Kalder dit bonusbarn dig for mor/far, bonusmor/bonusfar

Yurie skriver:

Mine brødre er bonusfædre og de er da med i opdragelsen, fordi de bor sammen, så det er naturligt. De hedder deres navnew, og selv hos de børn hvor deres egen far har valgt dem fra. Man retter ikke børn på den strenge måde, men fortæller dem hvordan tingene er, så de ikke bliver forvirret. Jeg har også oplevet den største idilt af en bonusmor, der bare skulle blande sig udenom. Min mor var papmor og min far papfar, da begge havde børn da de mødte hinanden. Og ja jeg ved godt at man gør alt for at beskytte sine børn, men man er nød til at være åben for at der kan komme nye voksne ind i børnenes liv.
Så hvis du får en kæreste/mand må han ikke rose eller "straffe" Charlie?

Nej, charlie er mit barn og min evt partner skal som sådan ikke blande sig i opdragelsen. Beklager men det er min holdning. Den gælder hele vejen rundt. Om jeg ændre mening med tiden skal ikke kunne siges.

Det har intet at gøre med nye mennesker i hans liv men omkring der er et sæt forældre og det er det. Hvem charlie vælger at lukke ind og hold af er hans valg, et valg jeg vil støtte, men forældreskabet og opdragelsen er overladt til hans far og jeg.
Men igen jeg har været alene om Charlie siden han blev født, hans far har valgt blot at være en del af hans liv i korte glimt, så jeg har været van til kun at være mig

Yurie skriver:

Nej en anden kvinde/mand vil aldrig få mor/far titlen. Men jeg tror pointen var at der blev skrevet at den nye kæreste ikke havde noget at skulle have sagt når de har barnet

Åh, så misforstod jeg problematikken

Bøllemyr skriver:

Nej, charlie er mit barn og min evt partner skal som sådan ikke blande sig i opdragelsen. Beklager men det er min holdning. Den gælder hele vejen rundt. Om jeg ændre mening med tiden skal ikke kunne siges.

Det har intet at gøre med nye mennesker i hans liv men omkring der er et sæt forældre og det er det. Hvem charlie vælger at lukke ind og hold af er hans valg, et valg jeg vil støtte, men forældreskabet og opdragelsen er overladt til hans far og jeg.
Men igen jeg har været alene om Charlie siden han blev født, hans far har valgt blot at være en del af hans liv i korte glimt, så jeg har været van til kun at være mig

Jeg håber lidt at du ændre mening hvis du finder en ny kæreste, for hvis han ikke kan sige noget, kommer der jo ingen respekt fra barnet. "han kan ikke skælde mig ud"
Det er fair nok at du har din mening, men du har også oplevet at Charlie ligesom er blevet svigtet af den ene person som han burde kunne stole på og det er du jo også.
Mem hvis du bliver gift, vil det altså være normalt at dem nye mand er med i opdragelsen. Hvad sker der hvis der kommee et barn til? Han kan kun opdrage den ene.
Kan du følge mig?

Gigl skriver:

Åh, så misforstod jeg problematikken

Det sker tit i debatter. Men vil du lade din kæreste opdrage dit barn. Altså sådan med at rose, "straffe, hjælpe med lektier?

Gigl skriver:

Man kan jo sagtens have et godt forhold til eks-kærestens nye kæreste/kone SELVOM man ikke ønsker, at vedkommende skal have mor-tittel til barnet For mig personligt er der én mor og én far, og det forvirrer ikke barnet unødigt, at den anden part så kaldes ved navn. Det synes jeg bestemt ikke er en barnlig holdning, hvis det er det du mener.. 

At mit barn får en ekstra tæt relation til en anden kvinde modtager jeg med kyshånd (desuden kunne min eks kunne godt bruge en ordentlig kvinde i sit liv ) - men hun får aldrig mor-titlen. 

Du skriver og formulere så fint mine tanker Så jeg melder mig bare enig her

Yurie skriver:

Jeg håber lidt at du ændre mening hvis du finder en ny kæreste, for hvis han ikke kan sige noget, kommer der jo ingen respekt fra barnet. "han kan ikke skælde mig ud"
Det er fair nok at du har din mening, men du har også oplevet at Charlie ligesom er blevet svigtet af den ene person som han burde kunne stole på og det er du jo også.
Mem hvis du bliver gift, vil det altså være normalt at dem nye mand er med i opdragelsen. Hvad sker der hvis der kommee et barn til? Han kan kun opdrage den ene.
Kan du følge mig?

