Hele sandheden om graviditet.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7. august 2012

Mor til Mike

Jeg synes det var fantastisk at være gravid.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. august 2012

Bebsesmoar

michelledam skriver:

Jeg har også hørt flere der siger at deres graviditet har været fantastisk.
Jeg havde en hård graviditet, men det var pga jeg fik et piskesmæld en uge før jeg testede positivt. Jo større maven blev det hårdere og hårdere fordi det blev for tungt for min i forvejen sarte nakke. Jeg kastede op indtil omkring uge 18, men synes ikke det var så slemt. Jeg døjede ikke rigtig med trætheden.
Det jeg faktisk synes var det værreste hvis man ser bort for de smerter jeg havde pga piskesmældet. Var den forbandede halsbrænd jeg havde de sidste 4 uger. Det var hver eneste dag og var ved at blive sindsyg.
Men jeg tror bare man hurtig glemmer hvor hårdt det kunne være.



Sorry,men bliver nødt til at spørge hvordan du kunne klare graviditeten med piskesmæld? Det gør så ondt jo! 

Anmeld

7. august 2012

ESV

Amandas-mor skriver:

Dette er ikke et brokke indlæg og det er ikke for at få det til at lyde som en negativ oplevelse at være gravid. Det at få et barn er uden tvivl en af de største og bedste oplevelser i livet. Dette indlæg er mere tænkt som et forsøg på at afbalancere den ofte meget ensidigt positive fremstilling.

Jeg føler tit at det er som om det er forbudt at sige noget negativt om det at være gravid. Selv blandt meget tætte veninder eller familiemedlemmer er der ofte sådan en tendens til at man bliver hugget ned med kommentaren at "nu er graviditet jo ikke en sygdom".

Det er næsten sådan en uskreven regl at man ikke siger noget negativt og når nogen spørger om det ikke er vidunderligt at være gravid så fortsætter man i samme spor og udelukkende positivt sådan som det forventes. Jeg syntes at det burde være mere socialt acceptabelt at komme frem med de trælse ting også. For der er jo alle mulige trælse symptomer.

Kvinder der har født børn er faktisk de værste syntes jeg. De vil næsten altid fortælle at "de aldrig har været lykkeligere end da de var gravide og nok var fødslen slem, men det glemmer man hurtigt".

Jeg tror virkelig at det er sandt at man glemmer det. Jeg kan ikke engang huske hvordan veer føles (andet end at det gjorde vildt ondt) og jeg havde komplet fortrængt hvor hæslig min første graviditet var indtil jeg nu blev gravid igen (denne gang går det heldigvis meget, meget bedre indtil videre).

Jeg syntes at det er vildt hårdt at være gravid, især her de første 3 mdr og jeg har et par sekunder hver eneste dag hvor jeg tænker "shit hvis jeg havde husket at det var så hårdt ville jeg så have gjort det alligevel?" Forstå mig ret, det er kun et par sekunder og self. elsker jeg barnet i maven og vil gerne have det. Men benhårdt er det. Det er bare som om det er totalt tabu emne at det er pisse hårdt også. Og jeg oplever også at når andre spørger til min graviditet at jeg så sugar coater det og fremhæver alt det positive og glade. De ser jo ikke om aftenen at jeg bare er gået kold på sofaen af træthed. Dermed ligner jeg jo en super gravid ud af til selv om jeg er meget meget menneskelig i virkeligheden. De andre gravide virker også som super gravide og som om de har styr på alt. Jeg tænker bare på om de måske også faker/lægger udelukkende vægt på det positive når de viser ansigtet ud ad til?

Er du super woman for real, eller syntes du også at det er vildt hårdt (og skønt self.) at være gravid og ville gerne at det var mere ok at melde ud at det er hårdt?

Det er muligt at være anonym.



