Jeg er bare ved og fucke det hele op! :(

Frk. Himmelblå skriver:

Vi er grundlæggende uenige.

Jeg ser ikke utroskab som værende nogen katastrofe. 

Jeg ser det som på mange måder ukonstruktivt og smertefuldt, men ikke nødvendigvis som nogen forfærdelig ugerning.

Jeg mener, der er mange måder at være ærlig på. Og ærlighed behøver ikke altid findes i det direkte sagte. 

Jeg tror, det er den grundlæggende opfattelse af emnet utroskab, der for mit vedkommende strider manges meninger imod.

Jeg er modstander af utroskab, javist, men samtidig er det jo et enormt udbredt fænomen, som jeg mener får lige vel meget plads i folks skrøbelige hjerter.

Jeg mener, at hvis vi alle behandlede emnet lidt mere "nede på jorden", så ville det heller ikke være nær så ødelæggende for så mange parforhold.

Meget enig. 

Frk. Himmelblå skriver:

Vi er grundlæggende uenige.

Jeg ser ikke utroskab som værende nogen katastrofe. 

Jeg ser det som på mange måder ukonstruktivt og smertefuldt, men ikke nødvendigvis som nogen forfærdelig ugerning.

Jeg mener, der er mange måder at være ærlig på. Og ærlighed behøver ikke altid findes i det direkte sagte. 

Jeg tror, det er den grundlæggende opfattelse af emnet utroskab, der for mit vedkommende strider manges meninger imod.

Jeg er modstander af utroskab, javist, men samtidig er det jo et enormt udbredt fænomen, som jeg mener får lige vel meget plads i folks skrøbelige hjerter.

Jeg mener, at hvis vi alle behandlede emnet lidt mere "nede på jorden", så ville det heller ikke være nær så ødelæggende for så mange parforhold.

Det er også fair nok at du mener det. jeg synes bare at et forhold hverken kan redes eller bygges videre på hvis en eller begge er utro, da man tydeligvis ikke elsker sin mand nok hvis man søger noget et andet sted.. og speciel når det fortsætter i så mange år...

Hun skriver jo selv om hun skal tage til takke med ham hun har eller gå efter ham hun elsker (eksen) og allerede der vil jeg jo mene at forholdet er i tusind stykker når hun fortrækker sin eks frem for sin mand. Kan dette redes ved at hun ikke fortæller ham noget ?? nej jeg tror det vil fortsætte med eksen ligemeget hvad hun vælger, det er jo sket før at de har stoppet leget og så begyndt igen. det vil altid være sådan og det er bare et spørgsmål om tid før hendes mand lugter lunten og får knust sit hjerte både af utroskaben og ikke mindst løgnen og bedrageriet bag hans ryg...

Rinepigen skriver:

Det er også fair nok at du mener det. jeg synes bare at et forhold hverken kan redes eller bygges videre på hvis en eller begge er utro, da man tydeligvis ikke elsker sin mand nok hvis man søger noget et andet sted.. og speciel når det fortsætter i så mange år...

Hun skriver jo selv om hun skal tage til takke med ham hun har eller gå efter ham hun elsker (eksen) og allerede der vil jeg jo mene at forholdet er i tusind stykker når hun fortrækker sin eks frem for sin mand. Kan dette redes ved at hun ikke fortæller ham noget ?? nej jeg tror det vil fortsætte med eksen ligemeget hvad hun vælger, det er jo sket før at de har stoppet leget og så begyndt igen. det vil altid være sådan og det er bare et spørgsmål om tid før hendes mand lugter lunten og får knust sit hjerte både af utroskaben og ikke mindst løgnen og bedrageriet bag hans ryg...

Hvis din antagelse holder, så tror jeg da, du har ret.

Jeg har læst det anderledes.

Frk. Himmelblå skriver:

Hvis din antagelse holder, så tror jeg da, du har ret.

Jeg har læst det anderledes.

