Hej.
Du bliver ved med at sige at der intet skadeligt er ved cannabis, og at det er åh så godt for alle.
Dog vil jeg lige sige at cannabis, og dets kemiske ''hovedstof'' THC (tetra-hydro-cannabiol) påvirker hjernen væsentligt meget! I bund og grund har det en sløvende effekt på centralnervesystemet! og dermed også det limbiske system, som styre vores følelsesliv, dvs. at man mener at indtagelse af stoffet THC kan gøre at man få dvs. grineflip eller spontane depressive tanker.
Jeg vil lige citere hvad der står i Rusmidlernes Biologi, af Henrik Rindom, udgivet af Sundhedsstyrrelsen:
''Ved indtagelse af moderat til høje doser THC kan der pludselig optræde depressive reaktioner og akut panisk angst. Desuden beskriver mange en let paranoia, hvor man har en oplevelse af at være forfulgt eller føler at andres øjne stirre lige igennem en.
Endelig kan der optræde synshallucinationer, hvor man ser ting der ikke er der. Hvordan disse reaktioner udløses vides ikke med sikkerhed, men der er næppe tvivl om, at det limbiske system er involveret''.
Jeg er MEGET imod indtagelse af cannabis som et nydelsesmiddel.
Men som der står i samme bog som jeg har citeret fra ovenover, kan der være nogle medicinske goder ved det.
Bl.a. hos AIDS-patienter der ikke kan indtage føde. For et forsøg har vist at pga. lysten til sukker efter indtagelse af cannabis, kan disse personer holde deres vægt et stykke tid længere end de ellers ville have kunnet.
Det er lidt lige som at der er amfetamin lignende stoffer i noget ADHD medicin.
Skal lige siges at jeg også er imod alkohol, og ikke har drukket det i tre år da jeg ikke syntes om at ændre min hjerne 
Her er lige et link til den bog jeg har citeret, hvis man er interesseret i at læse noget mere om det 
http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlr.pdf
Henrik Rindom, som du citerer, er sjovt nok pro legalisering. Fordi han ser pragmatisk på sagen, og ikke følelsesmæssigt. I stedet for at gå efter signalværdien går han efter resultater, hvilket er hvad jeg også mener at man bør gøre i denne sag (og alle andre, for den sags skyld).
http://www.information.dk/184892
“I dag har halvdelen af alle unge prøvet at ryge hash, inden de fylder 20 år, og det eneste, vi får ud af at forbud, er, at vi gør halvdelen af vores unge mennesker kriminelle,” siger overlægen og peger på, at Danmark har brug for unge, der deltager i samfundet frem for unge, der bliver udelukket på grund af sorte straffeattester og gæld.
“De unge, der bliver taget med hash i lommen, får 2.500 kr. i bøde. Det er penge, som de umuligt selv kan betale, og derfor er der ofte kun én udvej - og det er at begå kriminalitet og selv begynde at sælge hash,” siger overlægen, som går ind for en afkriminalisering af hash.
“Det nytter ingenting at give bøder. I stedet skal det gøres lovligt at købe hash til eget forbrug, hvis man er over 18 år. Ligesom i Holland skal det være muligt at købe hashen på bestemte steder i begrænsede mængder,” siger overlægen, som afviser, at en lovliggørelse af hash ville betyde et stigende forbrug.
“Folk ryger den hash, de vil. En legalisering vil hverken betyde et større forbrug eller flere skadevirkninger,” understreger Henrik Rindom og kalder det for ‘fuldstændigt til grin’, når politiet tager på razzia og beslaglægger nogle kilo hash.
“I 1999 beslaglagde politiet 12,5 tons hash, hvilket er mere end nogensinde før. Men det påvirkede slet ikke markedet, og hashprisen forblev den samme, fordi der var så store mængder på lager,” siger overlægen.