Jeg elsker udeb tvivl min datter højt men jeg syntes det var direkte frygteligt at være gravid! Og jeg sagde det også højt uagtet om folk kunne lide det eller ej, jeg havde ingen kvalme eller vand i kroppen men de forandringer der skete med min krop havde jeg svært ved og måtte gå sygemeldt i næsten 6 måneder pga ryggen. Men jeg drømmer stadigvæk om at få et barn til og så må je jo tage graviditeten som den kommer til den tid!

Anmeld

7. august 2012

Taco78

Profilbillede for Taco78
Amandas-mor skriver:

Dette er ikke et brokke indlæg og det er ikke for at få det til at lyde som en negativ oplevelse at være gravid. Det at få et barn er uden tvivl en af de største og bedste oplevelser i livet. Dette indlæg er mere tænkt som et forsøg på at afbalancere den ofte meget ensidigt positive fremstilling.

Jeg føler tit at det er som om det er forbudt at sige noget negativt om det at være gravid. Selv blandt meget tætte veninder eller familiemedlemmer er der ofte sådan en tendens til at man bliver hugget ned med kommentaren at "nu er graviditet jo ikke en sygdom".

Det er næsten sådan en uskreven regl at man ikke siger noget negativt og når nogen spørger om det ikke er vidunderligt at være gravid så fortsætter man i samme spor og udelukkende positivt sådan som det forventes. Jeg syntes at det burde være mere socialt acceptabelt at komme frem med de trælse ting også. For der er jo alle mulige trælse symptomer.

Kvinder der har født børn er faktisk de værste syntes jeg. De vil næsten altid fortælle at "de aldrig har været lykkeligere end da de var gravide og nok var fødslen slem, men det glemmer man hurtigt".

Jeg tror virkelig at det er sandt at man glemmer det. Jeg kan ikke engang huske hvordan veer føles (andet end at det gjorde vildt ondt) og jeg havde komplet fortrængt hvor hæslig min første graviditet var indtil jeg nu blev gravid igen (denne gang går det heldigvis meget, meget bedre indtil videre).

Jeg syntes at det er vildt hårdt at være gravid, især her de første 3 mdr og jeg har et par sekunder hver eneste dag hvor jeg tænker "shit hvis jeg havde husket at det var så hårdt ville jeg så have gjort det alligevel?" Forstå mig ret, det er kun et par sekunder og self. elsker jeg barnet i maven og vil gerne have det. Men benhårdt er det. Det er bare som om det er totalt tabu emne at det er pisse hårdt også. Og jeg oplever også at når andre spørger til min graviditet at jeg så sugar coater det og fremhæver alt det positive og glade. De ser jo ikke om aftenen at jeg bare er gået kold på sofaen af træthed. Dermed ligner jeg jo en super gravid ud af til selv om jeg er meget meget menneskelig i virkeligheden. De andre gravide virker også som super gravide og som om de har styr på alt. Jeg tænker bare på om de måske også faker/lægger udelukkende vægt på det positive når de viser ansigtet ud ad til?

Er du super woman for real, eller syntes du også at det er vildt hårdt (og skønt self.) at være gravid og ville gerne at det var mere ok at melde ud at det er hårdt?

Det er muligt at være anonym.



Hmm, altså jeg har virkelig haft 2 1/3 graviditeter - er nu gravid for 3. gang   Jeg har ikke døjet med bækkensmerter eller kastet meget op - jeg har haft kvalme i et par uger første og denne gang, og jeg har døjet med smerter pga min iskiasnerve, men det er noget, jeg også døjer med, når jeg ikke er gravid

Men bare fordi jeg har det godt, når jeg er gravid, er ikke det samme som, at jeg ikke har forståelse for, at ikke alle oplever det at være gravid på samme måde som mig

Jeg synes faktisk at rigtig mange får f.eks. ækkenløsning, eller har voldsom kvalme i flere mdr. Har en kollega, som gerne vil have nr 3, men som simpelthen har valgt det fra, fordi hun har det forfærdeligt, når hun er gravid!