Det er også i orden

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er sammen med min mand nu på 11. år, har 2 børn sammen, elsker ham ufatteligt meget, har rigtig dejlig sex mindst 2 gange om ugen, snakker sammen, hygger sammen, har fælles venner, interesser og ved at det bare er os der skal være sammen

"Desværre" har jeg nok ødelagt det af Jeg blev kontaktet af min ekskæreste for 3 år siden, og med jævne mellemrum har vi set hinanden, snakket sammen, drukket kaffe, kysset og krammet (han giver det BEDSTE krammere!) og for 2 år siden havde vi sex op til flere gange.

Jeg blev så gravid med min mand (den er god nok, det er hans), så jeg valgte at stoppe forholdet til ekskæresten. Men da min yngste datter var 6 mdr. gammel, og vi var inde og shoppe i byen, så mødte jeg ham igen. Han så mere pragtfuld ud end nogensinde!!

Vi drak endnu engang kaffe sammen og snakkede i en 2-3 timer  Måtte så hjem og hente den ældste datter i dp. Men vi aftalte at vi skulle ses igen!

Dagen efter sås vi, snakkede igen i et par timer, og pludselig tog han om mig og gav mig det varmeste kram - ku`mærke, jeg havde manglet et eller andet i min hverdag, og det viste sig at være ham. Han fortsatte så med og kysse mig, og jeg stoppede ham ikke. Jeg ELSKEDE det! Ville bare slet ikke hjem

Nu står jeg så i den situation at jeg tror, jeg elsker ham  Fik jeg fortalt at han har en kone og 4 børn?  

Bryder man bare kontakten, og "tager til takke" med det, man har? De kloge siger jo, at man ved hvad man har, men ikke ved hvad man får

Sådan noget lort!!

Dårlig stil!

Forstil dig selv i din mands situation nu.. Du har vel forhåbentlig dårlig smag i munden, selvom dit indlæg ikke giver et eneste indtryk af at du har det dårligt over det! Skam dig! Fortæl din mand det, det er da det mindste du kan gøre.

Frk. Himmelblå skriver:

Vi er grundlæggende uenige.

Jeg ser ikke utroskab som værende nogen katastrofe. 

Jeg ser det som på mange måder ukonstruktivt og smertefuldt, men ikke nødvendigvis som nogen forfærdelig ugerning.

Jeg mener, der er mange måder at være ærlig på. Og ærlighed behøver ikke altid findes i det direkte sagte. 

Jeg tror, det er den grundlæggende opfattelse af emnet utroskab, der for mit vedkommende strider manges meninger imod.

Jeg er modstander af utroskab, javist, men samtidig er det jo et enormt udbredt fænomen, som jeg mener får lige vel meget plads i folks skrøbelige hjerter.

Jeg mener, at hvis vi alle behandlede emnet lidt mere "nede på jorden", så ville det heller ikke være nær så ødelæggende for så mange parforhold.

har valgt at citerer dig da jeg flere gange i denne tråd har set meninger fra din side af som jeg ikke helt forstår.

Som jeg ser det er to slags forhold. der er det "åbne" og der er det "lukkede". er man i et åbent forhold kan man tage det stille og roligt og sådan set (næsten) gøre hvad der passer en.

Er man i det lukkede så har man i mine øjne nærmest "skrevet under" på at man forbliver tro, at man er ærlig, og at man ikke deler sin kærlighed samt sexliv med andre.

Det jeg så ikke forstår er at du mener at det ikke er ødelæggende hvis et menneske vælger at tage den nede på jorden, så ville det ikke være så ødelæggende. Jeg ville ALDRIG og jeg mener ALDRIG nogensinde kunne finde noget der var mere ødelæggende end at vælge at gå i seng med en anden person end sin partner, og gud hjælpe mig ikke kun en gang, men gentagende gange. dét er da at pisse sin partner ned ad ryggen i dén grad.

Jeg vil vove den påstand at hvis man kender sin partner godt så ligger man mærke til de bitte små forandringer der er i vedkommendes adfærd, og ville formenligt ret hurtigt have en ide om at noget nok ikke var som det burde. af samme årsag ville jeg aldrig råde nogen til at tie.

