Jeg er bare ved og fucke det hele op! :(

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er sammen med min mand nu på 11. år, har 2 børn sammen, elsker ham ufatteligt meget, har rigtig dejlig sex mindst 2 gange om ugen, snakker sammen, hygger sammen, har fælles venner, interesser og ved at det bare er os der skal være sammen

"Desværre" har jeg nok ødelagt det af Jeg blev kontaktet af min ekskæreste for 3 år siden, og med jævne mellemrum har vi set hinanden, snakket sammen, drukket kaffe, kysset og krammet (han giver det BEDSTE krammere!) og for 2 år siden havde vi sex op til flere gange.

Jeg blev så gravid med min mand (den er god nok, det er hans), så jeg valgte at stoppe forholdet til ekskæresten. Men da min yngste datter var 6 mdr. gammel, og vi var inde og shoppe i byen, så mødte jeg ham igen. Han så mere pragtfuld ud end nogensinde!!

Vi drak endnu engang kaffe sammen og snakkede i en 2-3 timer  Måtte så hjem og hente den ældste datter i dp. Men vi aftalte at vi skulle ses igen!

Dagen efter sås vi, snakkede igen i et par timer, og pludselig tog han om mig og gav mig det varmeste kram - ku`mærke, jeg havde manglet et eller andet i min hverdag, og det viste sig at være ham. Han fortsatte så med og kysse mig, og jeg stoppede ham ikke. Jeg ELSKEDE det! Ville bare slet ikke hjem

Nu står jeg så i den situation at jeg tror, jeg elsker ham  Fik jeg fortalt at han har en kone og 4 børn?  

Bryder man bare kontakten, og "tager til takke" med det, man har? De kloge siger jo, at man ved hvad man har, men ikke ved hvad man får

Sådan noget lort!!

De valg du har foretaget dig gennem de sidste 3(?!?!) År har været præget af egoisme, og det synes jeg faktisk også dette indlæg er . Du bekymre dig om hvordan det skal gå dig hvis du bryder helt med ham .. bekymre dig hellere om hvad du har gjort ved din mand .. hvordan du får ham fortalt det hele, for jeg synes bestemt han har krav på at vide hvad hans kone går og foretages sig .
Din mand fortjener bedre ..

Hvad er din og din eks forhold nu ? Ser i en fremtid sammen ? Eller er det bare sjovt og forbudt at skide på sin familie ?

Jeg synes du skal gøre op med dig selv hvordan du kommer videre herfra .. Enten fortæller du fin mand sandheden og kommer videre sammen derfra hvis det er muligt .. eller også forlader du din mand .. og fortæller ham sandheden ..

Vend den om, tænk hvis det var dig der var blevet holdt for nar i evigheder ?

Frk. Himmelblå skriver:

Glem din eks.

Det bliver hårdt, men bid det i dig. This too shall pass, som man siger...

Din "straf" må så blive, at du skal leve med (og komme dig over) at have svigtet din mand.

Jeg synes ikke, du skal fortælle din mand det. Kun hvis du ikke afbryder det 100% med eks'en.

Jeg tænker, - hvis behov er det egentlig at være ærlig? Du ødelægger din mand med sandheden, og hvis du ønsker at jeres fælles liv skal kunne fortsætte, så må du altså bide det i dig.

Det skal nok blive godt igen. Du har jo et - tilsyneladende -skønt liv med din mand. Et liv som bare står og venter på, at du er følelsesmæssigt klar igen. Du er heldig.

Mener du seriøst hun bare skal tie ?? 
Det er da så forkert...alle har ret til sandheden om den er go eller dårlig..
Syntes hun skulle fortælle det, og så kan manden afgøre om det er noget han kan leve med eller ej..
Syntes han fortjener sandheden nu og ikke senere..
Sandheden kommer alligevel frem i de fleste tilfælde, og syntes du så ikke det ville være pisse synd han først får det af vide om måske 10 år og finder ud af den kvinde han elskede og levede med, var en kvinde med som var ham utro i 3 år???? 
Hvis han vælger at afslutte deres forhold, kan han nok nå og finde sig en sød, kærlig og ærlig kvinde at dele livet med..