Jeg ville ønske for alle, at de kunne have ligeså gode graviditeter som mig (og det er altså ikke fordi jeg pynter på det ) Tilgengæld kan jeg ikke føde..... Det ender i kejsersnit hver gang

/ Taco78 

Anmeld

7. august 2012

Bebsesmoar

aya-zia skriver:



je giver dig fuldstændig ret...

jeg har to piger..

den første havde jeg blærebetændelse med HELE tiden og to gange indlagt med nyrebetændelse av siger jeg bare... dog havde jeg ingen kvalme eller træthed

nummer to var ik andet en bøvl... skulle ha haft en abort i uge 10.

begyndte at bløde i uge 9 og de sage ved scanning jeg ved det og aboter af mig selv...

blødte fra uge 9 til uge 18 hvor de så scanner igen og siger HOVSA... du er stadig gravid det var sørme tvillingen du tabte... FLOT...

så ik nok med man pludselig skulle acepter at man skulle være mor til et barn der på det tidspunkt endelig ikke var ønsket... man skulle sørne også lige klare at kroppen forsøgte at FØDE fra uge 23 af... hver eneste uge fram til uge 38 var jeg oppe på sygehuset fordi min fødsel var igang...

men igen ingen træthed eller kvalme...

 

jeg vil SÅ gerne ha 2 børn mere... men FUCK hvor gider jeg ikke være gravid.. JEG HADER OG VÆRE GRAVID men børnene kan man ikke leve uden og jeg SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ gerne ha to mere

 



Say whaaat.... Hvordan har du det med dit barn i det? Det må være underligt at stå der og få afvide "ja du er stadig gravid" når du var så langt henne!? Mirakelbebs du fik dig der,men virkelig et ubehageligt forløb,jeg håber du har det godt i dag! Jeg håber du får de 2 sidste børn du vil have..Det bliver bare lidt svært hvis du ikke vil være gravid jo! 

Anmeld

7. august 2012

Giraffen

Amandas-mor skriver:

Dette er ikke et brokke indlæg og det er ikke for at få det til at lyde som en negativ oplevelse at være gravid. Det at få et barn er uden tvivl en af de største og bedste oplevelser i livet. Dette indlæg er mere tænkt som et forsøg på at afbalancere den ofte meget ensidigt positive fremstilling.

Jeg føler tit at det er som om det er forbudt at sige noget negativt om det at være gravid. Selv blandt meget tætte veninder eller familiemedlemmer er der ofte sådan en tendens til at man bliver hugget ned med kommentaren at "nu er graviditet jo ikke en sygdom".

Det er næsten sådan en uskreven regl at man ikke siger noget negativt og når nogen spørger om det ikke er vidunderligt at være gravid så fortsætter man i samme spor og udelukkende positivt sådan som det forventes. Jeg syntes at det burde være mere socialt acceptabelt at komme frem med de trælse ting også. For der er jo alle mulige trælse symptomer.

Kvinder der har født børn er faktisk de værste syntes jeg. De vil næsten altid fortælle at "de aldrig har været lykkeligere end da de var gravide og nok var fødslen slem, men det glemmer man hurtigt".

Jeg tror virkelig at det er sandt at man glemmer det. Jeg kan ikke engang huske hvordan veer føles (andet end at det gjorde vildt ondt) og jeg havde komplet fortrængt hvor hæslig min første graviditet var indtil jeg nu blev gravid igen (denne gang går det heldigvis meget, meget bedre indtil videre).

