Kalder dit bonusbarn dig for mor/far, bonusmor/bonusfar

Hej.

Jeg er bonusmor, til en pige på 6 år. og har selv en datter på 1 år.

Lige inden, jeg blev biologisk mor, spurgte mit bonusbarn mig, om hun måtte kalde mig mor. Det sagde jeg, nej til.
Både af hensyn til hendes biologiske mor, men også fordi at jeg ventede mit eget barn, og jeg har ikke de samme følelser for hende, som jeg har for min egen. (Nogle vil sikkert synes det er et "forkert" argument.)

Vi har mit bonusbarn på fuld tid og hun ser sin biologiske mor hver 4. fredag. Så jeg agere mor for hende. Hvis jeg ringer til lægen, omtaler jeg hende som min datter, også i skolen. Dette gør hun også selv, da hun ikke gider at forklarer. Nogle gange er jeg bare verdens bedste bonusmor! Det kommer meget an på humøret

Hendes mor, har givet mig rollen som mor for hende og dette er afklaret

God aften!

Kommer lige til at tænke på noget. Dem der har børn i dagplejd, hva kalder jeres børn dagplejer moren?

Bøllemyr skriver:

Jeg ville blive eddike tosset! Hvis min eks finder en kæreste, er hun fars kæreste Thats It!

Men hvis din søn som 10- eller 12-årig er blevet glad for fars kæreste, som har været inde i billedet i flere år - så må han vel godt omtale hende som "min bonusmor"?

Jeg forstår godt, at grænsen går ved "mor" - den titel har du patent på - men hvad vores store børn i øvrigt vælger at kalde de voksne, de holder af, kan vi ikke bestemme. 

Mor og meget mere skriver:

Men hvis din søn som 10- eller 12-årig er blevet glad for fars kæreste, som har været inde i billedet i flere år - så må han vel godt omtale hende som "min bonusmor"?

Jeg forstår godt, at grænsen går ved "mor" - den titel har du patent på - men hvad vores store børn i øvrigt vælger at kalde de voksne, de holder af, kan vi ikke bestemme. 

Det har du helt ret i. Hvis min søn vælger det, vil jeg med 100% sikkerhed respekter det. Men som udgangspunkt har evt kæreste intet at skulle have sagt i forhold til Charlie og hun er hverken mor eller bonusmor.

Bøllemyr skriver:

Det har du helt ret i. Hvis min søn vælger det, vil jeg med 100% sikkerhed respekter det. Men som udgangspunkt har evt kæreste intet at skulle have sagt i forhold til Charlie og hun er hverken mor eller bonusmor.

Mor og meget mere skriver:

Men hvis din søn som 10- eller 12-årig er blevet glad for fars kæreste, som har været inde i billedet i flere år - så må han vel godt omtale hende som "min bonusmor"?

Jeg forstår godt, at grænsen går ved "mor" - den titel har du patent på - men hvad vores store børn i øvrigt vælger at kalde de voksne, de holder af, kan vi ikke bestemme. 

Er enig. Den der tager de afgørende og vigitige beslutninger ef mor og far, men hvis far/mor gifter sig igen, kan man jo ikke forhindre at den nye ægtefælle kommer til at være med til at bestemme. Eller er jeg helt forkert på den. Jeg har en bonusfar, og han er ikke engang gift ind i familien. Min kalder ham for min bonusfar, han ser det bestemt ikke spm noget negativt, men som en ekstra far som vil gøre alt for min søster og jeg.

Bøllemyr skriver:

Det har du helt ret i. Hvis min søn vælger det, vil jeg med 100% sikkerhed respekter det. Men som udgangspunkt har evt kæreste intet at skulle have sagt i forhold til Charlie og hun er hverken mor eller bonusmor.

Uden at have prøvet det selv, så tror jeg, det er noget, man som mor "vokser" med og forliger sig med, som tiden går, og man bliver mere afklaret. Jeg har en veninde, som sætter langt højere pris på sin eksmands kone end på ham, og som er rigtigt glad for, at hendes børn har en god bonusmor, når nu deres far er sådan en skovl 

Hendes børn siger ikke, at de skal hen til "far og Pia" - men til "Pia og dem" 

Anonym skriver:

Jeg har en bekendt, der er bonusmor for (sjovt nok) kærestens datter!

Når jeg har set dem sammen eller hørt om dem, kalder datteren farens kæreste for "MOR" eller "bonusmor" ? 

Bonusmoren omtaler også sig selv for "mor" for barnet..

(barnet har en sød mor...)

Hvad gør i/du derhjemme?

OG hvad er din holdning til dette?

 

Jeg synes personligt ikke, at man burde få sit bonusbarn til at kalde sig selv for "mor" ... Jeg ville bare blive ked af det hvis min datter kaldte sin fars kæreste for mor? hvad med jer andre..

Min steddatter kaldte mig mor to gange og fortalte hende hver gang at det hed jeg ikke . I mine ører lyder der bare forkert, for datteren havde jo en mor. 

Gud hvor synes jeg godt nok at mange har en barnlig tilgang til tingene.. 

Her kan man som mor være den voksne og hjælpe barnet med at skabe en god relation til et menneske som skal være i barnets liv. Men i stedet påvirkes barnet af mors negative holdning til en evt ny kvinde - Børn mærker jo selv de mindste dårlige vibrationer imellem voksne.

Ork ja, der er masser af følelser bag ved det hele, det er jeg klar over. Men dem må man simpelthen gemme væk til veninderne eller andet godtfolk, istedet for at fylde sit barn med det... Sådan er det at være voksen!

Mor og meget mere skriver:

Uden at have prøvet det selv, så tror jeg, det er noget, man som mor "vokser" med og forliger sig med, som tiden går, og man bliver mere afklaret. Jeg har en veninde, som sætter langt højere pris på sin eksmands kone end på ham, og som er rigtigt glad for, at hendes børn har en god bonusmor, når nu deres far er sådan en skovl 

Hendes børn siger ikke, at de skal hen til "far og Pia" - men til "Pia og dem" 

Altså nu ser min søn næsten ikke sin far og deres forhold og tid sammen- selv da vi var sammen har altid været
Minimal, så jeg har lidt svært ved at relatere til evt kæreste osv, da de knap nok ses i forvejn, han er meget sensetiv og knyttet sig sjældent til folk og er i det hele taget ikke særlig menneske glad, så ville glo noget, hvis det blev aktuelt i nærmer fremtid.

Men hvordan det end ender med at blive, er sikker på at jeg altid vil handle efter min søns bedste.
Men som udgangspunkt vil jeg ikke se hende som en der er andet et fars kæreste
Ligesom hvisk jeg selv mod forventning skulle få en kæreste, ville han heller ikke have noget at skulle sige.