 

mortilaoga skriver:

Mener du seriøst hun bare skal tie ?? 
Det er da så forkert...alle har ret til sandheden om den er go eller dårlig..
Syntes hun skulle fortælle det, og så kan manden afgøre om det er noget han kan leve med eller ej..
Syntes han fortjener sandheden nu og ikke senere..
Sandheden kommer alligevel frem i de fleste tilfælde, og syntes du så ikke det ville være pisse synd han først får det af vide om måske 10 år og finder ud af den kvinde han elskede og levede med, var en kvinde med som var ham utro i 3 år???? 
Hvis han vælger at afslutte deres forhold, kan han nok nå og finde sig en sød, kærlig og ærlig kvinde at dele livet med..

 

Frk. Himmelblå skriver:

Kære allesammen

Det ER muligt at elske to personer samtidig.

Det er ikke altid vores følelsesliv - eller drifter for den sags skyld - kender til vor samfunds civiliserede og kulturelle parterskabs-indretning: Det vi kalder monogami. Højtideligt forankret i ægteskabet.

TS skriver, at hun elsker sin mand. Det er da lykkeligt.

Hun har handlet på en sårende facon over for sin mand. Men det sårer da kun, hvis han kender til det?  TS har jo ikke handlet i ond vilje. Hun har kun handlet for "det gode". Fulgt sit hjerte og sin lyst. Måske egoistisk ja. Men ikke ondt.

Det sker for rigtig mange. Og meget, meget værre ting kan overgå et forhold/en familie. Jeg ville ønske, at vi alle kunne indse dette, - så slap mange hjerter for at knuses og mange uskyldige for at blive dømt og brændemærket af kærlighedspolitiet.

Det er min mening. Tag den lidt med ro.

God dag.

Tak jeg ved det er forkert, det jeg gør, og måske er det bare spændene lige nu...? 

Jeg ved oz, at jeg skal afbryde forholdet til min ekskæreste! Jeg bed det...

mortilaoga skriver:

Mener du seriøst hun bare skal tie ?? 
Det er da så forkert...alle har ret til sandheden om den er go eller dårlig..
Syntes hun skulle fortælle det, og så kan manden afgøre om det er noget han kan leve med eller ej..
Syntes han fortjener sandheden nu og ikke senere..
Sandheden kommer alligevel frem i de fleste tilfælde, og syntes du så ikke det ville være pisse synd han først får det af vide om måske 10 år og finder ud af den kvinde han elskede og levede med, var en kvinde med som var ham utro i 3 år???? 
Hvis han vælger at afslutte deres forhold, kan han nok nå og finde sig en sød, kærlig og ærlig kvinde at dele livet med..

 

Jeg forstår slet ikke formuleringen "at fortjene sandheden". Den gavner ham da ikke??

I fald han elsker sin kone, så ønsker han da, at tingene fortsætter som hidtil.

Og finder han ud af det om 10 år, så betyder det da ikke, at hans kone "i virkeligheden" ikke har været den, han troede. Hun er da den samme kærlige, sexede kvinde. Den samme gode mor for deres børn. Helt ærligt, hun har da ikke bombet en børnehave, - hun har forelsket sig i en tidligere kæreste og været i et følelsesmæssigt kæmpe dilemma.

Vi snakker en tilsyneladende velfungerende familie. Med parforhold og sex to gange om ugen. Det lyder da dejligt! Hvorfor vende alt det på hovedet i "sandhedens navn". Det synes jeg altså ikke, at familien fortjener.

Vi lever kun en gang. Desværre må det være på trial and error- vilkår.   TS har fejlet, det er noget rod. Men hun skal nok klare den, hvis hun ønsker det.

Heraf min holdning.

Frk. Himmelblå skriver:

Glem din eks.

Det bliver hårdt, men bid det i dig. This too shall pass, som man siger...

Din "straf" må så blive, at du skal leve med (og komme dig over) at have svigtet din mand.

Jeg synes ikke, du skal fortælle din mand det. Kun hvis du ikke afbryder det 100% med eks'en.

Jeg tænker, - hvis behov er det egentlig at være ærlig? Du ødelægger din mand med sandheden, og hvis du ønsker at jeres fælles liv skal kunne fortsætte, så må du altså bide det i dig.

