Anonym skriver:
Hej!
Jeg er sammen med min mand nu på 11. år, har 2 børn sammen, elsker ham ufatteligt meget, har rigtig dejlig sex mindst 2 gange om ugen, snakker sammen, hygger sammen, har fælles venner, interesser og ved at det bare er os der skal være sammen 
"Desværre" har jeg nok ødelagt det af 
Jeg blev kontaktet af min ekskæreste for 3 år siden, og med jævne mellemrum har vi set hinanden, snakket sammen, drukket kaffe, kysset og krammet (han giver det BEDSTE krammere!) og for 2 år siden havde vi sex op til flere gange.
Jeg blev så gravid med min mand (den er god nok, det er hans), så jeg valgte at stoppe forholdet til ekskæresten. Men da min yngste datter var 6 mdr. gammel, og vi var inde og shoppe i byen, så mødte jeg ham igen. Han så mere pragtfuld ud end nogensinde!!
Vi drak endnu engang kaffe sammen og snakkede i en 2-3 timer Måtte så hjem og hente den ældste datter i dp. Men vi aftalte at vi skulle ses igen!
Dagen efter sås vi, snakkede igen i et par timer, og pludselig tog han om mig og gav mig det varmeste kram - ku`mærke, jeg havde manglet et eller andet i min hverdag, og det viste sig at være ham. Han fortsatte så med og kysse mig, og jeg stoppede ham ikke. Jeg ELSKEDE det! Ville bare slet ikke hjem
Nu står jeg så i den situation at jeg tror, jeg elsker ham 
Fik jeg fortalt at han har en kone og 4 børn? 
Bryder man bare kontakten, og "tager til takke" med det, man har? De kloge siger jo, at man ved hvad man har, men ikke ved hvad man får 
Sådan noget lort!!
Nu bliver jeg sikkert halv slagtet for min kommentar !! men bliver nødt til at sige.. HOLD OP hvor er det egoistisk at du ikke så meget som nævner at du holder din kæreste for nar på det groveste 
det har jo tydeligvis stået på længe !! og din mand render rundt i den tro at i to har et godt forhold hvor i er hinanden tro. men bagved det hele har han en kone der meget hellere vil have en anden 
Sys lidt det lyder som om det hele handler om dig, og hvis ikke du kan få din eks så må du nøjes med din mand for hellere ham end ingen 
Som du nok kan høre så er jeg en der ikke tolerere utroskab og syntes det er utroligt at du kan gå med sådan en hemmelighed i SÅ lang tid 
Det virker som om du er ret ligeglad med din mands følesler 
Efter så mange år med din mand og det forhold som du beskriver værende så perfekt med ham, hvorfor dælen har du så brug for en anden også ?? for mig lyder det ikke som om dit forhold til ham er så godt så lange du har brug for en anden
Og nej jeg syntes bestemt ikke du skal tage til takke med det du "har" som du siger.. det er volsomt synd for din mand at han er helt uvidede om hvad du render og laver bag hans ryg.
jeg synes du skulle tage og fortælle ham sandheden, det samme syntes jeg din eks skal til hans kone og så tage den derfra !! for ingen fortjener at leve på sådan en løgn... 
ja undskyld mit "sure" opstød men det er et åbent forum og du spørg efter folks mening. Her er min..