Jeg kan godt følge dig, et stykke hen af vejen. Jeg skal ikke have flere børn, så det bliver ikke et problem. Selvfølgelig skal de sige fra hvis en grænse bliver overskredet, men medbestemmelse har de i min verden ikke. Min eks og jeg som forældre sætter spillereglerne for hvordan vores barn skal opdrages, tager beslutninger angående tøj, hul div steder, skole, at vare tage hans interesser og er hans primære omsorgspersoner osv osv.
Om han eller hun blander sig i oprydning og sådanne ting er noget helt andet, men de har i min verden ingen medbestemmelse over Charlie.

Måsje er jeg firkantet, men det er min holdning

Yurie skriver:

Det sker tit i debatter. Men vil du lade din kæreste opdrage dit barn. Altså sådan med at rose, "straffe, hjælpe med lektier?

Jada  

Min kæreste har været en del af min søns liv siden han var 1½ år (og han er snart 5) - vi har dertil boet sammen længe alle tre. Desuden er han kun hos sin far hver anden weekend, dvs. vi har ham jo primært - ergo ligegr det helt naturligt at min kæreste har del i opdragerrollen. Han må have sine holdninger og han kan også irettesætte sønnike, ligesom at han kan tage ham med på legepladsen alene og lege og hygge med ham. Selve grundpælen i opdragelsen sætter jeg - han har ikke "lov" at opdrage på ham som han vil, jeg kan sætte min fod ned og sige "det er ikke i orden" og så har han i realiteten ikke mere at skulle have sagt - MEN det er ikke kommet dertil - vi kan sagtens tale børneopdragelse på almindelig vis Som sagt - det ligger jo naturligt. 

Herhjemme kalder min datter på 5 min kæreste for papfar selvom hun ser sin far hver 14. dag. Og det er helt hendes eget valg. Det er ikke noget vi har presset hende til, det er kommet helt af sig selv Men min kæreste har så også været en meget stor del af hendes liv siden hun var 2 år gammel

Hendes bio far ved godt hun kalder min kæreste for papfar og han har det helt fint med det

Bøllemyr skriver:

Jeg kan godt følge dig, et stykke hen af vejen. Jeg skal ikke have flere børn, så det bliver ikke et problem. Selvfølgelig skal de sige fra hvis en grænse bliver overskredet, men medbestemmelse har de i min verden ikke. Min eks og jeg som forældre sætter spillereglerne for hvordan vores barn skal opdrages, tager beslutninger angående tøj, hul div steder, skole, at vare tage hans interesser og er hans primære omsorgspersoner osv osv.
Om han eller hun blander sig i oprydning og sådanne ting er noget helt andet, men de har i min verden ingen medbestemmelse over Charlie.

Måsje er jeg firkantet, men det er min holdning

Altså - jeg var af nøjagtig samme holdning inden inden jeg fandt sammen med og flyttede sammen med min kæreste  

Naturligvis skulle en ny person da ikke have medbestemmelse i opdragelsesmetoder osv, når dette jo er en opgave pålagt forældrene. 

Tiderne skiftede så - vi flyttede sammen og vi har min søn langt det meste af tiden - derfor ligger det nu helt naturligt at min kæreste og jeg tager en opdragelsessnak her og der fordi han jo også har del i vores hverdag. Det ville virke kunstigt, hvis han sad og lod være med at reagere på de ting han egentlig ville have reageret på, hvis han havde "retten". Han er blevet omsorgssgiver og dertil følger opdragelse Derfor taler vi opdragelse sammen. 

Tror man bliver mere rummelig med tiden

Bøllemyr skriver:

Jeg kan godt følge dig, et stykke hen af vejen. Jeg skal ikke have flere børn, så det bliver ikke et problem. Selvfølgelig skal de sige fra hvis en grænse bliver overskredet, men medbestemmelse har de i min verden ikke. Min eks og jeg som forældre sætter spillereglerne for hvordan vores barn skal opdrages, tager beslutninger angående tøj, hul div steder, skole, at vare tage hans interesser og er hans primære omsorgspersoner osv osv.
Om han eller hun blander sig i oprydning og sådanne ting er noget helt andet, men de har i min verden ingen medbestemmelse over Charlie.

Måsje er jeg firkantet, men det er min holdning

Du må ikke græde. Du skal ikke være ked af din holdning. De er nogle ting som KUN din eks og dig bestemmer
Som:
Børrnehave
Skole
Hvornår han selv må cykle i skole?
Hvornår han overnatte ude alene og hvor længe?
de rigtige vigtige ting.
Tøj vil jeg nok sætte lidt lavere ned. Tænker du på at købe eller hvad han skal have på?