Det skal nok blive godt igen. Du har jo et - tilsyneladende -skønt liv med din mand. Et liv som bare står og venter på, at du er følelsesmæssigt klar igen. Du er heldig.

Jeg er enig. Jeg synes det er kun menneskeligt, hvad du har gjort, og 11 år er lang tid at være sammen med den samme. Men du må nok hellere droppe kontakten til den eks før det udvikler sig. Med mindre du hellere vil være sammen med ham, men det lyder altså bare som en lille crush kombineret med lidt panik over at blive ældre og være så bundet som du er. 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg forstår slet ikke formuleringen "at fortjene sandheden". Den gavner ham da ikke??

I fald han elsker sin kone, så ønsker han da, at tingene fortsætter som hidtil.

Og finder han ud af det om 10 år, så betyder det da ikke, at hans kone "i virkeligheden" ikke har været den, han troede. Hun er da den samme kærlige, sexede kvinde. Den samme gode mor for deres børn. Helt ærligt, hun har da ikke bombet en børnehave, - hun har forelsket sig i en tidligere kæreste og været i et følelsesmæssigt kæmpe dilemma.

Vi snakker en tilsyneladende velfungerende familie. Med parforhold og sex to gange om ugen. Det lyder da dejligt! Hvorfor vende alt det på hovedet i "sandhedens navn". Det synes jeg altså ikke, at familien fortjener.

Vi lever kun en gang. Desværre må det være på trial and error- vilkår.   TS har fejlet, det er noget rod. Men hun skal nok klare den, hvis hun ønsker det.

Heraf min holdning.

Jeg har personligt selv været udsat for utroskab. Min eksmand fortalte det til mig fordi han ville være sammen med hende. Dog havde de fjumret rundt noget tid. Og jeg gik og troede alt var i skønneste orden. Hold op jeg følte mig svigtet og til grin. Jeg ville have haft sandheden med det samme så jeg selv kunne vælge til og fra!

Rosa skriver:

Jeg er enig. Jeg synes det er kun menneskeligt, hvad du har gjort, og 11 år er lang tid at være sammen med den samme. Men du må nok hellere droppe kontakten til den eks før det udvikler sig. Med mindre du hellere vil være sammen med ham, men det lyder altså bare som en lille crush kombineret med lidt panik over at blive ældre og være så bundet som du er. 

Ja og er det ikke dejligt?

Jeg sys ikke det er en "undskyldning" for at være utro. Jøsses!

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er sammen med min mand nu på 11. år, har 2 børn sammen, elsker ham ufatteligt meget, har rigtig dejlig sex mindst 2 gange om ugen, snakker sammen, hygger sammen, har fælles venner, interesser og ved at det bare er os der skal være sammen

"Desværre" har jeg nok ødelagt det af Jeg blev kontaktet af min ekskæreste for 3 år siden, og med jævne mellemrum har vi set hinanden, snakket sammen, drukket kaffe, kysset og krammet (han giver det BEDSTE krammere!) og for 2 år siden havde vi sex op til flere gange.

Jeg blev så gravid med min mand (den er god nok, det er hans), så jeg valgte at stoppe forholdet til ekskæresten. Men da min yngste datter var 6 mdr. gammel, og vi var inde og shoppe i byen, så mødte jeg ham igen. Han så mere pragtfuld ud end nogensinde!!

Vi drak endnu engang kaffe sammen og snakkede i en 2-3 timer  Måtte så hjem og hente den ældste datter i dp. Men vi aftalte at vi skulle ses igen!

Dagen efter sås vi, snakkede igen i et par timer, og pludselig tog han om mig og gav mig det varmeste kram - ku`mærke, jeg havde manglet et eller andet i min hverdag, og det viste sig at være ham. Han fortsatte så med og kysse mig, og jeg stoppede ham ikke. Jeg ELSKEDE det! Ville bare slet ikke hjem

Nu står jeg så i den situation at jeg tror, jeg elsker ham  Fik jeg fortalt at han har en kone og 4 børn?  

Bryder man bare kontakten, og "tager til takke" med det, man har? De kloge siger jo, at man ved hvad man har, men ikke ved hvad man får

Sådan noget lort!!

i guder.........

aller først :

 du er ikke ved at fucke det op - DU HAR FUCKET DET OP!