Jeg syntes at det er vildt hårdt at være gravid, især her de første 3 mdr og jeg har et par sekunder hver eneste dag hvor jeg tænker "shit hvis jeg havde husket at det var så hårdt ville jeg så have gjort det alligevel?" Forstå mig ret, det er kun et par sekunder og self. elsker jeg barnet i maven og vil gerne have det. Men benhårdt er det. Det er bare som om det er totalt tabu emne at det er pisse hårdt også. Og jeg oplever også at når andre spørger til min graviditet at jeg så sugar coater det og fremhæver alt det positive og glade. De ser jo ikke om aftenen at jeg bare er gået kold på sofaen af træthed. Dermed ligner jeg jo en super gravid ud af til selv om jeg er meget meget menneskelig i virkeligheden. De andre gravide virker også som super gravide og som om de har styr på alt. Jeg tænker bare på om de måske også faker/lægger udelukkende vægt på det positive når de viser ansigtet ud ad til?

Er du super woman for real, eller syntes du også at det er vildt hårdt (og skønt self.) at være gravid og ville gerne at det var mere ok at melde ud at det er hårdt?

Det er muligt at være anonym.



jeg kan slet ikke nikke genkendende til det du siger... om det er unge/gamle børn/ingen børn jeg snakker med omkring graviditet, så er der både nuancer og plads til at graviditeten både kan være hård og dejlig....

Måske jeg bare er heldig ikke at have nogle i mit liv, der mener, som du fortæller om

Anmeld

7. august 2012

Giraffen

Amandas-mor skriver:

Dette er ikke et brokke indlæg og det er ikke for at få det til at lyde som en negativ oplevelse at være gravid. Det at få et barn er uden tvivl en af de største og bedste oplevelser i livet. Dette indlæg er mere tænkt som et forsøg på at afbalancere den ofte meget ensidigt positive fremstilling.

Jeg føler tit at det er som om det er forbudt at sige noget negativt om det at være gravid. Selv blandt meget tætte veninder eller familiemedlemmer er der ofte sådan en tendens til at man bliver hugget ned med kommentaren at "nu er graviditet jo ikke en sygdom".

Det er næsten sådan en uskreven regl at man ikke siger noget negativt og når nogen spørger om det ikke er vidunderligt at være gravid så fortsætter man i samme spor og udelukkende positivt sådan som det forventes. Jeg syntes at det burde være mere socialt acceptabelt at komme frem med de trælse ting også. For der er jo alle mulige trælse symptomer.

Kvinder der har født børn er faktisk de værste syntes jeg. De vil næsten altid fortælle at "de aldrig har været lykkeligere end da de var gravide og nok var fødslen slem, men det glemmer man hurtigt".

Jeg tror virkelig at det er sandt at man glemmer det. Jeg kan ikke engang huske hvordan veer føles (andet end at det gjorde vildt ondt) og jeg havde komplet fortrængt hvor hæslig min første graviditet var indtil jeg nu blev gravid igen (denne gang går det heldigvis meget, meget bedre indtil videre).

Jeg syntes at det er vildt hårdt at være gravid, især her de første 3 mdr og jeg har et par sekunder hver eneste dag hvor jeg tænker "shit hvis jeg havde husket at det var så hårdt ville jeg så have gjort det alligevel?" Forstå mig ret, det er kun et par sekunder og self. elsker jeg barnet i maven og vil gerne have det. Men benhårdt er det. Det er bare som om det er totalt tabu emne at det er pisse hårdt også. Og jeg oplever også at når andre spørger til min graviditet at jeg så sugar coater det og fremhæver alt det positive og glade. De ser jo ikke om aftenen at jeg bare er gået kold på sofaen af træthed. Dermed ligner jeg jo en super gravid ud af til selv om jeg er meget meget menneskelig i virkeligheden. De andre gravide virker også som super gravide og som om de har styr på alt. Jeg tænker bare på om de måske også faker/lægger udelukkende vægt på det positive når de viser ansigtet ud ad til?

Er du super woman for real, eller syntes du også at det er vildt hårdt (og skønt self.) at være gravid og ville gerne at det var mere ok at melde ud at det er hårdt?

