selvfølgelig den anden vej. Men igen, jeg har aldrig rigtig overladt min søn til nogen og tanken om en person jeg ikke kender eller ved og jeg kan stole på får overladt ansvaret over mit barn, ja der stejler jeg altså

Gigl skriver:

Jada  

Min kæreste har været en del af min søns liv siden han var 1½ år (og han er snart 5) - vi har dertil boet sammen længe alle tre. Desuden er han kun hos sin far hver anden weekend, dvs. vi har ham jo primært - ergo ligegr det helt naturligt at min kæreste har del i opdragerrollen. Han må have sine holdninger og han kan også irettesætte sønnike, ligesom at han kan tage ham med på legepladsen alene og lege og hygge med ham. Selve grundpælen i opdragelsen sætter jeg - han har ikke "lov" at opdrage på ham som han vil, jeg kan sætte min fod ned og sige "det er ikke i orden" og så har han i realiteten ikke mere at skulle have sagt - MEN det er ikke kommet dertil - vi kan sagtens tale børneopdragelse på almindelig vis Som sagt - det ligger jo naturligt. 

Hvordan ville du have det hvis din eks gjorde det samme som din kæreste?
Du vil altid have det sidste år, men man kam jo undgå at være med til opdragelsen når er en del af barnets liv

Bøllemyr skriver:

Altså nu ser min søn næsten ikke sin far og deres forhold og tid sammen- selv da vi var sammen har altid været
Minimal, så jeg har lidt svært ved at relatere til evt kæreste osv, da de knap nok ses i forvejn, han er meget sensetiv og knyttet sig sjældent til folk og er i det hele taget ikke særlig menneske glad, så ville glo noget, hvis det blev aktuelt i nærmer fremtid.

Men hvordan det end ender med at blive, er sikker på at jeg altid vil handle efter min søns bedste.
Men som udgangspunkt vil jeg ikke se hende som en der er andet et fars kæreste
Ligesom hvisk jeg selv mod forventning skulle få en kæreste, ville han heller ikke have noget at skulle sige.

Jeg forstår ikke det med " hvis jeg får en kæreste så vil han ikke have noget at have sagt". Vil det sige, at hvis du flytter sammen med en ny mand så skal han bare være en statist i din og dit barns liv? Hvis han er sammen med jer, så vil han vel deltage i jeres liv og have lige så meget at have sagt om forskellige ting i jeres dagligdag (hvornår barnet skal i seng, holdninger til opdragelse osv) ellers så kan jeg ikke se hvorfor man så skulle finde sig en partner. Hvis man bare vil være alene og selv bestemme alt om ens barn, så synes jeg ikke man kan byde en anden velkommen i ens liv.

Det samme synes jeg er gældende hvis man bliver skilt og exkæresten finden er ny, så må man vel gå ud fra at de to nye nu sammen lægger rammerne om hvordan det foregår i deres nye hjem. Selvfølgelig skal nye kærester ikke bestemme de allervigtigste ting i barnets liv, men alle de dagligdags ting er man vel sammen om at bestemme hvis man bor sammen?

Bøllemyr skriver:

Altså nu ser min søn næsten ikke sin far og deres forhold og tid sammen- selv da vi var sammen har altid været
Minimal, så jeg har lidt svært ved at relatere til evt kæreste osv, da de knap nok ses i forvejn, han er meget sensetiv og knyttet sig sjældent til folk og er i det hele taget ikke særlig menneske glad, så ville glo noget, hvis det blev aktuelt i nærmer fremtid.

Men hvordan det end ender med at blive, er sikker på at jeg altid vil handle efter min søns bedste.
Men som udgangspunkt vil jeg ikke se hende som en der er andet et fars kæreste
Ligesom hvisk jeg selv mod forventning skulle få en kæreste, ville han heller ikke have noget at skulle sige.

Har læst tråden og set du har svaret en anden på næsten det samme som jeg spurgte om før

Yurie skriver:

Du må ikke græde. Du skal ikke være ked af din holdning. De er nogle ting som KUN din eks og dig bestemmer
Som:
Børrnehave
Skole
Hvornår han selv må cykle i skole?
Hvornår han overnatte ude alene og hvor længe?
de rigtige vigtige ting.
Tøj vil jeg nok sætte lidt lavere ned. Tænker du på at købe eller hvad han skal have på?

