Jeg er bare ved og fucke det hele op! :(

M.h.t. om du skal sige det til din mand eller ej, vil jeg bare lige tilføje at en af mine mandevenner engang oplevede at hans kæreste var utro. Hun sagde det til ham - og han sagde efterfølgende til mig at han virkelig ville ønske at hun ikke havde sagt det. Han kunne ikke se nogen pointe i at hun skulle bebyrde ham med den viden når hun nu havde valgt at droppe affæren og satse på deres forhold.

Jeg tror måske at mænd ser lidt anderledes på den sag end kvinder.

Jeg har også hørt flere parterapeuter sige at en løgn i et forhold kan være det rette i lige præcis den her situation.

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er sammen med min mand nu på 11. år, har 2 børn sammen, elsker ham ufatteligt meget, har rigtig dejlig sex mindst 2 gange om ugen, snakker sammen, hygger sammen, har fælles venner, interesser og ved at det bare er os der skal være sammen

"Desværre" har jeg nok ødelagt det af Jeg blev kontaktet af min ekskæreste for 3 år siden, og med jævne mellemrum har vi set hinanden, snakket sammen, drukket kaffe, kysset og krammet (han giver det BEDSTE krammere!) og for 2 år siden havde vi sex op til flere gange.

Jeg blev så gravid med min mand (den er god nok, det er hans), så jeg valgte at stoppe forholdet til ekskæresten. Men da min yngste datter var 6 mdr. gammel, og vi var inde og shoppe i byen, så mødte jeg ham igen. Han så mere pragtfuld ud end nogensinde!!

Vi drak endnu engang kaffe sammen og snakkede i en 2-3 timer  Måtte så hjem og hente den ældste datter i dp. Men vi aftalte at vi skulle ses igen!

Dagen efter sås vi, snakkede igen i et par timer, og pludselig tog han om mig og gav mig det varmeste kram - ku`mærke, jeg havde manglet et eller andet i min hverdag, og det viste sig at være ham. Han fortsatte så med og kysse mig, og jeg stoppede ham ikke. Jeg ELSKEDE det! Ville bare slet ikke hjem

Nu står jeg så i den situation at jeg tror, jeg elsker ham  Fik jeg fortalt at han har en kone og 4 børn?  

Bryder man bare kontakten, og "tager til takke" med det, man har? De kloge siger jo, at man ved hvad man har, men ikke ved hvad man får

Sådan noget lort!!

Hej ! 

Wauw .. Uanset hvad du føler for din mand eller ham den anden, så fortjener din mand en der elsker og respektere ham og det er ikke dig.

Så nej, du skal ikke "tage dig til takke", men gå fra din mand. Og ikke noget med at undskylde at I har børn sammen, for de fortjener også at have en mor og en far der er glad.

Det skylder du din mand - at finde en der vil ham 100 % . Utroskab er bare ikke okay.

Frk. Himmelblå skriver:

Kære allesammen

Det ER muligt at elske to personer samtidig.

Det er ikke altid vores følelsesliv - eller drifter for den sags skyld - kender til vor samfunds civiliserede og kulturelle parterskabs-indretning: Det vi kalder monogami. Højtideligt forankret i ægteskabet.

TS skriver, at hun elsker sin mand. Det er da lykkeligt.

Hun har handlet på en sårende facon over for sin mand. Men det sårer da kun, hvis han kender til det?  TS har jo ikke handlet i ond vilje. Hun har kun handlet for "det gode". Fulgt sit hjerte og sin lyst. Måske egoistisk ja. Men ikke ondt.

Det sker for rigtig mange. Og meget, meget værre ting kan overgå et forhold/en familie. Jeg ville ønske, at vi alle kunne indse dette, - så slap mange hjerter for at knuses og mange uskyldige for at blive dømt og brændemærket af kærlighedspolitiet.

Det er min mening. Tag den lidt med ro.

God dag.

jeg synes ikke at "anonym" skal fortie sit utroskab, både for hendes egen sjælefred skyld og ikke mindst for hendes mands skyld..

MEN livet er aldrig bare sort på hvidt, og jeg tror personligt, at det er en situation som kan overgå alle "ærlige" som "uærlige" mennesker ude i verden!! 

til anonym, som uden tvivl bliver nød til at foretage et meget hårdt og permanent valg. 

mortilaoga skriver:

Lige præcis min mening og min holdning, meget modsat af din og det skal der være plads til..
Jeg mener ikke man lever i et ærligt forhold hvis den ene er utro og endnu mere uærligt forhold hvis man ikke er ærlig over for hinanden omkring ens "dummert"

Det da flot og fint du vil kunne tilgive en mand der havde været så klam over for dig, men jeg syntes alle fortjener sandheden så de selv kan træffe et valg "skal man blive eller skal man gå"
Man skal ikke blive sammen pga børn det er den dårligste undskyldning ever ja min mening

Jeg personligt ville nok aldrig kunne tilgive min mand hvis han var mig utro om det så bare var 1 gang..tror aldrig kunne stole på ham igen..Men derfor ville jeg alligevel gerne have det afvide hvis det var sket og hellere idag en om 10 år.. 

Ja, forskellige holdninger er der masser af.

Jeg vil nu ikke mene, at en mand, der er utro, nødvendigvis er "klam".

Men det underbygger nok yderligere vores forskellige opfattelser.

Adrina skriver:

Hej ! 

Wauw .. Uanset hvad du føler for din mand eller ham den anden, så fortjener din mand en der elsker og respektere ham og det er ikke dig.