Jeg har aldrig rigtig fattet folk der skider i deres egen rede. Er du ikke bange for at forpeste dit liv, din mand kommer til at hade dig, og hvis du er rigtig heldig følger dine børn trop- jeg hader min far af samme grund, han var en latterlig utro undskyldning af en mand! Og du er ligeså, bare som kvinde! Men ja, karma skal jo nok få ram på dig osse, og mon dog han forlader sin kone til fordel for dig? For ham er det nok bare lidt lir ved siden af. I duer jo ikke som kærester, for så var i vel ikke gået fra hinanden dengang ? Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre- udover at samle benene indtil du har fortalt din mand at du med vilje og igennem flere år har pisset ham op og ned af ryggen, for din egen morskabs skyld. Held og lykke med det du.

jydeinden skriver:

har valgt at citerer dig da jeg flere gange i denne tråd har set meninger fra din side af som jeg ikke helt forstår.

Som jeg ser det er to slags forhold. der er det "åbne" og der er det "lukkede". er man i et åbent forhold kan man tage det stille og roligt og sådan set (næsten) gøre hvad der passer en.

Er man i det lukkede så har man i mine øjne nærmest "skrevet under" på at man forbliver tro, at man er ærlig, og at man ikke deler sin kærlighed samt sexliv med andre.

Det jeg så ikke forstår er at du mener at det ikke er ødelæggende hvis et menneske vælger at tage den nede på jorden, så ville det ikke være så ødelæggende. Jeg ville ALDRIG og jeg mener ALDRIG nogensinde kunne finde noget der var mere ødelæggende end at vælge at gå i seng med en anden person end sin partner, og gud hjælpe mig ikke kun en gang, men gentagende gange. dét er da at pisse sin partner ned ad ryggen i dén grad.

Jeg vil vove den påstand at hvis man kender sin partner godt så ligger man mærke til de bitte små forandringer der er i vedkommendes adfærd, og ville formenligt ret hurtigt have en ide om at noget nok ikke var som det burde. af samme årsag ville jeg aldrig råde nogen til at tie.

Jeg tror, du misforstår mig lidt.

Jeg er helt med på, at man kan have et åbent forhold med flere partnere, men at langt de fleste lever i selvvalgt (lukket) tosomhed.

Jeg mener ikke, at den der er utro er "nede på jorden". Jeg efterlyser nærmere, at vi alle (alle - som i hele verden-agtigt) tog utroskab mere afslappet. Dermed mener jeg IKKE, at vi skulle være mere utro. Slet ikke. Jeg mener bare, at vi ikke skulle anerkende det som værende en kæmpe sorg, hvis nogen var utro mod os. Jovist, bliver man ked af det. Men jeg synes ikke nødvendigvis, man bør se så sort på det. Det er jo ganske udbredt, og betyder ikke, at man mister ære, krænkes eller i den dur. Det betyder "blot" at ens partner har haft gang i noget andet. Altså brudt en aftale. 

Og aftaler bryder vi vel alle hele tiden (i større eller mindre grad).

Jeg mener bare, - der er - måske især en del mænd- der nærmest ikke kan komme sig over urtoskab pga. ærestab osv. Det kan i yderste konsekvens ende i sindssyge, vold, mord mv... Det er naturligvis bare for meget. Men msåke hænger det en smule sammen med, at vi alle ser det som noget ganske forfærdeligt med utroskab. Hvis nu vi var bedre til at sige "pyt" (groft sagt), så tror jeg, at verden ville være et bedre sted.

Håber, det giver lidt menig.

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg tror, du misforstår mig lidt.

Jeg er helt med på, at man kan have et åbent forhold med flere partnere, men at langt de fleste lever i selvvalgt (lukket) tosomhed.

Jeg mener ikke, at den der er utro er "nede på jorden". Jeg efterlyser nærmere, at vi alle (alle - som i hele verden-agtigt) tog utroskab mere afslappet. Dermed mener jeg IKKE, at vi skulle være mere utro. Slet ikke. Jeg mener bare, at vi ikke skulle anerkende det som værende en kæmpe sorg, hvis nogen var utro mod os. Jovist, bliver man ked af det. Men jeg synes ikke nødvendigvis, man bør se så sort på det. Det er jo ganske udbredt, og betyder ikke, at man mister ære, krænkes eller i den dur. Det betyder "blot" at ens partner har haft gang i noget andet. Altså brudt en aftale. 