Både købe og i det hele taget beslutte. Men igen jeg tror ikke det bliver relevant i og med han ikke har ham på samvær, men stadig, det er et ømt emne. Jeg kan slet ikke have tanken om et eller andet fremmed kvinde menneske skal ind over mit barn.
Men en ting er mine følelser omkring emnet og holdninger, en anden ting er hvordan det vil blive håndteret, hvis situationen skulle opstå. Jeg sætter altid Charlie først. Derfor får hans far lov at komme her 2 gange omugen og hygge, påtrods af at han smed mig og sit barn ud med en timesvarsel. Jeg kan godt tilsidesætte mine egne følelser, hvis det er for Charlies bedste

Bøllemyr skriver:

r

Det kan meget vel være og jeg udelukker det heller ikke. Men som udgangspunkt mener jeg ikke de har noget at skulle sige. Jeg ville blive tosset hvis min eks evt kæreste fik overladt min søn alene og den går selvfølgelig den anden vej. Men igen, jeg har aldrig rigtig overladt min søn til nogen og tanken om en person jeg ikke kender eller ved og jeg kan stole på får overladt ansvaret over mit barn, ja der stejler jeg altså

Men det er jo ikke en fremmed, de har været sammen i flere år.
Je ved godt at Charlie er et forsigtigt barn, men jeg har svært ved at forholde mig til det. Han er aldrig blevet passet?
Så hvis din eks og den måske kommende kæreste har Charlie, din kæreste får et opkald fra en ven om han kan hjælpe ham en time eller to. Så skal han tage charlie med?

Yurie skriver:

Hvordan ville du have det hvis din eks gjorde det samme som din kæreste?
Du vil altid have det sidste år, men man kam jo undgå at være med til opdragelsen når er en del af barnets liv

Jeg ville for det første være glad for at min eks fandt sig en pige (det trænger han til!) - og jo flere omsorgsgivere min søn har jo bedre. Og når man er omsorgssgiver er har man naturligt også del i opdragelse - da opdragelse er en del af omsorgen til barnet.

Yurie skriver:

Men det er jo ikke en fremmed, de har været sammen i flere år.
Je ved godt at Charlie er et forsigtigt barn, men jeg har svært ved at forholde mig til det. Han er aldrig blevet passet?
Så hvis din eks og den måske kommende kæreste har Charlie, din kæreste får et opkald fra en ven om han kan hjælpe ham en time eller to. Så skal han tage charlie med?

Nej, charlie er aldrig blevet passet.
Det kan jeg igen ikke forholde mig til. Som udgangspunkt, ja, som å ham tage charlie med eller takke nej.
Men igen det kommer an på hans alder og hvor længe han hat kendt personen.

Bøllemyr skriver:

Det kan meget vel være og jeg udelukker det heller ikke. Men som udgangspunkt mener jeg ikke de har noget at skulle sige. Jeg ville blive tosset hvis min eks evt kæreste fik overladt min søn alene og den går selvfølgelig den anden vej. Men igen, jeg har aldrig rigtig overladt min søn til nogen og tanken om en person jeg ikke kender eller ved og jeg kan stole på får overladt ansvaret over mit barn, ja der stejler jeg altså

Min eks har "overleveret" vores søn til min kæreste på tidspunkter hvor han har været den eneste hjemme og jeg er ude af huset. De går også ture sammen og hygger sig alene. Og havde min eks en kæreste ville jeg da kun være lykkelig for at hun ville knytte bånd til min søn på den måde også. Nej, hun ville aldrig få mor-rollen, men hun/min kæreste har en primær omsorgsgiver-rolle. Sådan er det at være en splittet familie.  

Bøllemyr skriver:

Både købe og i det hele taget beslutte. Men igen jeg tror ikke det bliver relevant i og med han ikke har ham på samvær, men stadig, det er et ømt emne. Jeg kan slet ikke have tanken om et eller andet fremmed kvinde menneske skal ind over mit barn.
Men en ting er mine følelser omkring emnet og holdninger, en anden ting er hvordan det vil blive håndteret, hvis situationen skulle opstå. Jeg sætter altid Charlie først. Derfor får hans far lov at komme her 2 gange omugen og hygge, påtrods af at han smed mig og sit barn ud med en timesvarsel. Jeg kan godt tilsidesætte mine egne følelser, hvis det er for Charlies bedste

Du skal altid sætte Charlie først, men du er nk desværre nød tiæ at acceptere at der kan komme en kvinde i hans liv, der også vil have en betydning og del i hans liv