Så nej, du skal ikke "tage dig til takke", men gå fra din mand. Og ikke noget med at undskylde at I har børn sammen, for de fortjener også at have en mor og en far der er glad.

Det skylder du din mand - at finde en der vil ham 100 % . Utroskab er bare ikke okay.

Frk. Himmelblå skriver:

Ja, forskellige holdninger er der masser af.

Jeg vil nu ikke mene, at en mand, der er utro, nødvendigvis er "klam".

Men det underbygger nok yderligere vores forskellige opfattelser.

Jeg syntes en person der er utro er klam   
Hvis du slår ordet klam op i en betydningsordbog for du dette svar klam/ubehagelig, utiltalende, frastødende..
Og det er hvad jeg syntes om en utro person så derfor blev ordet klam brugt.

Og husk der er rigtig mange måder man kan fortælle manden det på 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg forstår slet ikke formuleringen "at fortjene sandheden". Den gavner ham da ikke??

I fald han elsker sin kone, så ønsker han da, at tingene fortsætter som hidtil.

Og finder han ud af det om 10 år, så betyder det da ikke, at hans kone "i virkeligheden" ikke har været den, han troede. Hun er da den samme kærlige, sexede kvinde. Den samme gode mor for deres børn. Helt ærligt, hun har da ikke bombet en børnehave, - hun har forelsket sig i en tidligere kæreste og været i et følelsesmæssigt kæmpe dilemma.

Vi snakker en tilsyneladende velfungerende familie. Med parforhold og sex to gange om ugen. Det lyder da dejligt! Hvorfor vende alt det på hovedet i "sandhedens navn". Det synes jeg altså ikke, at familien fortjener.

Vi lever kun en gang. Desværre må det være på trial and error- vilkår.   TS har fejlet, det er noget rod. Men hun skal nok klare den, hvis hun ønsker det.

Heraf min holdning.

FØJ for en kommentar !! Undskyld mig men jeg syntes bare ikke det er okay at leve videre med sådan en KÆMPE løgn om at være hinanden tro... et reelt forhold er bygget på ÆRLIGHED og syntes det er ektremt egoistisk "bare" at leve med at "hov jeg bollede sku udenom i 3 ÅR !!!! men det behøver min mand ikke at vide, for så forlader han mig måske"

JA !! han skal have muligheden for at komme ud at et forhold hvor han ikke bliver behandlet som han fortjener.... det kan være muligt at han bliver ved konen selvom og tilgiver hende.. MEN ikke at fortælle ham hvad hun har lusket bag hans ryg med i så mange år er ikke OKAY...

Og som du siger hvis han opdager det om 10 år så er det noget andet ??? hvad pokker får dig til at tro det.. hun har stadig løget og stadig været utro... vil da mene at det er dobbelt så hård at få sådan en smækket i hovedet efter 10 ÅR hvor man har troet at alting var fryd og gammen ???

jeg ved at hvis min kæreste kom om 10 år og sagde han havde været mig utro i over 3 år så ville jeg ALDRIG ALDRIG kunne elske ham på samme måde igen.. og det værste ville næsten være at han havde holdt sådan noget skjult i så lang tid og leget med mine følelser !! Føj siger jeg bare  

Kan slet ikke forstå nogen mennesker kan hve det godt med sig selv når det gør sådan noget og nogen opfordre til bare at skide højt og flot på sin mand

modesty skriver:

M.h.t. om du skal sige det til din mand eller ej, vil jeg bare lige tilføje at en af mine mandevenner engang oplevede at hans kæreste var utro. Hun sagde det til ham - og han sagde efterfølgende til mig at han virkelig ville ønske at hun ikke havde sagt det. Han kunne ikke se nogen pointe i at hun skulle bebyrde ham med den viden når hun nu havde valgt at droppe affæren og satse på deres forhold.

Jeg tror måske at mænd ser lidt anderledes på den sag end kvinder.

Jeg har også hørt flere parterapeuter sige at en løgn i et forhold kan være det rette i lige præcis den her situation.

TOTAL ENIG!!

hvis min mand havde en engangs affære og vidste med sikkerhed at jeg ikke ville finde ud af det, så ville jeg foretrække at han tog byrden på sin skuldrer... og skånede mig............. men hende her har jo gjort det flere gange

vil lige sige at jeg og manden tit har haft denne snak ang. utroskab.. hvornår skal man sige tingene osv..

min mand ville ALTID vide det.. alt andet er mangel på respekt over for den anden person - hvilket vi er helt eninge om uden tvivl

det er møg respektløst at være utro, men hold da op man synker lavt hvis ikke engang man tør tage konsekvenserne af det og fortælle det..

3 år med utroskab, du havde et forhold til din eks også blev du gravid med din mand? som jeg forstod og først der stoppede du forholdet? din datter på 6 mdr har du haft med til disse møder?

ej nej.... HVIS du elsker din mand må du sgu tage konsekevenserne... kryds fingre for at han vil tilgive dig - men 3 år? har selv tilgivet utroskab, men 3 år - nej der ville jeg godt nok sætte grænsen, men håber da det bedste for jer begge

og til jer der ikke mener det burde siges.. hold op jeg er glad for jeg har en mand der ser tingende anderledes.. for sandheden skal nok komme frem en dag.. og hvor dum sidder man så og føler sig over man har levet på en løgn i ihvertfald 3 år? man vil da aldrig kunne få tillid til den anden igen..

og nu er det jo altså ikke en engang forhold men en affærre på 3 år... så mon ikke vi skulle holde os til de facts