Det er muligt at være anonym.



glemte helt at svare på dit spørgsmål 

men fysisk havde jeg ingen problemer, jeg var til træning dagen før jeg fødte... for mig var det psykisk hårdt ikke at "være herre over sig selv" - jeg er ELENDIG til at gå glip af ting, så pludselig var det en KÆMPE ting at jeg ikke måtte drikke rødvin osv... så jeg synes det var rigtig skønt at få friheden tilbage bagefter  

Jeg HADEDE at føde tilgengæld - det har jeg ikke lyst til at gøre nogensinde igen og jeg synes at jeg havde det 10000 gange værre efter fødslen end før fødslen pga syninger osv... så der var jeg ynkelig BIG TIME 

Anmeld

7. august 2012

aya-zia

Bebsesmoar skriver:



Say whaaat.... Hvordan har du det med dit barn i det? Det må være underligt at stå der og få afvide "ja du er stadig gravid" når du var så langt henne!? Mirakelbebs du fik dig der,men virkelig et ubehageligt forløb,jeg håber du har det godt i dag! Jeg håber du får de 2 sidste børn du vil have..Det bliver bare lidt svært hvis du ikke vil være gravid jo! 



altså da jeg nåede 8 månede var jeg sådan ved og være ok med tanken om at skulle ha baby nr 2... men jeg havde faktisk frem til hun var 8 måneder meget svært ved og give hende den opmærksomhed hun havde brug for....

 

ikke fordi jeg ikke ville men var itvivl om hvordan jeg skulle gøre det godt igen altså det med at jeg faktisk ikke ville ha haft hende... hun forstod naturligvis ikke at det var derfor... så det arbejde jeg rigtig meget på at komme over sammen med min læge...

den dag i dag vil jeg bytte hende til hver en tid men det er fordi hun er i trods alderen...  ej det vil jeg naturligvis ikke... elsker hende jo ubetinget lige som sin søster...

ja to børn mere er lidt svært og få når jeg HADER og være gravid... men har sagt ok til min kæreste men også KUN til 2... han vil gerne ha 4 mere men så må han fandme selv føde de sidst to

Anmeld

7. august 2012

Giraffen

Sandra + Mike skriver:

Jeg synes det var fantastisk at være gravid.



Hov er du slettet? (ved godt du ikke kan svare hvis du er - kan bare ikke lige forstå det når du lige har skrevet)

Anmeld

7. august 2012

Bebsesmoar

aya-zia skriver:



altså da jeg nåede 8 månede var jeg sådan ved og være ok med tanken om at skulle ha baby nr 2... men jeg havde faktisk frem til hun var 8 måneder meget svært ved og give hende den opmærksomhed hun havde brug for....

 

ikke fordi jeg ikke ville men var itvivl om hvordan jeg skulle gøre det godt igen altså det med at jeg faktisk ikke ville ha haft hende... hun forstod naturligvis ikke at det var derfor... så det arbejde jeg rigtig meget på at komme over sammen med min læge...

den dag i dag vil jeg bytte hende til hver en tid men det er fordi hun er i trods alderen...  ej det vil jeg naturligvis ikke... elsker hende jo ubetinget lige som sin søster...

ja to børn mere er lidt svært og få når jeg HADER og være gravid... men har sagt ok til min kæreste men også KUN til 2... han vil gerne ha 4 mere men så må han fandme selv føde de sidst to



Happy ending 

haha..Jeg forstår godt at du vil bytte hende når hun er strid! Men når det er gået over så knuselsker du jo den lille skid! Det er utrolig godt at din læge har været med i det her. Følte dig dig ikke gravid i de uger??! Det er jo crazy det der.. Min kæreste vil gerne have en mere,men det er jo let at ønske sig en mere når man er den der ikke skal kysse badeværelsesgulvet. Jeg gør det ikke igen! Han må købe en edderkop eller noget der kan fjerne hans fokus fra en bebs mere hvis det er det 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.