Og aftaler bryder vi vel alle hele tiden (i større eller mindre grad).

Jeg mener bare, - der er - måske især en del mænd- der nærmest ikke kan komme sig over urtoskab pga. ærestab osv. Det kan i yderste konsekvens ende i sindssyge, vold, mord mv... Det er naturligvis bare for meget. Men msåke hænger det en smule sammen med, at vi alle ser det som noget ganske forfærdeligt med utroskab. Hvis nu vi var bedre til at sige "pyt" (groft sagt), så tror jeg, at verden ville være et bedre sted.

Håber, det giver lidt menig.

jeg forstår lidt bedre nu hvad du mener. men tvivler dog også på at der er ret mange mænd eller kvinder som ligefremmen bliver vanvittige af smerte.

men omvendt mener jeg stadig at hvis en mand eller kvinde vælger at være utro, og vælger at holde bøtte om det, så går det dels MEGET over min grænse, og dels ville jeg absolut ikke have nogen tillid/tiltro til at den person ville være i stand til at være ærlig overfor mig, og sige som sandheden er " jeg har kvajet mig, og dét er jeg sgu ked af"

dét har jeg respekt for ( dermed ikke sagt at jeg tror forholdet ville være til stede derefter) men det andet er kujoneri på højt plan.

jeg har oplevet utroskab, og også mere end en gang, og jo jeg blev sur, og jo jeg blev enormt ked af det, og jo forholdet gik i stykker, men hvis du spørg mig ærligt, så har jeg mere respekt for den fyr som valgte ( til sidst) at fortælle mig sandheden, end den fyr som ikke gjorde. for jeg har stadig den overbevisning den dag idag, at han var mig utro.

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er sammen med min mand nu på 11. år, har 2 børn sammen, elsker ham ufatteligt meget, har rigtig dejlig sex mindst 2 gange om ugen, snakker sammen, hygger sammen, har fælles venner, interesser og ved at det bare er os der skal være sammen

"Desværre" har jeg nok ødelagt det af Jeg blev kontaktet af min ekskæreste for 3 år siden, og med jævne mellemrum har vi set hinanden, snakket sammen, drukket kaffe, kysset og krammet (han giver det BEDSTE krammere!) og for 2 år siden havde vi sex op til flere gange.

Jeg blev så gravid med min mand (den er god nok, det er hans), så jeg valgte at stoppe forholdet til ekskæresten. Men da min yngste datter var 6 mdr. gammel, og vi var inde og shoppe i byen, så mødte jeg ham igen. Han så mere pragtfuld ud end nogensinde!!

Vi drak endnu engang kaffe sammen og snakkede i en 2-3 timer  Måtte så hjem og hente den ældste datter i dp. Men vi aftalte at vi skulle ses igen!

Dagen efter sås vi, snakkede igen i et par timer, og pludselig tog han om mig og gav mig det varmeste kram - ku`mærke, jeg havde manglet et eller andet i min hverdag, og det viste sig at være ham. Han fortsatte så med og kysse mig, og jeg stoppede ham ikke. Jeg ELSKEDE det! Ville bare slet ikke hjem

Nu står jeg så i den situation at jeg tror, jeg elsker ham  Fik jeg fortalt at han har en kone og 4 børn?  

Bryder man bare kontakten, og "tager til takke" med det, man har? De kloge siger jo, at man ved hvad man har, men ikke ved hvad man får

Sådan noget lort!!

Jeg synes, du skal gøre op med dig selv, hvad det egentlig er, du vil. Måske tage en snak med eks'en og høre, hvordan han har det med alting. Måske føler han som dig. 

Hvis ikke, synes jeg du skal bryde helt med ham opgiven gøreop med dig selv om, hvad du ønsker dig af livet.

Kh. Linda