Min dejlige mand, mødte jeg mens jeg var i forhold til en anden (et forhold hvor vi egentligt udelukkende var venner-intet seksuelt overhoved i de sidste 4 år af vores forhold... samt et tons af problemer)

og jeg fatter slet slet slet ikke hvordan du har nerver til at være utro i 3 år!... jeg havde det total skidt fysisk og psykisk i 2 1/5 mrd... hvor jeg hele tiden følte at jeg var dem begge utro!... tog så en beslutning og valgte den "nye".... det var noget af et sats, og jeg var satme bange for at sårer alle parter, stå alene tilbage, familien.... men jeg trængte også til lykke og helhjertet kærlighed.

Det har jeg fået! men tror mere at jeg har været heldig. Vi passer bare så godt sammen!.... men havde han haft en kæreste eller hvis der havde været børn indblandet, og hvis jeg ikke allerede var på vej ud af forholdet, så havde jeg ikke gjort det... altså været utro.

Jeg hader også utroskab- er ikke stolt af at jeg var utro, men jeg er stolt af det der er kommet ud af det af gode ting. Har den klare opfattelse at hvis man er utro én gang så må man enten sige det og tage kampen op, eller selv bære den utrolige byrde og skam det er, og "skåne " sin partner..... men når det er et gentagende mønster - så er jeres forhold altså slut!

medmindre det er et joan ørting forhold i har, hvor din mand også må knalde ved siden af.

obs. Min eksmand fandt en ny kæreste efter 14 dage, efter brudet... (de er stadig sammen) så det var nok det rigtige for os begge

 

 

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er sammen med min mand nu på 11. år, har 2 børn sammen, elsker ham ufatteligt meget, har rigtig dejlig sex mindst 2 gange om ugen, snakker sammen, hygger sammen, har fælles venner, interesser og ved at det bare er os der skal være sammen

"Desværre" har jeg nok ødelagt det af Jeg blev kontaktet af min ekskæreste for 3 år siden, og med jævne mellemrum har vi set hinanden, snakket sammen, drukket kaffe, kysset og krammet (han giver det BEDSTE krammere!) og for 2 år siden havde vi sex op til flere gange.

Jeg blev så gravid med min mand (den er god nok, det er hans), så jeg valgte at stoppe forholdet til ekskæresten. Men da min yngste datter var 6 mdr. gammel, og vi var inde og shoppe i byen, så mødte jeg ham igen. Han så mere pragtfuld ud end nogensinde!!

Vi drak endnu engang kaffe sammen og snakkede i en 2-3 timer  Måtte så hjem og hente den ældste datter i dp. Men vi aftalte at vi skulle ses igen!

Dagen efter sås vi, snakkede igen i et par timer, og pludselig tog han om mig og gav mig det varmeste kram - ku`mærke, jeg havde manglet et eller andet i min hverdag, og det viste sig at være ham. Han fortsatte så med og kysse mig, og jeg stoppede ham ikke. Jeg ELSKEDE det! Ville bare slet ikke hjem

Nu står jeg så i den situation at jeg tror, jeg elsker ham  Fik jeg fortalt at han har en kone og 4 børn?  

Bryder man bare kontakten, og "tager til takke" med det, man har? De kloge siger jo, at man ved hvad man har, men ikke ved hvad man får

Sådan noget lort!!

jeg er faktisk rystet.. virkelig rystet..

du siger du elsker din mand - men du har sex med en anden? det hænger i mit hovede ikke sammen, undskyld men det gør det ikke..

jeg ville kunne sige en masse grimmme ting, men det vælger jeg at lade være med da jeg HÅBER du godt selv er klar over det er mega respektløst overfor din mand!

MEN.. du må gøre op med dig selv hvad du vil, men under alle omstændigheder synes jeg du skal fortælle din mand hvad der er sket, så han selv har muligheden for at beslutte sig for hvad han synes der skal ske i fremtiden..

og hvis du vælger du vil kæmpe for din mand, SÅ KÆMP! og lad for guds skyld være med at være ham utro igen..

hvis du stadig gerne vil se din eks, så afslut forholdet til din mand, hurtigts muligt..